MSI, Movimento Sociale Italiano, italiensk nyfascistisk parti, 1946-1994. Partiet blev oprettet af veteraner fra Mussolinis fascistparti, bl.a. Giorgio Almirante. MSI blev indtil 1994 holdt uden for alle regeringskonstellationer, men fungerede som støtteparti for skiftende centrum-højre-regeringer og deltog i ledelsen af kommuner, provinser og regioner. Under Gianfranco Finis ledelse indgik MSI januar 1994 i forbundet MSI-AN, som deltog i Silvio Berlusconis regering. I september 1994 blev MSI nedlagt for at genopstå som Alleanza Nazionale, et borgerligt højreparti, der har afsvoret sin fascistiske arv, men stadig står for nationalisme, lov og orden, traditionelle katolske familieværdier osv.

En mindre gruppe under ledelse af Pino Rauti (1926-2012) dannede samtidig partiet Movimento Sociale Fiamma Tricolore, der bekender sig til fascismen. I sociale anliggender og arbejdsmarkedsspørgsmål ligger MS Fiamma Tricolore nærmere de traditionelle venstrefløjspartier end Alleanza Nazionale. MS Fiamma Tricolore fik ingen ministerposter, da Silvio Berlusconi dannede regering i 2001.

Kommentarer (2)

svarede Adam Hyllested

Tak for din kommentar. Det er nu angivet. Sådanne præcise rettelser kan du med fordel skrive under "Foreslå ændringer i artiklen" frem for som en kommentar.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig