Allerede før 1600 var Claudio Monteverdi blevet kendt som madrigalkomponist, og de i alt otte samlinger, han lod udgive, var efterspurgt i samtiden og opnåede talrige genoptryk. Af en polemik med musikteoretikeren Giovanni Artusi fremgår, at han skelnede mellem to forskellige skrivemåder: Prima prattica (den første praksis) følger de musikteoretiske regler i den ældre stil (hos fx Palestrina), mens seconda prattica (den anden praksis) repræsenterer den nye stil (monodien), som især blev anvendt til madrigaler og operaer.
De otte samlinger madrigaler afspejler således udviklingen fra påvirkning af bl.a. Luca Marenzio til en personlig stil, der blev banebrydende. Inspireret af Platons idéer om sammenhæng mellem tekst, harmoni og rytme eksperimenterede han bl.a. med rytme og bestemte emotionelle tilstande. Denne revolutionerende idé forklares og anvendes i den ottende bog, Madrigali guerrieri et amorosi (Krigs- og Kærlighedsmadrigaler, 1638). Her kulminerer Monteverdis udvikling af madrigalgenren fra den traditionelle vokalstil til en dramatisk skrivemåde, hvor et orkester støtter sangstemmerne.
Blandt operaerne bør især L'Orfeo (Orfeus, 1607) fremhæves som genrens første mesterværk; den blev uropført under private former i Mantova og opnåede som en af de ganske få operaer fra den tid at blive trykt to gange (1609, 1615). Af et andet scenisk værk, operaen L'Arianna (1608), er kun den berømte klagesang (lamento) bevaret.
Til opførelse i historiens første operahus med offentlig adgang, Teatro di San Cassiano i Venedig, komponerede han Il ritorno d'Ulisse (Odysseus' hjemkomst, 1640) og L'incoronazione di Poppea (Poppeas kroning, 1642). Af kirkemusikken bør Mariavesperen (1610) fremhæves. Værket, der er skrevet i den nye, koncerterende stil med solister, kor og orkester, består af de traditionelle vespersalmer til en Mariafest med Magnificat; det blev udgivet sammen med en seksstemmig messe i den ældre Palestrinastil. Samlingen viser således Claudio Monteverdi som en komponist, der mestrede såvel det gamle som det nye musikalske udtryk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.