Benito Mussolini (nummer to fra venstre) flankeret af tre ledende fascister, fra venstre Balbo, De Vecchi og De Bono af /AGK. Begrænset anvendelse

fascisme

Fascisme. Benito Mussolini.

.

Fascisme. 100 albanske ægtepar hilser Il Duce, Mussolini; foran dem står unge soldater. Foto fra 26.8.1939.

.

Fascisme. Mussolini (nummer to fra venstre) flankeret af tre ledende fascister, fra venstre Balbo, De Vecchi og De Bono. Fotografiet er formodentlig taget i dagene efter Marchen mod Rom den 28.10.1922, der bragte Mussolini til magten. Sammen med Bianchi stod de tre sortskjorter i spidsen for marchen, og de omtales ofte som quadrumviri. Mussolini tog ikke selv del i marchen.

.

Fascisme er en politisk bevægelse og ideologi, stiftet af Benito Mussolini i Milano 23.3.1919 som I fasci di combattimento, kampgrupper.

Faktaboks

etymologi:
Ordet fascisme kommer af italiensk fascismo, afledt af fascio 'bundt, knippe'. Det er dannet af latin fasces, flertal af fascis, 'bundt, risknippe' og -isme. I antikkens Rom var fasces tegn på magt og styrke. De blev også brugt som symbol af den italienske fascisme.

De fascistiske grupper samlede først og fremmest krigsveteraner; ideologisk fremtrådte de nationalistisk og antisocialistisk, og de anvendte en aktivistisk og voldelig kampform for at skaffe sig politisk indflydelse.

Fascismens historie er først og fremmest knyttet til Italien. I begyndelsen af 1920'erne gennemgik Italien en dyb social og politisk krise, i oktober 1922 kom fascisterne i regering, og fra 1925 monopoliserede de magten og opbyggede gradvist et regime, der må karakteriseres som et autoritært system, hvor fascisterne, ledet af Benito Mussolini, il Duce, udøvede magten, selvom kongen formelt stadig var statsoverhoved.

Det fascistiske regime var et diktatur, baseret på ensretning og på en korporativ organisering af det italienske samfund omkring staten. Det fascistiske parti, Partito Nazionale Fascista, PNF, blev det eneste tilladte.

Politisk og ideologisk var det fascisternes mål at opbygge en stærk stat, lo stato totale, hvori individets og klassernes interesser var underordnet staten som udtryk for nationen. Nationen blev betragtet som en organisme, der konkurrerede med andre folk. Krig var det klareste udtryk herfor, og krig blev derfor betragtet som naturlig og nationens højeste manifestation.

Det fascistiske Italien knyttede bevidst forbindelsen tilbage til det antikke Roms imperiale traditioner, da det fra 1934 førte erobringskrig i Afrika. Fascisterne realiserede dog kun delvist deres mål, idet Italien ikke blev en totalitær stat, og i 1943 blev Mussolini afsat af det fascistiske storråd.

Støttet af tysk militær forsøgte han at reorganisere fascismen i den såkaldte sociale italienske republik, Salò-republikken, der blev bragt til fald i foråret 1945. Fra Salò-republikken hentedes en del af inspirationen til den neofascistiske bevægelse Movimento Sociale Italiano, MSI, der blev oprettet i 1946. Se også Italien - historie.

Som politisk fænomen havde fascismen et omfang og en betydning, der rakte ud over Italien. I 1934 forsøgte man forgæves at organisere en fascistisk internationale i Montreux.

Begrebet fascisme blev allerede i samtiden en slags samlebetegnelse for en række beslægtede politiske bevægelser i flere andre lande, British Union of Fascists, Croix de feu i Frankrig, Falange Española i Spanien (se Den Spanske Falange), Jerngarden i Rumænien, Ustašabevægelsen i Kroatien samt Heimwehrbevægelsen i Østrig (austrofascisme).

Også nationalsocialismen i Tyskland, der opstod næsten samtidig (1919-20), udviste beslægtede træk og blev da også af dens politiske modstandere i SPD, Sozialdemokratische Partei Deutschlands, og KPD, Kommunistische Partei Deutschlands, opfattet som en tysk form for fascisme. Nazisterne selv følte sig beslægtet med fascisterne, som de i begyndelsen beundrede og forsøgte at efterligne.

Det er i eftertiden den overvejende opfattelse, at nazismen trods sin racistiske ideologi i alt fald i bevægelses- og kampfasen frem til 1933 må siges at have haft samme profil som fascismen. Det nazistiske regime adskilte sig derimod væsentligt fra det fascistiske. Også i Skandinavien opstod fascistisk inspirerede bevægelser, hvoraf dog kun den finske Lappobevægelse fik større betydning.

Det er omstridt, om de forskellige bevægelser kan samles i og beskrives vha. begrebet fascisme. Trods flere fællestræk og ligheder opviste de nemlig politiske og nationalt betingede forskelle og særtræk.

Det er næppe heller muligt at give en generel forklaring på fascismens opkomst i de forskellige lande og tilslutningen til den, en såkaldt fascismeteori, således som det blev forsøgt i 1930'erne og igen i 1960'erne; bevægelsernes større eller mindre succes var betinget af historiske og nationale forhold.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig