Bath

Artikelstart

Bath, by i det sydvestlige England 10 km sydøst for Bristol; 94.800 indb. (2011). Bath ligger ved det gamle romerske vadested over floden Avon i det eneste område i England med varme kilder. Den er omgivet af bjerge af kalk- og sandsten.

Bybilledet er præget af grågule sandstensbygninger og nogle af de fineste eksempler på klassicistisk byarkitektur fra 1700-t., udformet især af arkitekterne John Wood d.æ. og John Wood d.y. Mange af bygningerne er opført som halvcirkler i terrasseforløb, der følger højdekurverne i landskabet som et amfiteater i stor målestok; kendt er især monumentalbygningerne Circus og Royal Crescent.

Bath Abbey er fra 1500-t. og opført i sengotisk stil (perpendicular style). Byen har universitet (1966) og kunstakademi, og der findes bl.a. et museum for dragter samt et vognmuseum. Bath er desuden kendt for sin årlige musikfestival. Turisterhvervet er vigtigt, men en del lettere industri findes også i byen.

Historie

Bath. Det runde bassin er frigidariet, dvs. det kolde bad, i det romerske badeanlæg.

.

I romertiden hed byen Aquae Sulis (lat. 'Sulis' vande'). I 1. årh. e.Kr. anlagde romerne et betydeligt badeanlæg, der blev bygget op omkring den keltiske helligkilde til gudinden Sulis, og indviede et tempel til gudinden Minerva. Både keltere og romere frekventerede disse bade. Bassinerne fik vand fra stedets varme og helbredende kilder. I løbet af 100-t. blev anlægget ombygget og udvidet, men det blev opgivet i 300-t., da området forsumpede.

Betydelige rester kan endnu ses. Det største bassin er 24 m×12 m×1,65 m, omgivet af trin, og bund og trin var dækket af bly. I det sydøstlige hjørne af anlægget udsprang den hellige kilde, der gav ca. 1,5 mio. liter 44-48°C varmt vand pr. dag.

Der findes også ruiner af det korinthiske Minervatempel, der er placeret på et højt podium; det betragtes som en af de fineste monumentalbygninger fra romersk Britannia. Foran templet stod alteret, og på alle sider var der søjlegange. Endvidere er der fundet rester af gæstehuse og af en forsvarsmur, der blev opført i 100-t. e.Kr.

De romerske bade blev genopdaget omkring 1755, men først i 1970'erne og 1980'erne fandt en omfattende arkæologisk undersøgelse sted. Fund fra badene kan ses på det stedlige museum.

Den første engelske konge, Edgar, blev kronet i Bath i 973. Omkring år 1100 blev en angelsaksisk klosterkirke ombygget af normannerne; den var domkirke, indtil bispesædet i 1206 blev flyttet til Wells.

Bath blev igen i 1700-t. en søgt kurby, og byens fornemme boliger blev rammen om et societyliv, der kun stod tilbage for Londons, som bl.a. skildret af Jane Austen.

Bath levede især af uld- og klædehandel og var endnu omkring år 1800 Englands niendestørste by. Under 2. Verdenskrig medførte tyske bombninger i 1942 store ødelæggelser; byen er senere blevet genopbygget.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig