Italo Svevo var en italiensk forfatter fra Trieste.
Svevo hører til den store europæiske modernisme på linje med fx Thomas Mann, Marcel Proust og Robert Musil. Først i 1925 slog han igennem som forfatter. Der er en intens symbiose mellem liv og værk i forfatterskabet, som ud over noveller, dramatik og breve består af tre romaner, hvor studiet af følelsen af livsuegnethed og jegets splittelse mellem drift og erkendelse er gennemgående temaer.
I Una vita (1892, Et liv) begår en ung kontorist med kunstnerdrømme selvmord. Senilità (1898, dansk titel Farvel til ungdommen, 1964) er en analyse af handlingslammelse og erotisk jalousi. Hovedværket La coscienza di Zeno (1923, dansk titel Zenos bekendelser, 1950) er en ambivalent og meget morsom analyse af værditab og -forandring, af det moderne menneskes neuroser og nødvendige selvbedrag, af splittelsen mellem livet og beskrivelsen af livet, formet som Zenos nedskrevne bekendelser til en psykiater.
Svevos stil er mangetydig i sin analytiske ironi, men ikke associerende og eksperimenterende som fx hos James Joyce, som Svevo kendte, og som formidlede Svevos internationale gennembrud i 1925 i Paris.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.