Moderaterne

Lars Løkke Rasmussen forlod 1. januar 2021 Venstre efter 40 år som repræsentant for dette parti i Folketinget. Han blev løsgænger og startede sammen med journalist Jeppe Søe (f. 1971) debatforummet Det politiske mødested. Tidligere MF for Venstre Jakob Engel-Schmidt deltog fra april 2021 som sekretariatsleder for projektet.

Lars Løkke Rasmussen meddelte den 5. juni 2021 i en grundlovstale, at personkredsen var klar til at etablere et parti med navnet Moderaterne. Partiet påbegyndte sin indsamling af vælgererklæringer samme måned, og allerede i september havde Moderaterne indsamlet tilstrækkeligt til at blive godkendt af Indenrigs- og Boligministeriet. Partiet fik valgbogstavet M.

Moderaterne blev formelt stiftet den følgende grundlovsdag, 5. juni 2022, hvor Lars Løkke Rasmussen blev valgt som partiets politiske leder.

Moderaterne er skabt på et humanistisk grundlag og lægger vægt på, at de vil fokusere på indhold og evidens snarere end det politiske spil. Det er en branding, der ligger tæt på Radikale Venstres.

Moderaterne hylder den personlige frihed og medborgerskab. De ønsker at skabe politik i samspil med de mennesker, der skal arbejde med det i praksis, og har i den forbindelse anvendt begrebet "hverdagens eksperter". Moderaterne bekender sig generelt til den danske samfundsmodel, men tør også gentænke den måde, vores samfund er indrettet på.

Moderaternes 11 såkaldt moderate forslag fokuserer ifølge partiets hjemmeside (september 2022) på velfærd under pres, sundhedspolitik, borgerpligt, uddannelsespolitik, reformer for vækst, en værdighedsydelse, klimapolitik, pension, arbejdsmarked, kultur og iværksætteri. Der er både ideer til større reformer og meget konkrete forslag som etablering af en værdighedsydelse og indførelse af borgerpligt.

Moderaterne stillede op ved folketingsvalget 2022 for første gang, men var i forvejen repræsenteret i Folketinget af Lars Løkke Rasmussen, der blev valgt for Venstre i 2019. Moderaterne opstillede ikke ved kommunalvalget i 2021.

I modsætning til Danmarksdemokraterne havde Moderaterne ved valget ikke opstillet en lang række tidligere MF’ere eller kandidater med baggrund i andre partier. Umiddelbart var det blandt Moderaternes kandidater kun Lars Løkke Rasmussen, Jakob Engel-Schmidt og Tønders tidligere borgmester Henrik Frandsen (f. 1961), der havde erfaring som folkevalgte. De blev alle tre valgt ind.

I meningsmålingerne i august og september 2022 lå Moderaterne lidt over spærregrænsens 2 pct., og omkring halvdelen af deres vælgere syntes at være hentet fra Venstre. Imidlertid voksede tilslutningen gennem valgkampen forud for folketingsvalget den 1. november, hvor partiet længe så ud til at kunne spille en nøglerolle i den kommende regeringsdannelse. Ved valget opnåede partiet 9,3 % af stemmerne og 16 mandater; det endte således som Folketingets tredjestørste. Siden Fremskridtspartiets indtog med 28 mandater i 1973 har et parti ikke opnået større repræsentation ved sit første folketingsvalg.

I december 2022 indgik Moderaterne sammen med Socialdemokratiet og Venstre i en flertalsregering, SVM-regeringen, hvor Lars Løkke Rasmussen blev udenrigsminister. Moderaterne fik fire andre ministerposter, idet Jakob Engel-Schmidt blev kulturminister, Christina Egelund forsknings- og uddannelsesminister, Mette Kierkgaard ældreminister og Lars Aagaard klima-, energi- og forsyningsminister.

Partiets mandattal svandt til 15, da Jon Stephensen efter at have måttet forlade partiet i august 2023 vendte tilbage fra orlov den 1. oktober som løsgænger. Endnu et folketingsmedlem, Mike Villa Fonseca (f. 1995), fik i november 2023 frataget sit medlemskab og agter at fortsætte som løsgænger i december efter tre ugers orlov. Sker det, vil Moderaternes mandattal svinde til 14, og regeringen vil dermed med 87 mandater være afhængig af de nordatlantiske medlemmer.

Moderaterne ligner organisatorisk andre nye partier. Årsmødet er partiets højeste myndighed, der blandt andet har til opgave at vælge partiets politiske leder foruden politiske drøftelser.

Mellem årsmøderne har partiets hovedbestyrelse ansvaret for den strategiske og daglige ledelse af partiet. Hovedbestyrelsen har op til 23 medlemmer og består af den politiske leder, 10 medlemmer valgt på årsmødet, en repræsentant fra folketingsgruppen, en repræsentant fra foreningen af 8. januar 2021, og ti kredsformænd udpeget af den resterende del af hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg til at hjælpe med varetagelsen af den daglige drift.

Som i de fleste andre nye partier foregår kandidatopstillingen hos Moderaterne under en vis central kontrol. Hovedbestyrelsen nedsætter et valgudvalg, der kommer med forslag til spidskandidater i de ti storkredse, som hovedbestyrelsen skal godkende. De øvrige kandidater foreslås også af valgudvalget, men de prioriteres via afstemning blandt medlemmerne. Medlemmerne har dermed ikke direkte indflydelse på, hvem der stiller op, men de bestemmer rækkefølgen på alle andre end spidskandidaten.

Moderaterne lægger vægt på, at medlemmerne skal have mulighed for at deltage direkte. De kan derfor både deltage, tale og stemme på årsmødet, stemme ved urafstemninger og deltage i aktiviteter.

Moderaterne tilbyder partimedlemskab for dem, der betaler kontingent og tilslutter sig både partiets formål og adfærdskodeks. Hovedbestyrelsen kan dog nægte medlemskab. Medlemmerne er organiseret i ti storkredse.

Moderaterne har ikke en selvstændig ungdomsorganisation, men tilbyder unge under 25 år partimedlemskab til et lavere kontingent (normalt 350 kr., 200 kr. for unge). Vedtægterne sikrer desuden, at unge under 25 år besætter to ud af de ti pladser i hovedbestyrelsen, der vælges på årsmødet.

Moderaternes vedtægter gælder kun til årsmødet i 2024, hvor partiet vil vedtage nye vedtægter. De har dermed lagt vægt på, at et parti ikke er færdigskabt fra start, og der lægges op til organisatorisk udvikling.

• MODERATERNE – Den fornuftige stemme