Lady Chatterleys Elsker

Lady Chatterleys Elsker er en roman af D.H. Lawrence. Den blev trykt privat i Firenze i 1928, og i 1932 udkom en forkortet dansk oversættelse. Først i 1950 udkom den fuldstændige udgave.

Romanen skildrer en hustrus gradvise løsrivelse fra en mand, der hensidder impotent i en kørestol efter at være blevet såret i 1. Verdenskrig, men som har succes, først som smart intellektuel, senere som industrimagnat.

Over for ham står herregårdsskytten Mellors, der vil stå uden for samfundet og leve i pagt med naturen. Ham vælger Lady Chatterley, selvom det indebærer tab af både social og økonomisk position. Bogen vakte voldsom forargelse på grund af sine detaljerede skildringer af kønsakten; måske skyldtes en del af postyret også de fordomme og sociale tabuer, der blev anfægtet.

Romanen kunne på grund af lovgivningen om pornografi kun udgives forkortet i England (1932). En mildere lov om utugtige skrifter i 1959 tillod en helhedsbedømmelse af et anklaget værk og en afvejning mellem værkets samfundsmæssige og kunstneriske betydning og de erotiske skildringer.

Forlaget Penguin udgav i 1960 romanen uforkortet i Storbritannien og blev tiltalt efter den nye lov. Over for anklagerens påstand om bogens moralsk nedbrydende karakter førte forsvareren 35 vidner, der udtalte sig om bl.a. dens høje etiske værdi; herunder var kendte forfattere som E.M. Forster og Rebecca West, en biskop, der udtalte, at kristne burde læse bogen, samt andre gejstlige foruden kritikere og litteraturhistorikere. Retssagen, i Old Bailey i London, trak store overskrifter, ikke blot i Storbritannien, men også i mange andre lande og er kommet til at slå som et symbol på et opgør med gamle kulturelle normer ved indgangen til de 1960'ere, som senere ofte blev omtalt som 'the swinging sixties' i Storbritannien.

Nævningerne frifandt bogen, og sagen medførte et klart friere litterært klima i Storbritannien.