Giacomo Leopardi

Faktaboks

Giacomo Leopardi
Født
1798
Død
1837

Artikelstart

Giacomo Leopardi, 1798-1837, italiensk forfatter, den italienske romantiks største digter. Giacomo Leopardi fik ingen god start. Født i en adelsfamilie på fallittens rand i den lille by Recanati ved Adriaterhavet ødelagde han sit helbred ved umådeholdne studier — "vanvittige" er hans eget ord — i græske, latinske og italienske klassikere. Han hadede sin fødeby, som han søgte at komme bort fra, hvad der lykkedes for en kort tid i 1822, igen i 1825-28 og definitivt efter 1830.

Tager man alt med, de endeløse ungdomsskrifter, den enorme dagbog Zibaldone, som han førte livet igennem, de elegante satiriske prosastykker Operette morali (egl. "Små moralfilosofiske stykker", da. udv. Dialoger, 1963, og Moralske historier, 1989), brevene og digtene, er forfatterskabet meget omfattende, men det er et ganske lille antal lyriske digte, der har gjort ham udødelig.

Digtene falder i to hovedgrupper, de såkaldte små idyller, bl.a. "L'infinito" (Uendeligheden) fra omkring 1820, og de store fra tiårets slutning, 1828-30, da han igen var tilbage i Recanati. Det mest berømte fra denne periode er "Le ricordanze" (Erindringerne). Leopardis på en gang krystalklare og følelsesmættede digte er båret af en dyb pessimisme. Livet er uden nogen som helst mening, de eneste virkelige værdier er ungdommens illusioner og senere erindringer om dem i den modne alder.

Efter 1830 skiftede digtene karakter, og i det vigtigste, "La ginestra" (Gyvelbusken), der vokser på Vesuv, i hvis nærhed Giacomo Leopardi tilbragte sine sidste år, kom en helt ny følelse frem: solidariteten mellem mennesker i en verden styret af blinde og destruktive naturkræfter. Kun ganske få af digtene er oversat til dansk.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig