Politiets plakat med opfordring til social distancering på en tom Israels Plads i København under coronaviruspandemien 2020 af . CC BY SA 3.0

COVID-19

Vejlby-Risskov testcenter for COVID-19, maj 2020,

Covid-19 testcenter
Af .

COVID-19 er en infektion forårsaget af en coronavirus, der hedder SARS-CoV-2. Under coronaviruspandemien i 2020 spredtes COVID-19 over store dele af verden

Faktaboks

også kendt som:

I daglig tale også: coronavirus, corona

I langt de fleste tilfælde fører SARS-CoV-2 til forkølelse eller infektion i de øvre luftveje. Hos en femtedel udvikler infektionen sig til lungebetændelse. Nogle gange bliver lungebetændelsen så alvorlig, at patienten får behov for intensiv behandling og respiratorstøtte. Dødeligheden i Danmark anslås til mindre end 1 %. COVID-19 kan ikke forebygges, da der endnu ikke er udviklet en vaccine. Ligeledes er der ikke endnu medicin, som kan kurere COVID-19.

SARS-CoV-2 er en forkortelse for severe acute respiratory syndrome Coronavirus-2 (på dansk: alvorligt akut åndedrætssyndrom Coronavirus-2).

Sygdomsbeskrivelse

I mange tilfælde af COVID-19 har patienten ingen eller kun få symptomer. Ved milde former ses især symptomer som forkølelse og feber. I mange tilfælde er der muskel- og ledsmerter, og træthed og hovedpine optræder også. En særlig variant af symptomer er tab af lugte- og smagssans. Mange oplever hoste, færre oplever halssmerter, kvalme og opkastning eller diarre.

En femtedel af alle smittede udvikler lungebetændelse og de symptomer, som ofte er forbundet hermed, navnlig hoste og åndenød. Hos en mindre del udvikler lungebetændelsen sig over tiltagende åndenød til egentlig lungesvigt. Lungesvigtet kendes fra andre typer af lungebetændelse og kaldes også acute respiratory distress syndrome (ARDS). De alvorligste tilfælde er primært et enkelt organsvigt af lungerne. Først sent i forløbet udvikles komplikationer i form af nyresvigt og blodstørkningsforstyrrelser. De alvorligste tilfælde af lungesvigt behandles i hjerte-lunge-maskine for at sikre tilstrækkelig iltning af blodet.

Der findes ingen specifik behandling eller vaccine mod SARS-CoV-2. En vaccine afprøves i forsommeren 2020 i tidlige kliniske forsøg. Flere klinisk kontrollerede forsøg af antivirale eller immundæmpende midler er undervejs. Behandlingen i dag er primært iltbehandling og respiratorstøtte.

Risikogrupper

Alle synes at være i risiko for smitte, selvom kun få børn smittes eller udvikler lungebetændelse. Hos voksne er det alder over 60 år, anden sygdom og overvægt, som ser ud til at øge risikoen for at udvikle lungebetændelse og lungesvigt. Flere mænd end kvinder smittes. Antallet af indlagte patienter er et udtryk for sværhedsgraden; blandt disse er halvdelen 60 år eller ældre. Der er en overrepræsentation af patienter med diabetes, forhøjet blodtryk, kronisk hjertesygdom og overvægt. Astma derimod synes at være underrepræsenteret.

Smittemåde

SARS-CoV-2 smitter ved dråbeinfektion. Smitten overføres enten direkte, ved fx hoste, eller oftere indirekte ved overførsel via hænderne til slimhinderne i mund, næse eller øjne.

Inkubationstiden, dvs, perioden fra smitte til konstatering af symptomer, er 2-7 dage, hvor halvdelen udvikler symptomer inden for 4 dage, og efter 14 dage vil 95 % af de symptomatiske personer have udviklet symptomer. Den basale reproduktionsrate, dvs. hvor mange en smittet person kan smitte i gennemsnit, ligger mellem 2 og 4.

Reproduktionsraten kan nedbringes ved at holde afstand til andre mennesker (social distancering) og ved håndhygiejne eller ved, at der opnås flokimmunitet. Flokimmunitet kan opnås ved vaccination eller ved naturlig infektion. Omkring 50-60 % af befolkningen skal være immune før, at reproduktionsraten falder til under 1, som svarer til, at epidemien dør ud.

Forebyggelse af spredning

Man forebygger spredning af SARS-CoV-2 ved at afbryde smittevejene. Afstand er det enkeltstående mest effektive tiltag, idet flyveafstanden for en dråbe er ca. 1 m. En sikkerhedsafstand på 1-2 m til andre mennesker er accepteret som tilstrækkelig. Dernæst er god og hyppig håndhygiejne med sæbevask eller påføring af sprit en meget effektiv metode til at afbryde smittevejene. Effekten af kirurgisk mundbind er omdiskuteret som beskyttelse af den, der bærer det. Med mundbind kan den syge dog undgå at smitte andre.

Sygdommens historik

Det første tilfælde af COVID-19-infektion blev rapporteret fra Wuhan i Kina ved årsskiftet 2019/2020. Epidemien udviklede sig hurtigt i Wuhan og spredte sig til det øvrige Kina og flere nærliggende lande samt til USA.

Den 30. januar 2020 erklærede World Health Organization (WHO) udbruddet med SARS-CoV-2 for en potentiel folkesundhedsmæssig risiko af international betydning (engelsk: public health emergency of international concern, PHEIC). Epidemien toppede i Kina i februar. På det tidspunkt var der udbredt smitte i Iran og siden i Italien.

Udbredelsen af COVID-19-infektion har varieret meget i Europa. Italien, Spanien, Frankrig og England har været hårdt ramt med mange dødsfald relateret til COVID-19.

COVID-19 i Danmark

Fra midten af januar fulgte man i Danmark en såkaldt inddæmningsstrategi: Man identificerede personer, der havde karakteristiske symptomer og kunne antages at have været udsat for smitte. Man så navnlig på mennesker, der kort tid forinden havde været på rejse til Kina eller havde haft kontakt til en smittet person.

Det første tilfælde af COVID-19 blev påvist i Danmark den 27. februar 2020 hos en dansk mand, som havde været på ferie i Norditalien. De første mange hundrede tilfælde af COVID-19 blev netop importeret til landet af hjemrejsende skiturister fra Italien og senere fra Østrig. I anden uge af marts samme år blev det konstateret, at der var udbredt smitte blandt personer, som hverken havde rejst i et land med forekomst af smitte, eller havde været i kontakt med personer, der var smittet med SARS-CoV-2. Kort tid efter blev de første patienter indlagt med alvorlig COVID-19-lungebetændelse.

Onsdag den 11. marts 2020 bebudede regeringen en omfattende nedlukning af landet – den såkaldte afbødningsstrategi. Formålet med en afbødningsstrategi er at kontrollere epidemien og dermed mindske presset på sundhedsvæsenet og navnlig på intensivpladser og respiratorer.

Den første bølge af epidemien i Danmark toppede i begyndelsen af april på et tidspunkt, hvor reproduktionsraten var faldet til 0,6. Landet blev åbnet gradvist efter påsken. Dog med mange restriktioner og med et stærkt fokus på social distancering og håndhygiejne. I maj 2020 var reproduktionsraten steget til 0,9 efter den gradvise genåbning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig