Det hellige billedes status og funktion lå ikke fast før ikonoklasmen fremtvang sådanne, og der var forskelle på tværs af riget. Det 5./6. koncil 680/92 kodificerede en blandet mængde beslutninger fra de tidligere koncilier, og det er her, der første gang optræder en paragraf eller kanon om afbildning af Kristus. Det anbefales nu at lade være med at afbilde ham som et lam, der peger på Johannes Døberen, og i stedet understrege den menneskelige natur med et billede af Jesus som menneske. Beslutningen byggede sandsynligvis på betoningen af Jesu menneskelighed, der var opstået af de kristologiske debatter, og en nedtoning af de gammeltestamentlige referencer.
I årene efter konciliet kritiseredes brugen af hellige billeder, og en række modstandere dukkede op i Konstantinopel, hvor de talte mod brugen af ikoner, ofte funderet i Det Gamle Testamentes forbud. Med Johannes fra Damaskus og senere Konstantin 5. bevægede diskussionen sig ind på kristologisk område, da et kerneområde for kritikken bliver spørgsmålet om, hvad man egentlig kan afbilde og hvad man i så fald efterfølgende viser respekt og/eller tilbeder. For eftersom man kun kan afbilde Kristi menneskelige natur, forbryder man sig mod doktrinen om de to ublandede naturer, hvilket er kættersk, og værre bliver det, hvis man opsætter et sådan billede et sted, hvor det kan blive genstand for tilbedelse – hvilket er afgudsdyrkelse. Johannes fra Damaskus havde for at imødegå den kritik defineret forskellige grader og typer af respekt hhv. dyrkelse og blev som en tidlig forsvarer af ikoner fordømt ved koncilet i 754. Han rehabiliteredes fuldstændig ved koncilet i 787 og regnes for kirkefader i både øst og vest. Det er tvivlsomt, om Johannes subtile definitioner blev overholdt og forstået af tilhængerne af ikoner, og brugen af ikoner som faddere ved dåb vidner om, at ikonoklasternes indsigelser og bekymringer ikke var uden grund.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.