Faktaboks

Guido Gozzano

Guido Gustavo Gozzano

Født
19. december 1883, Torino, Italien
Død
9. august 1916, Torino, Italien
Portræt af Guido Gozzano

Guido Gozzano var en italiensk lyriker, hvis to små digtsamlinger La via del rifugio (1907, Tilflugtssteder) og Colloqui (1911, Samtaler) placerer ham som den fineste af "tusmørkedigterne".

Stemninger i Gozzanos forfatterskab

Betegnelsen angiver en stemning, inspireret af bl.a. Paul Verlaine, "en duft af mørke, en duft af fortid", og et inventar af ydmyge poetiske genstande, der inddrages i en ironisk, melankolsk genbrug af den litterære tradition, hvor "Nietzsche" kan bringes til at rime på "camicie" ('skjorter').

Gozzano fik tuberkulose som ung, og der er en stemning af afsked og kurtisering af døden over digtene, som i det berømte "La signorina Felicita".

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig