Elio Vittorini var en italiensk forfatter. Han blev født på Sicilien, men blev i 1930'erne knyttet til kulturmiljøet i Firenze og fra 1939 i Milano, hvor han fik stor betydning som kulturformidler og –fornyer i årene under og efter 2. Verdenskrig.
Med antologien Americana (1942) og tidsskrifterne Il Politecnico (1945-1947) og Il Menabò (1959-1966, sammen med Italo Calvino) samt som redaktør ved forlaget Einaudi var han med til at sætte dagsordenen for en ny, åben, venstreorienteret, afprovinsialiseret kultur efter fascismen.
Dette gælder også hans roman om modstandskampen, Uomini e no (1945, på dansk Vinter i Milano, 1970).
Vittorinis litterære hovedværk er den lyrisk-symbolske roman Conversazione in Sicilia (1941, på dansk Samtale paa Sicilien, 1949), der sammen med Cesare Paveses romaner fik stor betydning for neorealismen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.