Faktaboks

D.H. Lawrence

David Herbert Lawrence

Født
11. september 1885
Død
2. marts 1930

Portræt af D.H. Lawrence

.

Alan Bates i Ken Russells film Når kvinder elsker (1969) efter D.H. Lawrences roman af samme navn.

.
Licens: Brukerspesifisert

D.H. Lawrence var en britisk forfatter. Han var en stor lyrisk prosaist og var langt forud for sin tid i analysen af 1900-tallets problemer.

D.H. Lawrence blev født i Eastwood nær Nottingham som søn af en minearbejder og en tidligere lærerinde med puritansk baggrund og sociale ambitioner. Forældrenes stormfulde ægteskab prægede ham for livet, især da moderen efter hans ældre broders død kastede hele sin kærlighed på ham.

D.H. Lawrence blev læreruddannet og underviste et par år, før han bl.a. af helbredsmæssige grunde holdt op. Han var svagelig allerede som barn og udviklede senere den tuberkulose, han efter flere års sygdom døde af.

Konflikterne fra barndomshjemmet optræder allerede i debutromanen The White Peacock (1911), men kommer til fuld udfoldelse i Sons and Lovers (1913, dansk titel Sønner og Elskere, 1935). Den skildrer en svag, men kunstbegavet ung mand, der tiltrækkes af to meget forskellige kvinder: den kulturelt interesserede, men seksualforskrækkede Miriam og den noget ældre, sensuelle Clara. På grund af sin moderbinding kan han imidlertid ikke fuldt ud give sig hen til nogen af dem. Først da moderen dør, bliver han fri, men føler sig da så psykisk medtaget, at han er på selvmordets rand.

Romanens Miriam er baseret på Jessie Chambers, en studiekammerat fra en gård nær Eastwood, der blev Lawrences første muse, sekretær og PR-agent. Men inden bogen udkom, havde han mødt sin senere kone, Frieda, en seks år ældre tysk kosmopolitisk aristokrat, der kedede sig i sit ægteskab med den lokale professor i fransk. Hun belærte D.H. Lawrence om Sigmund Freud og om kvinders psykologi i teori og praksis; men parret havde ingen fremtid i datidens bornerte Storbritannien, og Lawrence tilbragte fra da af det meste af sin tid i udlandet — Tyskland, Italien, Australien og New Mexico mv., i reglen uden penge, men altid særdeles produktiv.

D.H. Lawrences næste hovedværk er de to sammenhængende, men stilistisk ret forskellige romaner The Rainbow (1915, dansk titel Regnbuen, 1943) og Women in Love (færdigskrevet 1916, udgivet i 1920, dansk titel Naar Kvinder elsker, 1936). I disse romaner følges tre generationer af en britisk familie, men den samlende hovedfigur er Ursula Brangwen, en ung kvinde af Lawrences egen generation, hvis problemer med at finde den rette partner og en meningsfuld plads i den moderne verden står i centrum.

The Rainbow blev noget overraskende forbudt på grund af sine erotiske scener. Det var D.H. Lawrences første sammenstød med den britiske censur. Senere blev bl.a. en udstilling af hans malerier lukket, og hans konflikter med det officielle Storbritannien medvirkede til, at han efterhånden kun yderst sjældent viste sig hjemme, men foretrak at pleje sit helbred under varmere himmelstrøg.

D.H. Lawrence skrev endnu adskillige romaner, hvoraf må fremhæves Kangaroo (1923), foruden essays (bl.a. "Twilight in Italy", 1916, og andre essays om Italien samt "Studies in Classic American Literature", 1923), skuespil og digte. Blandt hans bedste prosaarbejder er en række kortromaner, bl.a. The Ladybird, The Fox, The Captain's Doll (1923). Hovedværket fra hans sidste år er imidlertid romanen Lady Chatterley's Lover.

Lawrence fortsatte som romanforfatter traditionen fra George Eliot og især Thomas Hardy, idet han som denne var kritisk over for kapitalismen og den moderne industrikultur, som han betragtede som unaturlig og menneskefjendsk. Han prædikede materielt mådehold og gik ind for, at man ved at følge følelserne snarere end fornuften skulle komme i bedre harmoni med naturen både i og uden for sig selv.

Efter sin død er D.H.. Lawrence blevet anklaget for at være antifeministisk og højreorienteret; en venligere vurdering ville være, at han ud fra et maskulint synspunkt forsøgte at finde en ny balance mellem mand og kvinde og at beskrive en verden, der var til at leve i.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig