Faktaboks

Marcel Proust
Født
10. juli 1871
Død
18. november 1922
Marcel Proust
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Marcel Proust er en af de største franske romanforfattere i 1900-tallets litteratur. Hans hovedværk, romancyklussen À la recherche du temps perdu (1913-1927, dansk På sporet af den tabte tid 1932-1938, genudgivet i 1994, udgivet i nyoversættelse 2002-2014), står som en milepæl og et afgørende skridt mod romanens spejling af den menneskelige bevidsthed. I 1919 modtog Proust den prestigefyldte Goncourt-pris for anden del af værket, À l'ombre des jeunes filles en fleurs.

Marcel Prousts liv domineredes dels af sygdom (astma), som holdt ham fjernt fra alt lønarbejde, dels af en brændende interesse for alle kunstarter og drømmen om en litterær løbebane. 1890'ernes Paris kendte Proust som litterær skønånd og forfatter til elegante små noveller og essays, hvoraf en del udkom samlet i Les Plaisirs et les jours (1896, på dansk Noveller, 1941). Samtidig arbejdede han på den selvbiografiske Jean Santeuil, som forblev ufuldendt (posth. 1952, dansk 1953) og i dag betragtes som forstudier til hovedværket.

Marcel Prousts kritik af biografisk læsning

Under stærk indflydelse af John Ruskin, hvis værker han oversatte til fransk, gled Prousts eget arbejde over i refleksioner over litteraturens væsen. Disse nedfældede han i den ufuldendte Contre Sainte-Beuve (udgivet i 1954), et opgør med Charles-Augustin Sainte-Beuves biografisk inspirerede litteraturkritiske metode.

Den socialpolitiske kontekst

I samme periode, omkring århundredskiftet, trængte store samfundsmæssige spørgsmål også frem til Prousts skrivebord, først og fremmest gennem Dreyfusaffæren, som med tiden bragte det gamle sociale hierarki til fald. Det aristokrati, som Proust skildrer i sin roman, er en samfundsklasse i forfald, og de kunstnertyper, han fremstiller, er der ikke mange af senere.

Selvbiografisk stof

Marcel Proust blev en af Alfred Dreyfus' ivrige forsvarere (sammen med bl.a. forfatteren Émile Zola), og den socialpolitiske samtid blev hermed inddraget i hans interesseområder. Det ses i en række artikler, hvoraf flere blev genudgivet i samlingen Pastiches et mélanges (1919). Set i bakspejlet opfattes de nævnte skrifter som den kommende forfatters søgen efter en form (essay eller fiktion?) og et stof, hvor den konkrete virkelighed fremtræder som afhængig af en individuel bevidsthed.

Subjektivitetens dominans

Hvad enten det drejer sig om begivenheder og forhold i samfundslivet eller forhold og reaktioner på det "indre", psykologiske og følelsesmæssige plan, er afspejlingen i den litterære form i udtalt grad bestemt af subjektiviteten. Meget er selvoplevet stof, lige så meget skyldes en særlig bevidsthed, der konstant arbejder med at give liv til de omgivende mennesker. Den ellers dominerende naturalisme og realisme er fuldstændig forladt, og Prousts perspektiv bliver bestemmende for de mange selvbiografiske og autofiktionelle litterære værker senere i århundredet.

À la Recherche du temps perdu påbegyndtes omkring 1906, men var ufuldendt ved Prousts død. Af værkets syv dele blev de sidste tre udgivet posthumt. En ny revideret, kritisk udgave udkom i 2019 i fire bind i Bibliothèque de la Pléiade på forlaget Gallimard.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Bredal, Bjørn (2010). Begærets by: en bog om Marcel Proust og Venedig. København: Gyldendal
  • Olsen, Michel (1967). Marcel Proust. Fremmede digtere i det 20. århundrede, red. Sven Møller Kristensen, bd. 1, s. 497-516. København: Gads forlag.
  • Tadié, Jean-Yves (1996). Marcel Proust : biographie. Paris: Gallimard.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig