Steen Steensen Blicher
Illustration af Steen Steensen Blicher fra J. P. Traps "Berømte danske mænd og kvinder" fra 1868.
Af .
Licens: Public Domain

Generelt kan man opfatte digtning som en form for virkelighedsskildring: Ord betegner (bl.a.) virkelighedselementer, og især dramaet viser os personer, der handler og taler. Aristoteles bestemte i den forbindelse digtningen som mimesis, virkelighedsfremstilling.

Realistisk er således den litteratur, der beror på, at læseren, tilhøreren eller tilskueren basalt genkender indholdet som mulig virkelighed og menneskelig handlen.

I dette perspektiv kan mange tiders arter af digtning kaldes realistiske, men ikke alle, fordi fx myter, eventyr og nogle typer af lyrik væsentligt peger i andre retninger. Med god grund kan betegnelsen dog bruges om så forskellige værker som romerske satirer, Dantes Helvede, middelalderens komiske fortællinger, nyere tids komedier, noveller, pikareske romaner, borgerlige dramaer, for at nævne eksempler fra før 1800.

Den klassiske realisme i europæisk litteratur

Lev Tolstoj
Portræt af Lev Tolstoj malet af Ilya Efimovich Repin, 1887.
Af .
Licens: Public Domain

Periodespecifikt betegner realisme en række retninger i 1800- og 1900-tallets fortællekunst og drama. De er ofte set i modsætning til romantikken i begyndelsen af 1800-tallet, men har dog også taget vigtige ting i arv fra denne: fra den historiske roman således lokalkolorit, i Danmark fx hos St.St. Blicher, og fra romantisk menneskeopfattelse en vægtning af følelsessiden og det irrationelle i psykologien.

I europæisk litteratur tilhører den klassiske realisme især 1800-tallet med franske romanforfattere som Stendhal, Honoré de Balzac og Gustave Flaubert, britiske som Jane Austen, George Eliot, Charles Dickens og Thackeray samt ikke mindst en række store roman- og novelleforfattere i Rusland: Ivan Turgenev, Fjodor Dostojevskij, Lev Tolstoj, Nikolaj Leskov, Anton Tjekhov og Maksim Gorkij.

På dansk grund er fortællere som Blicher, Poul Martin Møller, Thomasine Gyllembourg og senere Goldschmidt i det væsentlige realister, og i det tyske sprogs (rand)områder bliver en række fine novellister henregnet til poetisk realisme.

Naturalismen og det moderne gennembrud

Jacobsen/Kielland
J.P. Jacobsen og Alexander L. Kielland, to af det moderne gennembruds mænd i skandinavisk litteratur. Foto fra 1881.
Af /Det Kongelige Bibliotek.

En anderledes provokerende, samfundskritisk og analyserende naturalisme dominerede århundredets slutning med centrum i Frankrig og Émile Zola som det kendteste navn.

Beslægtet dermed er det moderne gennembrud i Norden med dramatikere som Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen, August Strindberg og en række roman- og novelleforfattere som J.P. Jacobsen, Alexander Kielland, Amalie Skram, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

1900-tallets realisme

I 1900-tallet er de realistiske strømninger fortsat, ikke mindst i den toneangivende nordamerikanske litteratur fra Theodore Dreiser over William Faulkner til Saul Bellow.

Ofte er de gået videre end 1800-tallet i barsk samfundsskildring med fx så forskellige skandinaviske forfattere som Martin Andersen Nexø, Ivar Lo-Johansson og Erik Aalbæk Jensen; eller i intens psykologisk skildring af karakterer og konflikter som hos Marcel Proust, Thomas Mann, D.H. Lawrence, Tove Ditlevsen og Lars Norén.

Realisme har haft præg af tradition snarere end avantgarde, men har også kunnet forny sig, bl.a. i samspil med saglitteratur og medier som i collagetekster og dokumentarisme eller hos en dramatisk fornyer som Bertolt Brecht.

Den magiske realisme

Den magiske realisme fra Latinamerika er et eksempel på, at man kombinerer en episk realisme med folkloristiske (magiske) motiver og modernistisk refleksion. Ingen isme eksisterer i renkultur.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig