Vesper er den tidebøn, der i den katolske kirke traditionelt bedes dagligt ved solnedgang, dvs. ved døgnets afslutning ifølge antik tidsregning; på visse festdage i kirkeåret bedes to vespere: aftenen før (vigilien) og på selve dagen. Den består hovedsagelig af et antal salmer fra Salmernes Bog i Det Gamle Testamente med antifoner, en kort læsning med responsorium og Marias lovsang, Magnificat, med antifon.

Faktaboks

Etymologi
Ordet vesper er latin og betyder 'aften(stjerne)'.

Vesper er den tidebøn, der har været genstand for størst opmærksomhed, hvilket er årsagen til, at såvel salmerne, især til søndagen og til Mariafester, som Magnificat er blevet sat i musik enten i form af cykliske værker som Claudio Monteverdis Vespro della Beata Vergine (1610) og Mozarts vespere K 321 (1779) og K 339 (1780) eller som enkeltstående værker, fx salmerne Dixit Dominus, Beatus vir, Laudate pueri og Nisi Dominus af bl.a. Alessandro Scarlatti, Antonio Vivaldi og Georg Friedrich Händel og Magnificat af bl.a. Johann Sebastian Bach.

Vesper kendes også i den ortodokse kirke, hvor den ofte forbindes med andre tidebønner (komplet, matutin), i den evangelisk-lutherske kirke (på dansk kaldt aftensang) og i den anglikanske kirke, hvor den tillige med dele af komplet udgør Evening Prayer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig