Faktaboks

Giovan Francesco Straparola

Gianfrancesco Straparola

Født
1480, Caravaggio, Italien
Død
1557
Levetid - kommentar
født omkring 1480, død efter 1557

Giovan Francesco Straparola er kendt som det litterære folkeeventyrs fader. Det skyldes samlingen Le piacevoli notti (Fornøjelige nætter, i udvalg på dansk i 1818 og 2021), der blev udgivet i to bind, det første i 1550, det andet i 1553. Bindene blev samlet i 1556 og genoptrykt et uhørt antal gange og straks oversat til fransk.

Straparola er den første til at give folkeeventyret litterær form, og det er og bliver hans fortjeneste, at folkeeventyret blev en hæderværdig genre blandt de dannede klasser i Europa. I dag er Fornøjelige nætter en skatkiste for folklore- og litteraturforskere.

Fornøjelige nætter

Der er tale om en broget samling af ikke blot eventyr, men også historier og fortællinger i vidt forskellige genrer, hvoraf en del er baseret på eller ligefrem oversat fra andre forfattere, som enten var gået i glemmebogen eller aldrig fik noget gennembrud. En anden del er hentet direkte fra folkedybets mundtlige overlevering.

Med Fornøjelige nætter får vi de første skriftlige varianter af flere af verdens i dag berømteste eventyr for eksempel om den mere kloge, der narrer den mindre kloge, den onde stedmor, den heltemodige kat og det klodsede tossehoved, der får prinsessen til sidst.

Straparolas betydning for andre forfattere

Straparola har direkte eller indirekte via oversættelser, genfortællinger og plagiater haft stor indflydelse på mere kendte, og stilistisk langt bedre, forfattere som Charles Perrault, brødrene Grimm, H.C. Andersen, Giambattista Basile og Marie-Catherine D’Aulnoy.

Straparola og Dekameron

I nyere tid har Straparola fået en renæssance, der kan forklares med, at litteraturforskerne i 1960’erne ophørte med at læse 1500-tallets talrige novellesamlinger i lyset af Giovanni Boccaccios Dekameron og begyndte at analysere dem i deres egen ret.

Ganske vist er Straparola åbenlyst inspireret af Dekameron, ikke mindst hvad angår formen. Han henter udtryk, sætninger og hele passager fra Dekameron, hvilket var gængs praksis i den humanistiske novelletradition, og også den ydre ramme er en tydelig imitation.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig