Tjekkiet - billedkunst og arkitektur

Med kristendommens indtog i 800-900-tallet blev der opført kirker og klostre i både Bøhmen og Mæhren. Prag fik i første halvdel af 1000-tallet sin første basilikakirke, den romanske Sankt Georg, og borgen Hradčany blev grundlagt i 1200-tallet.

I Karl 4.s regeringstid (1346-1378) blev Prag en metropol, og med inspiration fra udenlandske kunstnere udviklede gotikken i Bøhmen sig til en af de rigeste i Europa. På borgen Karlštejn ved Prag forestod den bøhmiske maler Meister Theoderich udsmykningen af Heilig-Kreuz-Kapelle ('Helligkorskapel') i årene fra 1360 til 1367.

Karlův Most ('Karlsbroen') i Prag blev bygget fra 1357 under ledelse af den tyske arkitekt Petr Parléř, der ligeledes virkede ved opførelsen af domkirken Sankt Veit fra 1353. Begge bygningsværker er ypperlige eksempler på højgotisk arkitektur.

I perioden efter 1620 rager maleren Karel Škréta op med sin syntese af tidens internationale strømninger. Fornyelsen i arkitekturen fandt nu sted i aristokratiets verdslige bygninger, og i 1700-tallet udvikledes en særegen blandingsstil af barok og gotik. Maleren Petr Jan Brandl bragte barokstilen ind i sine portrætter og religiøse motiver og gav inspiration til sine samtidige, blandt andre Václav Reiner, der malede freskoer i flere af Prags kirker.

I 1700-tallet bredte den kunstneriske påvirkning fra Østrig sig med inspiration fra italiensk og hollandsk barok, som det ses i kirker omkring Olomouc og Brno. Ledende arkitekter var Christoph og Kilian Ignaz Dientzenhofer. Udviklingen af kunst og arkitektur blev styret fra Wien, og det førte i 1800-tallet til en opblomstring af de nationale og folkloristiske træk i kunsten med maleren Josef Mánes som faderen til et nationalt tjekkisk udtryk.

Arkitekturen var i 1800-tallet præget af historicismen, indtil modernismen brød igennem omkring 1900. Bauhausskolen var inspirationskilde, og Mies van der Rohes Tugendhat-hus (1928-1930) ved Brno og byen Zlín, planlagt efter Le Corbusiers rådgivning, viser funktionalismens indflydelse op til 2. Verdenskrig.

I kunsten manifesterede det moderne sig i flere kunstnergrupperinger. František Bílek blev jugendstilens hovedfigur. Kubismen markerede sig stærkt, også internationalt, med bl.a. Emil Filla, Bohumil Kubišta og František (François) Kupka. Efter 1. Verdenskrig, hvor republikken Tjekkoslovakiet blev dannet, udgjorde kunstnere og intellektuelle en internationalt orienteret avantgarde.

Fra kunstnerforbundet Devětsil udsprang i begyndelsen af 1920'erne den såkaldte artificialisme, hvori folklore og et moderne poetisk udtryk forenedes, og heraf udvikledes surrealismen, der i 1930'erne og 1940'erne repræsenteredes af Toyen, Jindřich Štýrský og Josef Istler.

Efter 2. Verdenskrig blev den statspromoverede socialrealisme fremherskende. Med Fløjlsrevolutionen i 1989 og landets deling i Tjekkiet og Slovakiet i 1993 fik kunstnerne atter mulighed for at arbejde frit, også i international sammenhæng.

Grafik og bogillustration har i 1900-tallet i udstrakt grad været brugt af kunstnerne som udtryksmidler, stærkt eksperimenterende og internationalt bemærket i tider med undertrykkelse af den kunstneriske frihed.

• Tjekkiet
• Prag -arkitektur og museer
• tysk arkitektur før 1850
• tysk arkitektur efter 1850
• tysk billedkunst