Mæhren

Mæhren, Moravien, tjekkisk Morava, historisk provins i Centraleuropa, østlige del af Tjekkiet.

I folkevandringstiden befolkedes Mæhren af slaviske stammer. Her og i den vestlige del af det nuværende Slovakiet opstod i 800-t. Det Stormæhriske Rige, hvis fyrste Rostislav, der regerede 846-70, inviterede de byzantinske missionærer Kyrillos og Methodios til landet.

Magyarernes komme omkring 900 betød rigets sammenbrud. Forbindelsen til Byzans blev afbrudt, og kirkeligt og politisk kom området derefter under de bøhmiske fyrsters herredømme, og fra da af var Mæhren knyttet til Bøhmen som et af den bøhmiske krones lande, fra 1182 med status af markgrevskab.

Forholdet til Bøhmen var særlig tæt i 1400-t., da de bøhmiske husitters lære også fandt stor udbredelse i Mæhren. I 1526 blev Mæhren ligesom Bøhmen en del af Habsburgerriget, og efter Trediveårskrigen centraliseredes forvaltningen af begge kronlandene i Wien.

1783-1849 var Mæhren administrativt sammenlagt med østrigsk Schlesien, hvorefter det blev et selvstændigt forvaltet kronland.

Gennem 1800-t. sluttede den slavisktalende del af Mæhrens befolkning sig efterhånden til den tjekkiske nationale "vækkelse", der udgik fra Bøhmen, men de nationalistiske konflikter med det tyske mindretal blev aldrig så voldsomme her som i Bøhmen.

Efter Tjekkoslovakiets oprettelse i 1918 beholdt Mæhren sin status som land (fra 1927 igen sammenlagt med Schlesien). I 1949 betød indførelsen af amter dog Mæhrens forsvinden som autonom administrativ enhed, og selvom den mæhriske regionalbevidsthed atter er blomstret op efter 1989, har den politisk været uden nævneværdig gennemslagskraft.

Den nuværende tjekkiske amtsstruktur følger således ikke de historiske kronlandsgrænser.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig