Vittorio Alfieri var en italiensk dramatiker. Han gav Italien den tragedie efter klassisk mønster, som nationen havde ventet på siden renæssancen. I årene 1775-86 skrev han 19 stykker, oftest med emne fra den græsk-romerske mytologi.
Alfieris drama har altid få personer, og handlingen koncentreres om en enkelt hovedskikkelse i konflikt med omgivelserne eller med sig selv. De to kendteste er Saul og Mirra, hvis kvindelige titelfigur tager sit eget liv, fordi hun elsker sin far. Alfieri har skrevet digte, essays, komedier og selvbiografien Vita (1790, udg. 1806), hvori han bl.a. beskriver sine rejser som ung. Han besøgte også København i 1769 og karakteriserer det danske sprog som en samling disharmoniske halslyde.
Alfieri er den typiske præromantiker i sin dyrkelse af individet og de store følelser, påvirket af Rousseau og tidens frihedsidealer. Med sin stærke personlighed og patriotisme blev han et forbillede for den nationale bevægelse, der førte til Italiens samling i 1859-60.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.