COVID-19

I mange tilfælde af COVID-19 har patienten ingen eller få symptomer. Ved milde former ses symptomer som forkølelse og feber. I mange tilfælde er der muskel- og ledsmerter, og træthed og hovedpine optræder også. En særlig variant af symptomer er tab af lugte- og smagssans. Mange oplever hoste, færre oplever halssmerter, kvalme og opkastning eller diarré.

En femtedel af alle smittede udvikler lungebetændelse og de symptomer, som ofte er forbundet hermed, navnlig hoste og åndenød. Hos en mindre del udvikler lungebetændelsen sig over tiltagende åndenød til egentligt lungesvigt. Lungesvigtet kendes fra andre typer af lungebetændelse og kaldes også acute respiratory distress syndrome (ARDS). De alvorligste tilfælde er primært et organsvigt af lungerne. Først sent i forløbet udvikles komplikationer i form af nyresvigt og blodstørkningsforstyrrelser. De alvorligste tilfælde af lungesvigt behandles i hjerte-lunge-maskine for at sikre tilstrækkelig iltning af blodet.

Der er fra foråret 2020 godkendt 2 behandlinger der har vist sig at nedsætte dødeligheden hos den gruppe af smittede, der har en indlæggelseskrævende lungebetændelse med behov for supplerende ilttilskud:

• Først blev det antiviral lægemiddel remdesivir (Veklury®) anbefalet. Det anvendes nu rutinemæssigt hos patienter der indlægges indenfor de første dage efter debut af symptomer.
• Desuden anvendes et bimyrebarkhormon i form af dexametason, igen udelukkende på indlæggelseskrævende smittede.

Der er per April 2021 flere hundrede COVID-19-vacciner under udvikling. Globalt er 12 forskellige vacciner mod COVID-19 blevet godkendt, hvoraf fire er godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og dermed parate til brug i Danmark. Status per April 2021 er at 468.000 danskere er færdigtvaccinerede og 995.000 er påbegyndt vaccination.

Alle synes at være i risiko for smitte, selvom kun få børn smittes eller udvikler lungebetændelse. Hos voksne er det alder over 60 år, anden sygdom og overvægt, der øger risikoen for at udvikle lungebetændelse og lungesvigt. Flere mænd end kvinder smittes.

Antallet af indlagte patienter er et udtryk for sværhedsgraden; blandt disse er halvdelen 60 år eller ældre. Der er en overrepræsentation af patienter med diabetes, forhøjet blodtryk, kronisk hjertesygdom og overvægt. Astma synes derimod at være underrepræsenteret.

SARS-CoV-2 smitter ved dråbeinfektion. Smitten overføres enten direkte, ved fx hoste, eller oftere indirekte ved overførsel via hænderne til slimhinderne i mund, næse eller øjne.

Inkubationstiden, dvs, perioden fra smitte til konstatering af symptomer, er 2-7 dage, hvor halvdelen udvikler symptomer inden for 4 dage, og efter 14 dage vil 95 % af de symptomatiske personer have udviklet symptomer. Den basale reproduktionsrate, dvs. hvor mange en smittet person kan smitte i gennemsnit, ligger mellem 2 og 4.

Reproduktionsraten kan nedbringes ved at holde afstand til andre mennesker ("social distancering"), ved at bære mundbind og ved håndhygiejne eller ved, at der opnås flokimmunitet. Flokimmunitet kan opnås ved vaccination eller ved naturlig infektion. Omkring 50-60 % af befolkningen skal være immune før, at reproduktionsraten falder til under 1, som svarer til, at epidemien dør ud.

Den globale epidemi har medført udvikling af en række virus-varianter med øget smitsomhed og en øget risiko for alvorlig sygdom. I Danmark ændrede epidemien karakter i månederne frem mod april 2021, hvor der er flest smittede med en COVID-19 variant, man først havde konstateret i England: virusvariant B.1.1.7.

Man forebygger spredning af SARS-CoV-2 ved at afbryde smittevejene. Afstand er det enkeltstående mest effektive tiltag, idet flyveafstanden for en dråbe er ca. 1 m. En sikkerhedsafstand på 1-2 m til andre mennesker er accepteret som tilstrækkelig. Dernæst er god og hyppig håndhygiejne med sæbevask eller påføring af sprit en meget effektiv metode til at afbryde smittevejene. Effekten af kirurgisk mundbind er omdiskuteret som beskyttelse af den, der bærer det. Med mundbind kan den syge dog undgå at smitte andre.

Det første tilfælde af COVID-19-infektion blev rapporteret fra Wuhan i Kina ved årsskiftet 2019/2020. Epidemien udviklede sig hurtigt i Wuhan og spredte sig til det øvrige Kina og flere nærliggende lande samt til USA.

Den 30. januar 2020 erklærede World Health Organization (WHO) udbruddet med SARS-CoV-2 for en potentiel folkesundhedsmæssig risiko af international betydning (engelsk: public health emergency of international concern, PHEIC). Epidemien toppede i Kina i februar. På det tidspunkt var der udbredt smitte i Iran og siden i Italien.

Udbredelsen af COVID-19-infektion har varieret meget i Europa. Italien, Spanien, Frankrig og England har været hårdt ramt med mange dødsfald relateret til COVID-19.

Fra midten af januar 2020 fulgte man i Danmark en såkaldt inddæmningsstrategi: Man identificerede personer, der havde karakteristiske symptomer og kunne antages at have været udsat for smitte. Man så navnlig på mennesker, der kort tid forinden havde været på rejse til Kina eller havde haft kontakt til en smittet person.

Det første tilfælde af COVID-19 blev påvist i Danmark den 27. februar 2020 hos en dansk mand, som havde været på ferie i Norditalien. De første mange hundrede tilfælde af COVID-19 blev netop importeret til landet af hjemrejsende skiturister fra Italien og senere fra Østrig. I anden uge af marts samme år blev det konstateret, at der var udbredt smitte blandt personer, som hverken havde rejst i et land med forekomst af smitte, eller havde været i kontakt med personer, der var smittet med SARS-CoV-2. Kort tid efter blev de første patienter indlagt med alvorlig COVID-19-lungebetændelse.

Onsdag den 11. marts 2020 bebudede regeringen en omfattende nedlukning af landet – den såkaldte afbødningsstrategi. Formålet med en afbødningsstrategi er at kontrollere epidemien og dermed mindske presset på sundhedsvæsenet og navnlig på intensivpladser og respiratorer.

Den første bølge af epidemien i Danmark toppede i begyndelsen af april 2020 på et tidspunkt, hvor reproduktionsraten var faldet til 0,6. Landet blev åbnet gradvist efter påsken. Dog med mange restriktioner og med et stærkt fokus på social distancering og håndhygiejne. I maj 2020 var reproduktionsraten steget til 0,9 efter den gradvise genåbning. Over sommeren 2020 var der få daglige COVID-19 tilfælde rapporteret, men fra september 2020 så man igen en stigning, der fortsatte med en konstant positiv reproduktionsrate frem til december 2020, hvor epidemien toppede med over 4.000 bekræftede tilfælde dagligt. Det nødvendiggjorde en ny nedlukning.

I april 2021 var Danmark stadig i gang med at åbne for diverse aktiviteter. Der var desuden internationalt fokus på at koordinere regler for såkaldte corona-pas, der skal tillade, at man igen kan krydse grænser.

• coronavirus
• pandemi
• lungebetændelse