Statsministeriet

Statsministeriet er et ministerium for regeringens førelse, herunder ministres udnævnelse og afskedigelse, fordelingen af forretninger mellem ministrene og forfatningsspørgsmål. Ministeriets hovedopgave er at fungere som statsministerens sekretariat, dvs. betjene regeringslederen og koordinere regeringens politik. De politisk betonede opgaver fik i sidste del af 1900-tallet stigende betydning i forhold til ministeriets øvrige fagområde, som bl.a. omfatter Færøerne og Grønland, kongehusets og pressens forhold.

Ministeriet består i dag (2015) af et selvstændigt ministersekretariat samt fagområderne Udenrigsområdet, Indenrigsområdet, Juridisk Afdeling og Administrationsafdelingen. Desuden hører rigsombudsmændene for Færøerne og Grønland under Statsministeriet.

Institutioner under Statsministeriet

1855-1918 benævntes regeringschefen konseilspræsident; 1848-1935 var konseilspræsidenten/statsministeren ofte tillige chef for et af fagministerierne, som da fungerede som sekretariat for regeringschefen og for Statsrådet. I 1914 blev konseilspræsidiet omdannet til et selvstændigt departement, hvorunder der i tidens løb har været henført vidt forskellige sagsområder, fx fredningssager, undergrundssager og tjenestemænds forhold.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig