William M. Thackeray

Faktaboks

William M. Thackeray

William Makepeace Thackeray

Født
18. juli 1811
Død
24. december 1863

Artikelstart

William M. Thackeray var en britisk romanforfatter, tegner og journalist.

Han blev født i Calcutta som søn af en velstående embedsmand i East India Company, studerede i Cambridge og London og rejste i Europa, bl.a. med besøg hos Goethe i Weimar og et flerårigt ophold i Paris. Efter at have mistet sin formue ved spil og uheldige investeringer kastede han sig over journalistikken.

Hans første roman er den satiriske pikareske The Luck of Barry Lyndon (1844, dansk titel Barry Lyndons Memoirer, 1857), der i nyere tid er blevet kendt gennem Stanley Kubricks filmatisering (1975). The Book of Snobs (1848), som gjorde ordet "snob" kendt, er baseret på bidrag til Punch 1846-47 (dansk titel Snobberne, 1864). Han brød igennem med Vanity Fair (1847-1848, dansk titel Livets Bazar, 1852, ny titel Forfængelighedens marked, 1977), som han selv illustrerede. Bogen er en bredt anlagt skildring af det engelske samfund på Napoleonskrigenes tid, en "roman uden helt", som stiller skarpt på alle slags hykleri, forstillelse og (selv)bedrag. Bogen er blevet sammenlignet med Tolstojs Krig og Fred, men den er ikke fri for sentimentalitet, og dens negativitet kan virke forstemmende. Et oplivende moment er den samvittighedsløse, men vitale antiheltinde Rebecca Sharp.

Af hans senere værker bør nævnes den delvis selvbiografiske udviklingsroman The History of Pendennis (1848-1850, dansk titel Pendennis's Historie, 1857), den historiske roman The History of Henry Esmond, Esq. (1852, dansk titel Oberst Henry Esmonds Historie, 1855) og The Newcomes (1853-1855, dansk titel En respektabel Familie, 1856). The English Humorists of the 18th Century (1853) viser Thackerays fortrolighed med 1700-tallets roman, som trods påvirkning fra Balzac er den vigtigste forudsætning for hans bøger. I sine sidste år havde han stor succes med foredrag og oplæsning af egne værker, bl.a. på turnéer i USA.

Thackeray foregreb ved sin anti-idealistiske indstilling realismen. Samtidens England betragtede ham som sin betydeligste romanforfatter, men denne placering har eftertiden ikke fuldt ud tilsluttet sig, om end Vanity Fair forbliver et hovedværk i victoriansk litteratur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig