Radikale Venstre

Radikale Venstre, tidl. Det Radikale Venstre, er et dansk politisk parti, stiftet i Odense 20.-21.5.1905, hvor 538 delegerede for vælgere fra hele landet vedtog navn, program og vedtægter. Vedtagelserne fik derefter på selve mødet tilslutning af de folketingsmedlemmer, som Venstrereformpartiet i januar 1905 havde ekskluderet pga. uenighed om bl.a. forsvarsspørgsmålet.

Radikale Venstre lagde i sit udgangspunkt vægt på en konsekvent antimilitarisme, den lige og almindelige valgrets uindskrænkede gennemførelse, forbedring af husmændenes og de dårligst stilledes vilkår i byerne samt forbedret uddannelse til alle. Staten skulle påtage sig et større ansvar, uden at det liberale grundsyn og individets retssikkerhed blev tilsidesat.

Partiet betegner sig som et socialliberalt parti, som tager ligelig afstand fra kapitalisme og socialisme og søger at afbalancere den enkeltes frihed med forpligtelserne over for fællesskabet.

Radikale Venstre er imod særinteresser og organisationsvælde, men for saglighed og samvirke mellem organisationer og samfund og mellem privat og offentlig, ligesom det går ind for decentralisering for at fremme deltagelsen i den demokratiske proces. Fra at have haft delte meninger om den europæiske integration er partiet nu klart tilhænger heraf. Kompromis og det samarbejdende folkestyre er radikale mærkesager.

I kraft af bl.a. Radikale Venstres ideologiske holdning og pragmatiske indstilling har partiet siden sin stiftelse indtaget en central placering mellem venstre og højre side i Folketinget og har dermed været afgørende for stort set alle regeringsdannelser.

Radikale Venstre har dannet regering alene (med støtte fra Socialdemokratiet) 1909-10 og 1913-20, været med i socialdemokratisk ledede regeringer 1929-40, 1957-64 og 1993-2001 samt deltaget i borgerlige regeringer 1968-71 (med Hilmar Baunsgaard (RV) som statsminister) og 1988-90. Var partiet ikke i regering, var dets mandater alligevel næsten altid afgørende for flertalsdannelsen.

Radikale Venstre har således maksimalt kunnet udnytte positionen som "tungen på vægtskålen" og har dermed opnået en i forhold til partiets størrelse meget stor indflydelse i dansk politik.

Efter Centrum-Demokraternes udtræden af Poul Nyrup Rasmussen-regeringen i 1996 fortsatte Radikale Venstre regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet, og de to partier gik samlet til valg både i 1998 og i 2001. Valget i 2001 gav Radikale Venstre en fremgang fra syv til ni mandater, men regeringen mistede støtten fra et flertal i Folketinget og afløstes af en VK-regering.

Valget bragte Radikale Venstre i den uvante situation, at dets mandater ikke var afgørende for flertalsdannelsen. Dette var også tilfældet efter valget i 2005, selvom partiet opnåede 17 mandater.

I 2006 markerede partiet en friere holdning over for Socialdemokraterne, men var fortsat delt på spørgsmålet. En del af partiet med Naser Khader i spidsen krævede RV's tilbagevenden til den klassiske midterposition uden et fast tilsagn om at støtte en borgerlig eller socialdemokratisk regering.

Det førte til, at en mindre gruppe i maj 2007 forlod partiet, hvorefter Marianne Jelved efterfølgende blev erstattet af Margrethe Vestager som partiets leder. Ved valget kort tid efter oplevede RV en betydelig tilbagegang, idet partiet fik 9 mandater (10,4 % af stemmerne).

Vælgertilslutningen var i gennemsnit 10 % før 1945 og 7 % efter med et foreløbigt højdepunkt i 1968 på 15 % og lavpunkt i 1990 på 3,5 %. Mange radikale vælgere rekrutteres blandt veluddannede funktionærer i den offentlige sektor.

Organisatorisk er Radikale Venstre opbygget som et masseparti; dog opretholdes en fast adskillelse mellem landsorganisationen og folketingsgruppen, hvis formand er partiets politiske leder. Medlemstallet var indtil 1960'erne omkring 30.000; siden er det faldet til ca. 7900 i 2013.

Ved valget i 2011 fik Radikale Venstre stor fremgang til 17 mandater (9,5 % af stemmerne), og partiet indgik - sammen med Socialistisk Folkeparti - i regeringen Helle Thorning-Schmidt med i alt seks ministerposter, heriblandt Margrethe Vestager som økonomi- og indenrigsminister. I 2014 blev Morten Østergaard ny partiformand, da Margrethe Vestager forlod regeringen for at blive EU-kommissær. Ved valget i 2015 gik partiet tilbage til 8 mandater (4,6 % af stemmerne).

Af ledende radikale politikere kan nævnes C.Th. Zahle, Ove Rode, P. Munch, Jørgen Jørgensen, Bertel Dahlgaard, Karl Skytte, Hilmar Baunsgaard, Niels Helveg Petersen, Marianne Jelved og Margrethe Vestager.