Faktaboks

Nanni Balestrini
Født
2. juli 1935, Milano, Italien
Død
20. maj 2019, Rom, Italien

Nanni Balestrini var en italiensk forfatter og kritiker.

Som avantgardelyriker var Balestrini også engageret i revolutionær politik og medstifter af bevægelsen Potere operaio (Arbejdermagt). Han udgav modernistgruppens antologier Gruppo 63. La nuova letteratura (1964) og Gruppo 63. Il romanzo sperimentale (1966) og redigerede Feltrinellis tidsskrift Quindici, som inspirerede 1968-oprøret i Italien.

På dansk foreligger Gli invisibili fra 1987 og 2005 (De usynlige, 1988), der handler om proletariatets oprør og om forholdene i de italienske fængsler.

I sine tre vigtigste romaner, Vogliamo tutto (1971, på dansk Vi vil ha det hele, 1974), La violenza illustrata (1976) og Sandokan (2004) forsøger Balestrini at forene sproglig eksperimenteren og politisk handling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig