Pietro Bembo var højrenæssancens store italiensk litteratur- og sprogteoretiker. Han var kardinal og skrev også digte, der i samtiden dannede model for talløse europæiske Petrarca-efterlignere.
Bembos magtposition inden for åndslivet beroede dog først og fremmest på hovedværket Prose della volgar lingua (1525, Prosastykker om det italienske folkesprog), hvori han slår fast, at italiensk er ligeværdigt med latin som litteratursprog, og tilkendegiver sin mening om, hvilket italiensk tidens forfattere burde anvende.
Bembos valg falder på det toscanske litteratursprog fra 1300-tallet med Francesco Petrarca og Giovanni Boccaccio som modeller for henholdsvis lyrikken og prosaen; en konservativ holdning, der fik meget stor indflydelse på eftertiden.
Meget interessante er også Bembos breve på italiensk og latin til elskerinder og til tidens store personligheder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.