folketingsvalg 2022

Frie Grønne blev stiftet i september 2020 af Sikandar Siddique (MF, løsgænger), Uffe Elbæk (MF, løsgænger, Alternativets tidligere formand) og Niko Grünfeld (f. 1975, medlem af Københavns Borgerrepræsentation indtil 2021). De tre havde 9. marts samme år forladt Alternativet. Den 25. oktober 2021 opnåede Frie Grønne tilstrækkeligt med underskrifter til at blive opstillingsberettiget, og partiet blev umiddelbart derefter godkendt af Indenrigs- og Boligministeriet. I modsætning til Alternativet præsenterer Frie Grønne sig som et venstrefløjsparti, og de arbejder bl.a. for automatisk statsborgerskab til alle født i Danmark af forældre med lovligt ophold, en afskaffelse af ghettoloven, kompromisløs klimahandling og en omfordeling af værdierne. Elbæk vendte i september 2022 tilbage til Alternativet, men havde allerede inden da bebudet, at han ikke selv ville stille op ved det kommende folketingsvalg.

Moderaterne blev stiftet den 5. januar 2022 af tidligere statsminister og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen og den øvrige personkreds bag debatforummet Det Politiske Mødested. Der var fra begyndelsen tale om journalist Jeppe Søe (f. 1971), mens tidligere MF for Venstre Jakob Engel-Schmidt (f. 1983) fra april 2021 deltog som sekretariatsleder for projektet. Løkke Rasmussen forlod Venstre den 1. januar 2021 efter i mere end 25 år at have repræsenteret partiet i Folketinget. Han blev derefter løsgænger. Den 5. juni 2021 meddelte han i en grundlovstale, at der ville blive dannet et nyt parti under navnet Moderaterne, og allerede i september var der indsamlet tilstrækkeligt med vælgererklæringer. Formelt blev partiet imidlertid først stiftet nøjagtigt et år efter, 5. juni 2022. Moderaterne placerer sig i midten af dansk politik og taler for et bredt samarbejde og større inddragelse af “hverdagens eksperter”, dvs. de borgere, der skal arbejde med politik i praksis. Partiet hylder både den personlige frihed og medborgerskabet; blandt de konkrete forslag er indførelse af borgerpligt.

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg blev stiftet af den tidligere integrationsminister og næstformand i Venstre, Inger Støjberg den 23. juni 2022, to dage efter at Valgnævnet havde godkendt partinavnet. Danmarksdemokraterne fik derefter på rekordtid indsamlet det nødvendige antal vælgererklæringer, så allerede den 8. juli kunne Indenrigs- og Boligministeriet erklære partiet opstillingsberettiget. Folketingsmedlem Peter Skaarup, som forinden havde meldt sig ud af Dansk Folkeparti, blev den 28. juli præsenteret som partiets første folketingsmedlem. Han fik kort efter følgeskab af syv andre MF’ere, som også blev valgt ind for Dansk Folkeparti i 2019. Partiet placerer sig efter eget udsagn politisk mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Danmarksdemokraterne arbejder især for sammenhængskraft på tværs af landsdelene, bedre forhold for små og mellemstore virksomheder, en stram integrations- og retspolitik og en velfærdspolitik, hvor man bl.a. bevarer muligheden for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.

De 14 opstillingsberettigede og -parate partier var:

• Socialdemokratiet (A, partileder: Mette Frederiksen)
• Venstre (V, partileder: Jacob Ellemann-Jensen)
• Dansk Folkeparti (O, partileder: Morten Messerschmidt)
• Radikale Venstre (B, partileder: Sofie Carsten Nielsen)
• Socialistisk Folkeparti (F, partileder: Pia Olsen Dyhr)
• Enhedslisten (Ø, politisk ordfører: Mai Villadsen)
• Det Konservative Folkeparti (C, partileder: Søren Pape Poulsen)
• Alternativet (Å, politisk leder: Franciska Rosenkilde)
• Nye Borgerlige (D, partileder: Pernille Vermund)
• Liberal Alliance (I, partileder: Alex Vanopslagh)
• Kristendemokraterne (K, partileder: Marianne Karlsmose)
• Frie Grønne (Q, politisk leder: Sikandar Siddique)
• Moderaterne (M, partileder: Lars Løkke Rasmussen)
• Danmarksdemokraterne (Æ, partileder: Inger Støjberg)

Ved valget i 2019 havde to partier stillet op, som ikke stillede op i 2022; det drejede sig om Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen.

Som kandidater til statsministerposten havde tre partiledere meldt sig: Den siddende statsminister, Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen.

Kandidaterne opstilles i 92 opstillingskredse (hertil kommer Færøerne og Grønland). Hver kreds har sin egen stemmeseddel med angivelse af de i kredsen opstillede partier og deres kandidaters navne. Ved stemmeoptællingen opgøres stemmerne for hver af de ti storkredse samt for Færøerne og Grønland. Det er denne opgørelse, for de ti storkredse under ét og separat for henholdsvis Grønland og Færøerne, der er afgørende for fordelingen af mandaterne. En kandidat kan være opstillet i flere opstillingskredse, men kun hvis disse er inden for samme storkreds.

Partierne skal vælge mellem to forskellige opstillingsformer, der bl.a. har betydning for, hvilke af partiets kandidater der opnår valg. Danmark adskiller sig fra andre lande ved at give partierne valgfrihed mht. opstillingsformer.

Ved sideordnet opstilling har vælgernes personlige stemmer stor betydning for, hvem der vælges, men det stiller også en rolle, hvordan de såkaldte partistemmer inden for hver storkreds er fordelt, idet de i hver opstillingskreds fordeles forholdsmæssigt på kandidaterne i forhold til disses personlige stemmer. En lovændring i 2017 betød, at partierne fik større frihed end før til at prioritere deres kandidater i opstillingskredsene, ligesom det blev muligt at anmelde, at der ikke skal ske nogen fordeling af partistemmerne på kandidaterne. Partistemmerne indgår dog i alle tilfælde i beregningen af, hvor mange pladser i Folketinget partiet skal have.

Ved opstilling på partiliste prioriterer partiet kandidaternes rækkefølge, og det er i praksis så godt som umuligt at "sprænge partilisten", dvs. at blive valgt foran en anden kandidat, der er højere placeret på listen.

I de ti storkredse vælges i alt 135 kredsmandater, som før valget er blevet fordelt på storkredsene efter en forholdsmæssig beregning, der tager hensyn til såvel vælgertal og folketal som areal. Hertil kommer 40 tillægsmandater, der fordeles på tre såkaldte hovedlandsdele, inden de fordeles videre til storkredsene.

Socialdemokratiet vandt 50 af de 135 kredsmandater, der vælges direkte og endeligt i storkredsene, dvs. de kan ikke mistes, hvis et parti får flere kredsmandater, end det er berettiget til i alt. Socialdemokratiets stemmetal berettigede det til 49 mandater i alt, men § 77 i valgloven er klar nok, så partiet kunne uden diskussion beholde sine 50 mandater.

Den såkaldte spærregrænse er udtryk for, hvad der kræves for at komme med i fordelingen af de 40 tillægsmandater. Der er tre måder, hvorpå partier kan komme med i fordelingen af tillægsmandaterne: (1) at få et kredsmandat i en af storkredsene, hvilket de etablerede partier normalt nemt opfylder, (2) at partiet i to af de tre landsdele har fået et stemmetal lig med eller større end gennemsnittet af stemmer pr. kredsmandat, eller (3) at partiet har fået mindst 2 % af stemmerne på landsplan. For de små partier er 2 %-kravet normalt det nemmeste at opfylde, og derfor er det blevet nærmest identisk med "spærregrænsen".

Dog kan en kandidat opstillet uden for partierne opnå valg gennem et kredsmandat. Det er imidlertid kun sket én enkelt gang, i 1994.

Fra Grønland har partiet Siumut (SIU), der har bånd til Socialdemokratiet, siddet på det ene af de grønlandske mandater stort set siden partiets oprettelse i 1977. Det andet mandat gik tilsvarende i flere årtier til det konservativt-liberale parti Atassut. Dette billede ændredes ved folketingsvalget i 2001, hvor venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) fik et mandat, som det er lykkedes partiet at bevare siden.

Ved folketingsvalget 2022 opstiller de to nuværende grønlandske folketingsmedlemmer igen for deres partier. Det er Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU). Samtidig opstiller partierne Atassut, Naleraq (Pejlemærket) og Demokraatit (Demokraterne). Ved det seneste valg til det grønlandske parlament, Inatsisartut, blev IA og SIU størst med henholdsvis 12 og 10 mandater. Herefter kom Naleraq med fire, Demokraatit med tre og Atassut med to.

Folketingsvalg har på Færøerne ofte været præget af tætte afgørelser. Folketingsvalgene har fra 2001 til 2019 dog typisk givet det resultat, at der kom et færøsk folketingsmedlem fra et borgerligt parti og et medlem fra et parti til venstre for midten.

Siden 2001 har fire færøske partier opnået at få valgt medlemmer til Folketinget. De færøske partibogstaver afviger fra dem, der ellers bruges i Danmark:

Fólkaflokkurin (Folkeflokken) (A) er borgerligt med vægt på frihed og erhvervsvækst og et selvstændigt Færøerne. Det fik senest valgt et folketingsmedlem i 2005.

Sambandsflokkurin (Samhørighedspartiet, traditionelt kaldet Sambandspartiet på dansk) (B) opnåede valg i 2001, 2007, 2011 og 2019. Partiet blev grundlagt i 1906 og er dermed Færøernes ældste parti. Et hovedmål for partiet er at bevare rigsfællesskabet mellem Færøerne, Danmark og Grønland, og linjen er borgerlig og socialliberal.

Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) (C) lægger vægt på solidaritet og ønsker at bevare rigsfællesskabet. Partiet fik valgt et folketingsmedlem både ved valgene i 2011, 2015 og 2019.

Tjóðveldi (Republikanerne) (E) har som hovedmål, at Færøerne skal være et suverænt, selvstændigt land. Det er venstreorienteret og lægger i partiprogrammet vægt på lighed og solidaritet. Partiet opnåede senest valg til Folketinget i 2001, 2005, 2007 og 2015.

Således var valget i 2015 det eneste siden årtusindskiftet, hvor begge mandater faldt til venstre for midten. Ved de øvrige valg endte der et mandat på hver side af den politiske midte. Ved folketingsvalget i 2019 skete det ved valg af henholdsvis Edmund Joensen fra Samhørighedspartiet (B) og Sjúrður Skaale fra Socialdemokratiet (C). Edmund Joensen genopstiller ikke.

De nævnte fire store partier lå stemmemæssigt tæt ved sidste valg til Lagtinget den 31. august 2019. Her blev Folkeflokken (A) størst med otte pladser, mens Samhørighedspartiet (B) og Socialdemokratiet (C) hver fik syv og Republikanerne (D) fik seks pladser i Lagtinget.

I 2022 blev folketingsvalget på Færøerne allerede den 31. oktober, da den 1. november er en mindedag.