Politiets plakat med opfordring til social distancering på en tom Israels Plads i København under coronaviruspandemien 2020. Af Marie Bilde. CC BY SA 3.0

COVID-19

COVID-19-tidlinje

30. januar 2020: WHO erklærer udbruddet af conoravirus for en global sundhedskrise.
26. februar 2020: Den første dansker testes positiv for coronavirus.
6. marts 2020: Første pressemøde med statsminister Mette Frederiksen. Danskerne frarådes at give håndtryk og kram, og der opfordres til at aflyse arrangementer med mere end 1000 deltagere.
11. marts 2020: Andet pressemøde med statsminister Mette Frederiksen. Danmark lukkes ned i foreløbig to uger, og der indføres forbud mod forsamlinger på mere end 100 personer.
14. marts 2020: Grænserne i Danmark lukkes midlertidigt.
17. marts 2020: Dronning Margrethe holder tale til befolkningen.
2. april 2020: Efter bl.a. flere tyverier af håndsprit og værnemidler gennemføres en ændring i straffeloven, som kan forhøje straf til det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19-epidemien i Danmark.
20. april 2020: Visse liberale erhverv som frisører og køreskoler genåbner. De yngste klassetrin kan komme tilbage i skole, og der må dyrkes sport uden kropskontakt udendørs.
8. juni 2020: Der genåbnes fitnesscentre og forlystelsesparker, og kort forinden er biografer, museer, teatre, indkøbscentre, kirker, restaurationer og biblioteker genåbnet. Det er nu tilladt at være forsamlet op til 50 personer.
17. juni 2020: Der konstateres coronavirus i en nordjysk minkbesætning.
22. august 2020: Der indføres krav om mundbind i den kollektive trafik i Danmark for alle passagerer over 12 år.
18. september 2020: Restaurationer skal lukke kl. 22, og både ansatte og gæster skal bære mundbind, hvis de ikke sidder ned.
29. oktober 2020: Kravet om mundbind udvides til også at gælde i bl.a. butikker og biografer. Kort forinden er der indført forbud mod at forsamles mere end 10 personer.
6. november 2020: Syv nordjyske kommunegrænser lukkes, og kommunegrænserne må ikke overskrides, med mindre at formålet er uopsætteligt.
25. december 2020: Alle butikker lukker, med undtagelse af apoteker og dagligvareforretninger. Kort forinden er restaurationer og fritidstilbud blevet lukket ned. Samtlige skoleelever skal undervises digitalt hjemmefra.
27. december 2020: Den første dansker vaccineres mod coronavirus.
8. januar 2021: Der frarådes udrejse til hele verden. Der er indført forbud mod at forsamles mere end fem personer, og der desuden skal holdes to meters afstand i stedet for en meters afstand.
18. marts 2021: Forsamlingsforbuddet hæves fra 5 personer til 10 personer.
21. april 2021: Biblioteker og restaurationer, herunder værtshuse, genåbner. Forsamlingsforbuddet hæves til 25 personer ved udendørs forsamlinger.
10. juni 2021: Kravet om mundbind fjernes alle steder undtaget i kollektiv trafik.
10. september 2021: I Danmark betegnes COVID-19 nu ikke længere som en samfundskritisk sygdom.
11. november 2021: COVID-19 betegnes igen som en samfundskritisk sygdom.
19. december 2021: Der indføres krav om gyldigt coronapas i fjerntog og -busser. Arealkrav i butikker genindføres, og bl.a. museer og teatre lukker.
7. januar 2022: Der registreres denne dag over 57.000 nye PCR-bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark. I starten af januar 2022 udgøres mere end 90 % af alle COVID-19-tilfælde af virusvarianten omikron.
1. februar 2022: Samtlige restriktioner ophæves, og COVID-19 betegnes ikke længere som en samfundskritisk sygdom. Der er dog fortsat krav om test ved indrejse til Danmark.
11. maj 2022: Kravet om mundbind i alle europæiske fly og lufthavne fjernes.
8. december 2022: Isolation er ikke længere et krav ved en positiv test for COVID-19.

COVID-19 er en infektion forårsaget af en coronavirus, der hedder SARS-CoV-2 (en forkortelse af severe acute respiratory syndrome coronavirus-2 — på dansk alvorligt akut åndedrætssyndrom coronavirus-2). I 2020 spredtes coronavirus over hele verden og blev dermed klassificeret som en pandemi.

Faktaboks

Etymologi: Af engelsk coronavirus disease 2019
Også kendt som: I daglig tale også: corona

Coronavirus betragtes som en zoonose, det vil sige, at virus er sprunget fra et eller flere værtsdyr til mennesker. Hvilket dyr eller primære vært coronavirus kommer fra er ikke fastslået med sikkerhed.

I langt de fleste tilfælde fører SARS-CoV-2 til forkølelse eller infektion i de øvre luftveje. I begyndelsen af epidemien, omkring foråret 2020, oplevede en femtedel af smittede med symptomer, at de udviklede en lungebetændelse, og på dette tidspunkt sås det ikke så sjældent, at en patient fik en så alvorlig lungebetændelse, at der var behov for intensiv behandling og respiratorstøtte. I foråret 2020 blev dødeligheden i Danmark anslået til at ligge på ca. 1 %.

Pr. februar 2023 har epidemien i Danmark været involveret i 6800 dødsfald, med ca. 3,8 mio. bekræftede tilfælde. World Health Organization (WHO) anslår, at der globalt har været flere end 754 mio. tilfælde af coronavirus med 6,8 mio. dødsfald. Andre epidemiologiske estimater angiver over 17 mio. dødsfald globalt, hvoraf størstedelen af de døde aldrig er blevet diagnosticeret med coronavirus.

Sygdomsbeskrivelse

I mange tilfælde af COVID-19 har patienten ingen eller få symptomer. Ved milde former ses symptomer som forkølelse og feber. Der er også ofte muskel- og ledsmerter, ligesom træthed og hovedpine også optræder. En særlig variant af symptomer er tab af lugte- og smagssans. Mange oplever hoste, og en mindre del oplever halssmerter, kvalme og opkastning eller diarré.

En lille del af alle smittede udvikler lungebetændelse og de symptomer, som ofte er forbundet hermed, navnlig hoste og åndenød. Hos en mindre del udvikler lungebetændelsen sig over tiltagende åndenød til egentligt lungesvigt. Lungesvigtet kendes fra andre typer af lungebetændelse og kaldes også acute respiratory distress syndrome (ARDS). De alvorligste tilfælde er primært et organsvigt af lungerne. Først sent i forløbet udvikles komplikationer i form af nyresvigt og blodstørkningsforstyrrelser. De alvorligste tilfælde af lungesvigt behandles i hjerte-lunge-maskine for at sikre tilstrækkelig iltning af blodet.

Behandling og vaccination

Der er godkendt en række behandlinger, der ved forskellig anvendelse har vist sig at nedsætte dødeligheden hos den gruppe af smittede, der har en indlæggelseskrævende lungebetændelse med behov for supplerende ilttilskud. Der er desuden behandlinger, der kan nedsætte risiko for udvikling af alvorlig sygdom, når den anvendes tidligt i infektionen.

WHO har indtil nu godkendt 11 forskellige vacciner mod COVID-19, hvoraf 7 er godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og dermed kan anvendes i Danmark. Der er flere vacciner mod COVID-19 under udvikling. Status pr. februar 2023 er, at størstedelen af danskere over 50 år er færdigvaccinerede, dvs. at 79 % af alle over 50 år og 91 % af alle over 85 år har fået min. to injektioner med en COVID-vaccine.

Behandlingsmidler

Først blev det antivirale lægemiddel remdesivir (Veklury®) anbefalet. Det anvendes nu rutinemæssigt hos patienter, der indlægges inden for de første dage efter symptomerne er startet. Midlet har også ved tidlig anvendelse hos ikke-indlæggelseskrævende patienter vist sig at nedsætte risikoen for udvikling af indlæggelseskrævende sygdom.
Desuden anvendes et binyrebarkhormon i form af dexametason på indlæggelseskrævende smittede.
Der anvendes også de immunmodulerende stoffer tocilizumab/baracitinib for indlæggelseskrævende smittede. En række andre immunmodulerende stoffer har vist effekt, men er ikke blevet anvendt i Danmark endnu.
Endelig viste anvendelse af monoklonale antistoffer (Regen-Cov/Sotromivab) sig både at kunne forhindre udvikling af alvorlig sygdom hos indlæggelseskrævende patienter og at mindske alvorligheden af COVID-19, især ved anvendelse tidligt i infektionen. Virus har dog ændret sig, så disse antistofkombinationer har mistet effekt, og nye kombinationer forsøges udviklet til de seneste varianter.
Senest har man godkendt nogle antivirale stoffer, der kan indtages oralt og ikke kræver indlæggelse. Stofferne har vist sig at kunne forhindre udvikling af indlæggelseskrævende sygdom og komplikationer, især hvis anvendt i de første dage af infektionen til individer med en høj risiko for alvorlig sygdom. I begyndelsen blev anvendt molnupiravir (Lagevrio®), dette er dog mindre virksomt mod de senest fremkomne virusvarianter. Aktuelt anvendes nirmatrelvir/ritonavir (Paxlovid®).

Vacciner

COVID-19-vaccinen Comirnaty® fra Pfizer/BioNTech blev, som den første vaccine, godkendt til anvendelse i december 2021, og de første danskere blev vaccineret den 27. december 2021. Comirnaty®-vaccinen kom senere som en variantopdateret vaccine, som var tilpasset omikronvarianten, som danskerne blev tilbudt i efteråret 2022.
I januar 2022 opnåede Modernas Spikevax®-vaccine godkendelse, og denne vaccine blev snart en del af det danske vaccinationsprogram. Denne blev også variantopdateret til omikronvarianten til brug i efteråret 2022.
AstraZenecas COVID-19-vaccine Vaxzevria® kom til Danmark i februar 2022. Vaccinen blev kun anvendt i ca. en måned, hvorefter en række europæiske lande, herunder Danmark, pauserede brugen af vaccinen. I april 2022 blev vaccinen taget helt ud af det danske vaccinationsprogram pga. sjældne tilfælde af blodpropper.
Jcovden® fra firmaet Janssen (også kaldet Johnson & Johnson-vaccinen) blev også anvendt i Danmark, men blev ligeledes trukket ud af det danske vaccinationsprogram i foråret 2022.
Vaccinerne Novaxovid® fra firmaet Novavax CZ, VidPrevtyn Beta® fra Sanofi Pasteur og VLA2001® fra Valneva er også godkendt til anvendelse.

Risikogrupper og indlæggelse

Alle synes at være i risiko for smitte med coronavirus, dog smittes flere mænd end kvinder, og kun få børn smittes eller udvikler lungebetændelse i forhold til resten af befolkningsgrupperne. Hos voksne øges risikoen for at udvikle lungebetændelse og lungesvigt ved:

alder over 60 år
anden sygdom
overvægt

Antallet af indlagte patienter er et udtryk for sværhedsgraden af sygdommen. I gruppen af indlagte patienter er halvdelen 60 år eller ældre. Der er en overrepræsentation af patienter, der er indlagt med coronavirus, der har diabetes, forhøjet blodtryk, kronisk hjertesygdom og overvægt, hvorimod patienter med astma synes at være underrepræsenteret i indlæggelsesstatistikken.

Smittemåde, inkubationstid og reproduktionsrate

SARS-CoV-2 smitter ved dråbeinfektion. Smitten overføres enten direkte, fx ved hoste, eller oftere indirekte ved overførsel via hænderne til slimhinderne i mund, næse eller øjne.

Inkubationstiden, dvs. perioden fra smitte til konstatering af symptomer er 2-7 dage, og halvdelen af smittede udvikler symptomer inden for 4 dage. Efter 14 dage vil 95 % af de personer, som får symptomer, have udviklet symptomerne.

Den basale reproduktionsrate, dvs. hvor mange andre personer, som en smittet person kan smitte i gennemsnit, lå i starten på mellem 2 og 4. Reproduktionsraten kan nedbringes ved at holde afstand til andre mennesker ("social distancering"), ved at bære mundbind, ved at overholde god håndhygiejne eller ved, at der opnås flokimmunitet. Flokimmunitet kan opnås ved vaccination eller ved naturlig infektion. Omkring 50-60 % af befolkningen skal være immune, før reproduktionsraten falder til under 1, hvilket svarer til, at epidemien dør ud.

Forebyggelse af spredning

Spredning af SARS-CoV-2 forebygges ved at afbryde smittevejene og ved at vaccinere. Afstand er det mest effektive enkeltstående tiltag, da flyveafstanden for en dråbe er ca. 1 m. En sikkerhedsafstand på 1-2 m til andre mennesker er accepteret som tilstrækkelig for at nedsætte risikoen for at smitte. Dernæst er god og hyppig håndhygiejne med sæbevask eller påføring af sprit en meget effektiv metode til at afbryde smittevejene. Effekten af kirurgisk mundbind er omdiskuteret som beskyttelse af den, der bærer det. Med mundbind kan den syge dog undgå at smitte andre.

Virusvarianter

Den globale pandemi har medført udvikling af en række virusvarianter med øget smitsomhed og en øget risiko for alvorlig sygdom. I Danmark ændrede epidemien karakter i månederne frem mod april 2021, hvor der var flest smittede med en COVID-19-variant, man først havde konstateret i England: virusvariant B.1.1.7.

Fra nytåret 2021-2022 blev epidemien overtaget af omikronvarianten (B.1.1.529). Denne variant var mere smitsom, men mindre sygdomsfremkaldende end de foregående varianter. I februar 2023 hed de varianter, der smittede flest i Danmark, XBB.1.5 og BQ.1.

Sygdommens historik

Det første tilfælde af COVID-19-infektion blev rapporteret fra Wuhan i Kina ved årsskiftet 2019/2020. Epidemien udviklede sig hurtigt i Wuhan og spredte sig til det øvrige Kina og flere nærliggende lande samt til USA.

Den 30. januar 2020 erklærede World Health Organization (WHO) udbruddet med SARS-CoV-2 for en potentiel folkesundhedsmæssig risiko af international betydning (engelsk: public health emergency of international concern). Epidemien toppede i Kina i februar 2020, og der blev indført strenge restriktioner for at inddæmme smitten i landet. På det tidspunkt var der udbredt smitte i Iran og siden i Italien.

Udbredelsen af COVID-19-infektion har varieret meget i Europa. Italien, Spanien, Frankrig og England har været hårdt ramt med mange dødsfald relateret til COVID-19.

COVID-19 i Danmark

Andet pressemøde i Statsministeriets spejlsal, onsdag aften den 11. marts 2020. Fra venstre ses Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, statsminister Mette Frederiksen, rigspolitichef Thorkild Fogde og direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, Erik Brøgger.

Pressemøde i Spejlsalen den 11. marts 2020

Af Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Fra midten af januar 2020 fulgte man i Danmark en såkaldt inddæmningsstrategi: Man identificerede personer, der havde karakteristiske symptomer og kunne antages at have været udsat for smitte. Man så navnlig på mennesker, der kort tid forinden havde været på rejse til Kina eller havde haft kontakt til en smittet person.

Det første tilfælde af COVID-19 i Danmark

Det første tilfælde af COVID-19 blev påvist i Danmark den 26. februar 2020 hos en dansk mand, som havde været på ferie i Norditalien. De første mange hundrede tilfælde af COVID-19 blev netop importeret til landet af hjemrejsende skiturister fra Italien og senere fra Østrig. I anden uge af marts 2020 blev det konstateret, at der var udbredt smitte blandt personer, som hverken havde rejst i et land med forekomst af smitte, eller havde været i kontakt med personer, der var smittet med SARS-CoV-2. Kort tid efter blev de første patienter indlagt med alvorlig COVID-19-lungebetændelse.

Nedlukning

Onsdag den 11. marts 2020 bebudede regeringen en omfattende nedlukning af landet, hvor:

skoler, dagtilbud og institutioner blev lukket
der blev indført et forsamlingsforbud, hvor der ikke måtte samles mere end 100 personer
offentlige ansatte, som ikke havde ikke kritisk funktion, blev sendt hjem

Den 11. marts 2020 blev der indkaldt til pressemøde i Statsministeriet kl. 20.30. I det live-transmitterede pressemøde meddelte statsminister Mette Frederiksen regeringens beslutning om omfattende nedlukninger for at bremse epidemien.

Video: DR Arkiv Begrænset anvendelse

Nedlukningen af Danmark var en såkaldt afbødningsstrategi. Formålet med en afbødningsstrategi er at kontrollere epidemien og dermed mindske presset på sundhedsvæsenet og navnlig på intensivpladser og respiratorer.

Den 11. marts var ligeledes dagen, hvor den første dansker døde efter smitte med coronavirus.

Den første COVID-19-bølge i Danmark

Den første bølge af epidemien i Danmark toppede i begyndelsen af april 2020. På dette tidspunkt var reproduktionsraten faldet til 0,6, og landet blev åbnet gradvist efter påsken. Den gradvise åbning skete med mange restriktioner og med et stærkt fokus på social distancering og håndhygiejne. En måned efter genåbningen, i maj 2020, var reproduktionsraten steget til 0,9. Over sommeren 2020 blev der kun rapporteret om få daglige COVID-19-tilfælde.

Den anden COVID-19-bølge i Danmark

Fra september 2020 så man igen en stigning i smitten, der fortsatte frem til december 2020, hvor epidemien toppede med over 4.000 bekræftede tilfælde dagligt. I perioden var der en konstant positiv reproduktionsrate, hvor hver smittet smittede mere end én anden. Det nødvendiggjorde en ny nedlukning.

Fra foråret 2021 var Danmark hurtig til at vaccinere en meget stor del af befolkningen og kunne i løbet af sommeren åbne en lang række aktiviteter. Der var desuden internationalt fokus på at koordinere regler for såkaldte coronapas, der skulle tillade, at man igen kunne krydse grænser.

Den tredje COVID-19-bølge i Danmark

Tredje bølge ramte i efteråret 2021, hvor den nye omikronvariant af virus medførte udbredt smitte i befolkningen. Tredje bølge lagde dog ikke i samme grad som tidligere et pres på sundhedsvæsenet. Det skyldtes den høje tilslutning til vaccinationsprogrammet, og at risikoen for alvorlig sygdom ved smitte med omikronvarianten var mindre. Det førte til, at alle nationale restriktioner kunne ophæves pr. 1. februar 2022.

Globalt har flere lande lempet eller ophævet deres tidligere regler og påbud om fx anvendelse af mundbind, regler for afstand og behov for coronapas under rejser.