Jakob Ellemann-Jensen (V), statsminister Mette Frederiksen (S) og Søren Pape Poulsen (K) den 8. marts 2022 til TV 2's debat om krig i Europa.
Jakob Ellemann-Jensen (V), statsminister Mette Frederiksen (S) og Søren Pape Poulsen (K) den 8. marts 2022 til TV 2's debat om krig i Europa. Byline: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

folketingsvalg 2022

Nicolai Wammen og Morten Bødskov, FV22.
Fungerende finansminister Nicolai Wammen og fungerende forsvarsminister Morten Bødskov efter at have mødt hos dronningen på Amalienborg for på vegne af Socialdemokratiet at pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger, 2.11.2022.
Nicolai Wammen og Morten Bødskov, FV22.
Af /Ritzau/Scanpix.

Regeringer siden 2001

Fra den 27. november 2001

Regeringen Anders Fogh Rasmussen I (V og K)

Fra den 18. februar 2005

Regeringen Anders Fogh Rasmussen II (V og K)

Fra den 23. november 2007

Regeringen Anders Fogh Rasmussen III (V og K)

Fra den 5. april 2009

Regeringen Lars Løkke Rasmussen I (V og K)

Fra den 3. oktober 2011

Regeringen Helle Thorning-Schmidt I (S, SF og RV)

Fra den 3. februar 2014

Regeringen Helle Thorning-Schmidt II (S og RV)

Fra den 28. juni 2015

Regeringen Lars Løkke Rasmussen II (V)

Fra den 28. november 2016

Regeringen Lars Løkke Rasmussen III (V, K og LA)

Fra den 27. juni 2019

Regeringen Mette Frederiksen I (S)

Artikelstart

Der blev afholdt folketingsvalg i Danmark den 1. november 2022. Statsminister Mette Frederiksen (S) havde udskrevet valget den 5. oktober. Valgdatoen på Færøerne blev senere ændret til 31. oktober, da 1. november er en officiel mindedag på Færøerne.

Resultatet af folketingsvalget 1. november 2022

Stemmer Mandater % stemmer % mandater
A. Socialdemokratiet 971.995 50 27,5 28,6
B. Radikale Venstre 133.931 7 3,8 4.0
C. Det konservative Folkeparti 194.820 10 5,5 5,7
D. Nye Borgerlige 129.524 6 3,7 3,4
F. SF 293.186 15 8,3 8,6
I. Liberal Alliance 278.656 14 7,9 8,0
M. Moderaterne 327.699 16 9,3 9,1
O. Dansk Folkeparti 93.428 5 2,7 2,9
V. Venstre 470.546 23 13,3 13,1
Æ. Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg 286.796 14 8,1 8,0
Ø. Enhedslisten 181.452 9 5,1 5,1
Å. Alternativet 117.567 6 3,3 3,5
I alt mandater 175* 100,0
K. Kristendemokraterne 18.276 - 0,5 -
Q. Frie Grønne 31.787 - 0,9 -
Kandidater uden for partierne 4.288 - 0,1 -
I alt 3.533.951 100,0
* Hertil kommer 2 grønlandske og 2 færøske folketingsmandater

Forhandlinger om en ny regering

Radikale forhandlere på Marienborg 2022.
Efter valget gik Radikale Venstres leder Sofie Carsten Nielsen af på grund af et lavt personligt stemmetal. Folketingsgruppen valgte derefter tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (i midten) som ny politisk leder. Her forlader han Marienborg sammen med Samira Nawa og den nyvalgte Christian Friis Bach efter sonderinger om en ny regering den 4. november.
Radikale forhandlere på Marienborg 2022.
Af /Ritzau/Scanpix.

Folketingsvalget betød, at der blandt de 179 medlemmer af det nye folketing var 90, der under valgkampen havde peget på Mette Frederiksen (S) som statsminister. De partier, der havde peget på en borgerlig statsminister, fik 73, mens partiet Moderaterne, der ikke havde peget på en bestemt statsminister, fik 16 mandater.

Trods flertallet gik regeringen Mette Frederiksen af efter valget. Det skete formelt ved, at statsministeren om formiddagen den 2. november meddelte dronningen, at regeringen gik af. Baggrunden var, at såvel Socialdemokratiet som Radikale Venstre var gået til valg på, at der burde dannes en bred regering. Derfor måtte den siddende socialdemokratiske mindretalsregering gå af.

På råd fra den afgående statsminister blev der herefter gennemført en dronningerunde, hvor partilederne gav deres råd til den kommende regeringsdannelse. Socialdemokratiet, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet pegede på Mette Frederiksen som såkaldt kongelig undersøger. Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti pegede på Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, mens Danmarksdemokraterne pegede på Inger Støjberg. På den baggrund blev Mette Frederiksen senere den 2. november udpeget som kongelig undersøger.

Den 3. november begyndte Mette Frederiksen på Marienborg forhandlingerne med de andre partier om dannelse af en ny regering.

Hvilke partier stillede op?

Torsten Gejl, Franciska Rosenkilde og Christina Sade Olumeko holder pressemøde efter Alternativets sommergruppemøde den 14. september 2022.
Byline: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Oprindeligt var 15 partier opstillingsberettigede. Den 1. september meddelte Veganerpartiet (der var opstillingsberettiget) og De Grønne imidlertid, at de gik samme i Grøn Alliance, og den 19. september sagde Grøn Alliance så yderligere ja til at gå ind i Alternativet. Frie Grønne opstillede derimod fortsat som selvstændigt parti.

Blandt de 14 opstillingsberettigede- og -parate partier var to blevet stiftet i 2022, nemlig Moderaterne og Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg, mens et tredje parti, Frie Grønne, blev stiftet i 2020 og godkendt af Indenrigs- og Boligministeriet i 2021. Disse tre partier opstillede således til Folketinget for første gang. De havde alle indsamlet og fået godkendt de mindst 20.182 vælgererklæringer, der gjorde dem opstillingsberettigede; det gjaldt ligeledes for Kristendemokraterne, som blev godkendt den 26. august 2020.

De ti øvrige partier var allerede berettiget til at opstille, fordi de blev repræsenteret i Folketinget ved valget i 2019 og fortsat var repræsenteret i tinget ved valgets udskrivelse.

Nye partier

Partiformand Lars Løkke Rasmussen på Moderaternes pressemøde mandag den 19. september 2022
Byline: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.
Inger Støjberg præsenterede sit nye parti, Danmarksdemokraterne, ved et pressemøde på Hvidsten Kro torsdag den 23. juni 2022.
Byline: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix.

Frie Grønne blev stiftet i september 2020 af Sikandar Siddique (MF, løsgænger), Uffe Elbæk (MF, løsgænger, Alternativets tidligere formand) og Niko Grünfeld (f. 1975, medlem af Københavns Borgerrepræsentation indtil 2021). De tre havde 9. marts samme år forladt Alternativet. Den 25. oktober 2021 opnåede Frie Grønne tilstrækkeligt med underskrifter til at blive opstillingsberettiget, og partiet blev umiddelbart derefter godkendt af Indenrigs- og Boligministeriet. I modsætning til Alternativet præsenterer Frie Grønne sig som et venstrefløjsparti, og de arbejder bl.a. for automatisk statsborgerskab til alle født i Danmark af forældre med lovligt ophold, en afskaffelse af ghettoloven, kompromisløs klimahandling og en omfordeling af værdierne. Elbæk vendte i september 2022 tilbage til Alternativet, men havde allerede inden da bebudet, at han ikke selv ville stille op ved det kommende folketingsvalg.

Moderaterne blev stiftet den 5. januar 2022 af tidligere statsminister og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen og den øvrige personkreds bag debatforummet Det Politiske Mødested. Der var fra begyndelsen tale om journalist Jeppe Søe (f. 1971), mens tidligere MF for Venstre Jakob Engel-Schmidt (f. 1983) fra april 2021 deltog som sekretariatsleder for projektet. Løkke Rasmussen forlod Venstre den 1. januar 2021 efter i mere end 25 år at have repræsenteret partiet i Folketinget. Han blev derefter løsgænger. Den 5. juni 2021 meddelte han i en grundlovstale, at der ville blive dannet et nyt parti under navnet Moderaterne, og allerede i september var der indsamlet tilstrækkeligt med vælgererklæringer. Formelt blev partiet imidlertid først stiftet nøjagtigt et år efter, 5. juni 2022. Moderaterne placerer sig i midten af dansk politik og taler for et bredt samarbejde og større inddragelse af “hverdagens eksperter”, dvs. de borgere, der skal arbejde med politik i praksis. Partiet hylder både den personlige frihed og medborgerskabet; blandt de konkrete forslag er indførelse af borgerpligt.

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg blev stiftet af den tidligere integrationsminister og næstformand i Venstre, Inger Støjberg den 23. juni 2022, to dage efter at Valgnævnet havde godkendt partinavnet. Danmarksdemokraterne fik derefter på rekordtid indsamlet det nødvendige antal vælgererklæringer, så allerede den 8. juli kunne Indenrigs- og Boligministeriet erklære partiet opstillingsberettiget. Folketingsmedlem Peter Skaarup, som forinden havde meldt sig ud af Dansk Folkeparti, blev den 28. juli præsenteret som partiets første folketingsmedlem. Han fik kort efter følgeskab af syv andre MF’ere, som også blev valgt ind for Dansk Folkeparti i 2019. Partiet placerer sig efter eget udsagn politisk mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Danmarksdemokraterne arbejder især for sammenhængskraft på tværs af landsdelene, bedre forhold for små og mellemstore virksomheder, en stram integrations- og retspolitik og en velfærdspolitik, hvor man bl.a. bevarer muligheden for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.

De 14 partier

Fly med banner mens Liberal Alliance holdt pressemøde efter sommergruppemødet på Egelund Slot fredag den 26. august 2022.
Byline: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.
Efter Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Roskilde den 10. august 2022. Partileder Morten Messerschmidt interviewes.
Byline: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix.
Enhedslisten holder pressemøde den 23. august 2022 efter et sommergruppemøde. Fra venstre Rosa Lund, Peder Hvelplund, politisk ordfører Mai Villadsen og Victoria Velásquez.
Byline: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.

De 14 opstillingsberettigede og -parate partier var:

Ved valget i 2019 havde to partier stillet op, som ikke stillede op i 2022; det drejede sig om Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen.

Statsministerkandidater

Valgkamp længe før valget bliver udskrevet: Bus på Rådhuspladsen i København den 18. juli 2022.
Byline: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.

Som kandidater til statsministerposten havde tre partiledere meldt sig: Den siddende statsminister, Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen.

Hvordan blev valget afholdt?

Svanemøllehallen dagen efter folketingsvalget i 2019. Fintællingen af samtlige stemmer afgivet i Københavns Kommune er gået i gang.
Byline: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.

Valg til Folketinget afholdes som direkte og hemmelige valg. Der vælges 179 medlemmer, hvoraf to kommer fra Færøerne og to fra Grønland.

Grundloven bestemmer, at det danske valgsystem bygger på forholdstalsvalg, således at mandatfordelingen kommer til at afspejle stemmeafgivningen. Det er således afgørende forskelligt fra de valgsystemer med flertalsvalg i enkeltmandskredse, som findes i bl.a. Storbritannien og USA.

Valgret har alle myndige danske statsborgere, der er mindst 18 år og har (eller anses for at have) fast bopæl i landet.

Valgkredse

Kandidaterne opstilles i 92 opstillingskredse (hertil kommer Færøerne og Grønland). Hver kreds har sin egen stemmeseddel med angivelse af de i kredsen opstillede partier og deres kandidaters navne. Ved stemmeoptællingen opgøres stemmerne for hver af de ti storkredse samt for Færøerne og Grønland. Det er denne opgørelse, for de ti storkredse under ét og separat for henholdsvis Grønland og Færøerne, der er afgørende for fordelingen af mandaterne. En kandidat kan være opstillet i flere opstillingskredse, men kun hvis disse er inden for samme storkreds.

Opstillingsformer

Partierne skal vælge mellem to forskellige opstillingsformer, der bl.a. har betydning for, hvilke af partiets kandidater der opnår valg. Danmark adskiller sig fra andre lande ved at give partierne valgfrihed mht. opstillingsformer.

Ved sideordnet opstilling har vælgernes personlige stemmer stor betydning for, hvem der vælges, men det stiller også en rolle, hvordan de såkaldte partistemmer inden for hver storkreds er fordelt, idet de i hver opstillingskreds fordeles forholdsmæssigt på kandidaterne i forhold til disses personlige stemmer. En lovændring i 2017 betød, at partierne fik større frihed end før til at prioritere deres kandidater i opstillingskredsene, ligesom det blev muligt at anmelde, at der ikke skal ske nogen fordeling af partistemmerne på kandidaterne. Partistemmerne indgår dog i alle tilfælde i beregningen af, hvor mange pladser i Folketinget partiet skal have.

Ved opstilling på partiliste prioriterer partiet kandidaternes rækkefølge, og det er i praksis så godt som umuligt at "sprænge partilisten", dvs. at blive valgt foran en anden kandidat, der er højere placeret på listen.

Fordeling af mandater

I de ti storkredse vælges i alt 135 kredsmandater, som før valget er blevet fordelt på storkredsene efter en forholdsmæssig beregning, der tager hensyn til såvel vælgertal og folketal som areal. Hertil kommer 40 tillægsmandater, der fordeles på tre såkaldte hovedlandsdele, inden de fordeles videre til storkredsene.

Socialdemokratiet vandt 50 af de 135 kredsmandater, der vælges direkte og endeligt i storkredsene, dvs. de kan ikke mistes, hvis et parti får flere kredsmandater, end det er berettiget til i alt. Socialdemokratiets stemmetal berettigede det til 49 mandater i alt, men § 77 i valgloven er klar nok, så partiet kunne uden diskussion beholde sine 50 mandater.

Den såkaldte spærregrænse er udtryk for, hvad der kræves for at komme med i fordelingen af de 40 tillægsmandater. Der er tre måder, hvorpå partier kan komme med i fordelingen af tillægsmandaterne: (1) at få et kredsmandat i en af storkredsene, hvilket de etablerede partier normalt nemt opfylder, (2) at partiet i to af de tre landsdele har fået et stemmetal lig med eller større end gennemsnittet af stemmer pr. kredsmandat, eller (3) at partiet har fået mindst 2 % af stemmerne på landsplan. For de små partier er 2 %-kravet normalt det nemmeste at opfylde, og derfor er det blevet nærmest identisk med "spærregrænsen".

Dog kan en kandidat opstillet uden for partierne opnå valg gennem et kredsmandat. Det er imidlertid kun sket én enkelt gang, i 1994.

Valgets baggrund

I forventning om et efterårsvalg var der allerede i sommerens løb politiske reklamer på de københavnske busser. Her den 18. juli 2022.
Byline: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.

De fem partiledere bag Det Nationale Kompromis om forsvaret: Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann (V), Pia O. Dyhr (SF), Sofie Carsten Nielsen (R) og Søren Pape (K). Her på Kastellet den 25. maj 2022 forud for folkeafstemningen om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold i EU-samarbejdet.

Byline: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix.

Det havde længe været ventet, at statsminister Mette Frederiksen ville udskrive folketingsvalget i efteråret 2022. Hvis valget ikke var blevet udskrevet under eller umiddelbart efter Folketingets åbningsdebat den 6. oktober, var det ventet, at Radikale Venstre ville have stillet et mistillidsvotum til statsministeren. Stemmer et flertal i tinget for en mistillidsdagsorden til en regering, må den i henhold til Grundlovens § 15 gå af, med mindre der udskrives nyvalg. Hvis en regering i den situation vælger ikke at udskrive nyvalg, vil der – især hvis regeringens parlamentariske grundlag er uklart – skulle afholdes en såkaldt dronningerunde (se regeringsdannelse).

Ifølge Grundloven skulle valget afholdes senest den 4. juni 2023, som er fire år efter seneste valg den 5. juni 2019. Statsministeren kan dog inden for valgperioden opløse Folketinget ved at udskrive folketingsvalg, fx hvis regeringen kommer i mindretal i et vigtigt politisk spørgsmål (kabinetsspørgsmål). Statsministeren kan i øvrigt under alle omstændigheder udskrive nyvalg, når som helst vedkommende finder det opportunt.

I forbindelse med debatten om Minksagen opfordrede Radikale Venstre den 2. juli 2022 statsministeren til at udskrive valg efter sommerferien – og inden Folketinget skulle mødes igen. Den 5. juli præciserede den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, kravet i et opslag på sin Facebook-side: “Såfremt statsministeren ikke har udskrevet folketingsvalg inden Folketingets åbning den 4. oktober 2022 vil Radikale Venstre møde regeringen med et mistillidsvotum.”

Ifølge Grundlovens paragraf 36, stk. 1, begynder folketingsåret den første tirsdag i oktober. Det er i 2022 den 4. oktober, hvor landets statsminister skal give “... en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.” Ud over talen fremlægger regeringen skriftligt sit lovprogram med de lovforslag, der påtænkes fremsat i den nye folketingssamling.

Åbningstalen sættes sædvanligvis til debat torsdag i samme uge. Det var i 2022 den 6. oktober. Hvis valget ikke var blevet udskrevet af statsministeren senest i forbindelse med åbningstalen den 4. oktober, var det ventet, at Radikale Venstre ville have fremsat det omtalte mistillidsvotum under åbningsdebatten den 6. oktober. Af praktiske grunde kan et folketingsvalg dog tidligst afholdes godt tre uger efter, at det er blevet udskrevet.

De nordatlantiske mandater

Grundloven har siden 1953 bestemt, at der skal vælges to medlemmer af Folketinget fra Grønland og to medlemmer fra Færøerne.

Grønlandske mandater

Grønlandske valgplakater
Grønlandske valgplakater med Nikolaj Rosing fra det borgerlige parti Atassut og Aaja Chemnitz (Larsen) fra det venstreorienterede parti IA forud for folketingsvalget i 2019.
Grønlandske valgplakater
Af /Ritzau/Scanpix.

Fra Grønland har partiet Siumut (SIU), der har bånd til Socialdemokratiet, siddet på det ene af de grønlandske mandater stort set siden partiets oprettelse i 1977. Det andet mandat gik tilsvarende i flere årtier til det konservativt-liberale parti Atassut. Dette billede ændredes ved folketingsvalget i 2001, hvor venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) fik et mandat, som det er lykkedes partiet at bevare siden.

Ved folketingsvalget 2022 opstiller de to nuværende grønlandske folketingsmedlemmer igen for deres partier. Det er Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU). Samtidig opstiller partierne Atassut, Naleraq (Pejlemærket) og Demokraatit (Demokraterne). Ved det seneste valg til det grønlandske parlament, Inatsisartut, blev IA og SIU størst med henholdsvis 12 og 10 mandater. Herefter kom Naleraq med fire, Demokraatit med tre og Atassut med to.

Færøske mandater

Edmund Joensen og Bertel Haarder.
Tidligere lagmand Edmund Joensen (tv.) sad i Folketinget for Sambandspartiet fra 2007 til 2022. Han genopstillede ikke ved folketingsvalget i 2022. Her ses han på vej til gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning i 2021 ved siden af tingets tidligere formand Bertel Haarder, der heller ikke genopstillede efter sammenlagt 41 år som MF.
Edmund Joensen og Bertel Haarder.
Af /Ritzau/Scanpix.
Sjúrður Skaale i 2019.
Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin, det færøske Socialdemokrati, forlader regeringsforhandlingerne med det danske Socialdemokrati efter folketingsvalget i 2019.
Sjúrður Skaale i 2019.
Af /Ritzau/Scanpix.

Folketingsvalg har på Færøerne ofte været præget af tætte afgørelser. Folketingsvalgene har fra 2001 til 2019 dog typisk givet det resultat, at der kom et færøsk folketingsmedlem fra et borgerligt parti og et medlem fra et parti til venstre for midten.

Siden 2001 har fire færøske partier opnået at få valgt medlemmer til Folketinget. De færøske partibogstaver afviger fra dem, der ellers bruges i Danmark:

Fólkaflokkurin (Folkeflokken) (A) er borgerligt med vægt på frihed og erhvervsvækst og et selvstændigt Færøerne. Det fik senest valgt et folketingsmedlem i 2005.

Sambandsflokkurin (Samhørighedspartiet, traditionelt kaldet Sambandspartiet på dansk) (B) opnåede valg i 2001, 2007, 2011 og 2019. Partiet blev grundlagt i 1906 og er dermed Færøernes ældste parti. Et hovedmål for partiet er at bevare rigsfællesskabet mellem Færøerne, Danmark og Grønland, og linjen er borgerlig og socialliberal.

Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) (C) lægger vægt på solidaritet og ønsker at bevare rigsfællesskabet. Partiet fik valgt et folketingsmedlem både ved valgene i 2011, 2015 og 2019.

Tjóðveldi (Republikanerne) (E) har som hovedmål, at Færøerne skal være et suverænt, selvstændigt land. Det er venstreorienteret og lægger i partiprogrammet vægt på lighed og solidaritet. Partiet opnåede senest valg til Folketinget i 2001, 2005, 2007 og 2015.

Således var valget i 2015 det eneste siden årtusindskiftet, hvor begge mandater faldt til venstre for midten. Ved de øvrige valg endte der et mandat på hver side af den politiske midte. Ved folketingsvalget i 2019 skete det ved valg af henholdsvis Edmund Joensen fra Samhørighedspartiet (B) og Sjúrður Skaale fra Socialdemokratiet (C). Edmund Joensen genopstiller ikke.

De nævnte fire store partier lå stemmemæssigt tæt ved sidste valg til Lagtinget den 31. august 2019. Her blev Folkeflokken (A) størst med otte pladser, mens Samhørighedspartiet (B) og Socialdemokratiet (C) hver fik syv og Republikanerne (D) fik seks pladser i Lagtinget.

I 2022 blev folketingsvalget på Færøerne allerede den 31. oktober, da den 1. november er en mindedag.

Læs mere i Den Store Danske om emner i valgkampen

Læs mere i Trap Danmark om emner i valgkampen

Læs mere i Den Store Danske om valgets afholdelse

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig