Kollotypi er plantryk fra en fotokemisk præpareret limbelægning på en glas- eller metalplade. Belægningen hærder og bliver vandafvisende ved belysning gennem et fotografisk negativ – proportionalt med den på stedet gennemtrængende lysmængde. Ubelyste (ikke hærdede) steder i belægningen optager modsat en limholdig trykfarve proportionalt med belægningens mæthedsgrad. Metoden er beslægtet med litografiens.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er dannet af græsk kolla 'lim' og endelsen -typi.

Også kendt som

lystryk

Et kollotypi har en billedflade med selve trykfarvekornenes tæthed og dermed en langt højere grå- eller farvetoneskala end datidens bedste glasraster kunne præstere. Teknikken vandt stor udbredelse til trykning af kunstbilag og postkort. Når et kollotypi var bedst, kunne det forveksles med et originalfotografi. Teknikken var udbredt og benyttet helt frem til 1960'erne.

Teknikken blev lanceret i 1855 og fik med tiden udbredelse under mange forskellige navne, som fx Albertypi efter tyskeren Joseph Albert (1825-1886), der opfandt farve-kollografiet. Andre gamle betegnelser er Limtryk, Fotogelatinografi, Fototypi, Artotypi og Heliotypi. I folkemunde kaldte man det herhjemme for lystryk – en betegnelse, der i dag mest benyttes om de såkaldte blåtryk eller blåkopier til afbildning af arkitekttegninger i stort format, der fremstilles i en anden teknik, der hedder cyanotypi.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Gascoigne, Bamber: How to identify Prints. 2. Edition. London: Thames & Hudson, (1996) 2004. S. 40.
  • F.R.Friis og C.E.Aagaard: Lystryk (i: Salmonsens Konversationsleksikon. 2. Udg. 1924). Bd. 16. S. 198-199.
  • Reilly, James M.: 19th-Century Photographic Prints. Eastman Kodak Company, 1986.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig