Percy Bysshe Shelley, 4.8.1792-8.7.1822, britisk lyriker. Shelley, der var af velstående familie, gav allerede som elev på Eton og studerende i Oxford udtryk for kontroversielle meninger.
Da han i 1811 skrev artiklen "The Necessity of Atheism", som egentlig plæderer for agnostiske idéer, bortvistes han fra University College, fordi han arrogant nægtede at forsvare sig over for universitetsledelsen.
Nyplatonikerne, de franske oplysningsfilosoffer, samtidige naturvidenskabsmænd og britske reformpolitikere kom til at forme Shelleys livssyn.
Familien brød med sønnen, som dog blev tilstået en beskeden understøttelse, og hans i hast indgåede ægteskab med den kun 16-årige Harriet Westbrook stemte ikke familien mildere.
Der fulgte tre år, hvor Harriet og Shelley rejste omkring i England, Skotland og Irland, alt imens den politisk vakte digter etablerede kontakter med ligesindede og forsøgte sig med praktiske, om end sjældent realistiske politiske initiativer.
Det lange digt Queen Mab (1813) formulerer Shelleys synspunkter og blev populært blandt reformtilhængere. Tilbage i London i 1813 knyttede Shelley sig til den samfundskritiske filosof William Godwin og blev betaget af Mary, Godwins datter med Mary Wollstonecraft. Det allerede da skrantende forhold til Harriet bedredes ikke af fødslen af datteren Ianthe i 1813.
Sammen med Mary og dennes stedsøster Jane Clairmont — en ménage à trois, der varede resten af Shelleys liv — drog han i juni 1814 til Schweiz, men vendte efter seks uger tilbage til London. Alastor, or the Spirit of Solitude (1816) reflekterer Shelleys nedtrykthed i denne periode. Hans økonomiske problemer blev løst ved bedstefaderens død, dog kun for en kort tid, da Shelley var en notorisk dårlig økonom.
I november 1814 fødte Harriet sønnen Charles, og i foråret 1815 fødte Mary en datter, som døde kort efter fødslen. Shelley ægtede Mary i 1816, efter at Harriet havde druknet sig i dammen i Londons Hyde Park.
Shelley havde tilbragt sommeren 1816 sammen med bl.a. George Gordon Byron ved Genèvesøen, og her skrev han to af sine lyriske hovedværker, "Hymn to Intellectual Beauty" og "Mont Blanc". En søn, William, fødtes i 1816, men døde i 1819.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.