Jane Austen

Jane Austen voksede op med en ældre søster, Cassandra, og seks brødre i Steventon, Hampshire, hvor faderen var præst. Pigerne var fem år på kostskole; siden forestod deres lærde far undervisningen.

Moderen improviserede vers og fortalte historier; man dyrkede højtlæsning og spillede teater med naboer og gæster fra den vidtforgrenede familie; repertoiret bestod af egne farcer og sædekomedier fra restaurationstiden i 1600- og 1700-t.

Jane Austen udfoldede tidligt stor litterær produktivitet; hun skrev komedier, vers og prosafortællinger, gerne parodier over tidens litterære genrer: sædekomedien og den sentimentale og den gotiske roman (tre bind ungdomsskrifter publiceredes 1933-61). Hun forblev ugift og boede til sin død sammen med moderen og sin ligeledes ugifte søster.

Ud over ungdomsskrifterne, en mindre brevroman, Lady Susan (1871, da. 1945), og et par ufuldendte arbejder består forfatterskabet af seks romaner. Heraf blev de tre skrevet i 1790'erne, men først udgivet senere. Sense and Sensibility udkom 1811 (da. Forstand og Hjerte, 1855, nyoversat 1974 under titlen Fornuft og følelse), Pride and Prejudice udkom 1813 (da. Stolthed og Fordom, 1929 og 1988).

Begge er anlagt som parodier på den sentimentale romans følsomme heltinder og illusion om kærlighedens magt over sociale fordomme; i de publicerede versioner er parodien dog nedtonet. Northanger Abbey (1818, da. 1975) er derimod fastholdt som parodi over den gotiske roman.

Jane Austens far forsøgte i 1797 uden held at sælge Sense and Sensibility til en forlægger; Northanger Abbey blev solgt i 1803, men ikke udgivet. I 1801 slog pastor Austen sig med hustru og døtre ned i Bath som pensionist; efter hans død i 1805 boede de tre kvinder hos familien; først da de i 1809 atter fik eget hjem, nu i Chawton, Hampshire, genoptog Jane Austen forfatterskabet.

Hun omskrev og fik de to første romaner udgivet og skrev sine sidste tre hovedværker, Mansfield Park (1814, da. 1974), Emma (1816, da. 1958) og Persuasion (1818, da. Kærlighed og svaghed, 1975); alle bøgerne udkom anonymt.

Hendes persongalleri fremviser ikke noget bredt socialt panorama; hun nøjedes med "tre eller fire familier i en landsby", og de samfundsmæssige magtforhold er underforståede. Hendes styrke er den psykologiske analyse og klare dramatiske opbygning; den dialogiske og sceniske stil frembringer en gennemført virkelighedsillusion, skønt fortælleren er mærkbart til stede med sit betydningsmættede, ofte ironiske sprog.

Jane Austen overførte sædekomedien fra dramaet til romanen og blev en forløber for George Eliot, E.M. Forster og Evelyn Waugh; romanernes moralske værdinorm er selvindsigt. Forfatterskabet mødte stor anerkendelse fra kolleger, kritikere og læsere, allerede inden Jane Austen døde. Romanerne er siden blevet filmatiseret flere gange.

• Storbritanniens litteratur