Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten, holder tale ved partiets årsmøde 5.10.2019, af /Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Enhedslisten

.

Ole Sohn, Keld Albrechtsen og Søren Søndergaard afleverer de 24.013 underskrifter, der gør det nye parti Enhedslisten opstillingsberettiget til kommune- og folketingsvalg i 1990.

Enhedslisten
Af /Politiken/Ritzau Scanpix.

Enhedslisten.

.

Enhedslisten er et dansk politisk parti stiftet i 1989 og repræsenteret i Folketinget siden folketingsvalget i 1994. Enhedslisten tilhører venstre side af det politiske spektrum.

Partiets etablering

I 1980’erne var en lang række venstrefløjspartier opstillet til folketingsvalgene, men de klarede ikke spærregrænsen. Enhedslisten blev derfor etableret i 1989 som et valgteknisk samarbejde mellem Venstresocialisterne, Danmarks Kommunistiske Parti og Socialistisk Arbejderparti. Enhedslisten blev opstillingsberettiget til folketingsvalget i 1990 og fik valgbogstavet Ø.

Formål og ideologi

Enhedslisten er et socialistisk, feministisk og grønt parti placeret på venstrefløjen både på den fordelingspolitiske og den værdipolitiske dimension i dansk politik.

Enhedslisten går ind for demokratisk socialisme. I partiets principprogram fra 2003 præsenteres de problemer, som kapitalismen ifølge Enhedslisten har, og partiet viser her, hvad dets alternative bud er, nemlig demokratisk økonomi og et økologisk bæredygtigt samfund med lige muligheder for alle. Enhedslisten ønsker internationalt samarbejde men er kritisk over for EU.

Enhedslisten lægger i principprogrammet vægt på, at forandringer skal ske både gennem den folkelige, udenomsparlamentariske politiske deltagelse og gennem partiets repræsentation i de folkevalgte forsamlinger. Enhedslisten støtter dermed, at kapitalismen afsluttes, og socialismen indføres, med demokratiske og dermed fredelige midler.

Tilslutning

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslistens politiske ordfører 2009-2016. Foto fra 2013.

Johanne Schmidt-Nielsen
Af .

Enhedslisten blev ikke repræsenteret i Folketinget efter folketingsvalget i 1990, men fik fra 1994 til 2007 mellem 2,2 og 3,4 % af stemmerne. Ved valget i 2011 steg Enhedslistens tilslutning markant. Johanne Schmidt-Nielsen, der i mange sammenhænge i valgkampen tegnede partiet, var den kandidat, der fik næstflest personlige stemmer med 47.002, kun overgået af Lars Løkke Rasmussen. Ved de to efterfølgende folketingsvalg har Enhedslistens tilslutning ligget på nogenlunde samme niveau.

Folketingsvalg

Folketingsvalg Antal stemmer (stemmeandel) Antal mandater
1990 54.038 (1,7 %) 0
1994 104.701 (3,1 %) 6
1998 91.933 (2,7 %) 5
2001 82.685 (2,4 %) 4
2005 114.123 (3,4 %) 6
2007 74.982 (2,2 %) 4
2011 236.860 (6,7 %) 12
2015 274.463 (7,8 %) 14
2019 245.100 (6,9 %) 13

Kommunalvalg

Enhedslistens tilslutning ved valgene til landets kommunalbestyrelser steg også markant i 2013 med en tredobling af stemmerne. I 2017 fik partiet seks procent af stemmerne på tværs af alle kommuner og er repræsenteret med 102 mandater i 69 kommuner. Enhedslisten står specielt stærkt i København, hvor partiet eksempelvis i 2017 fik 18 procent af stemmerne. Siden 2013 har Enhedslisten været repræsenteret i alle fem regionsråd; efter 2017 med 13 mandater.

Valg til Europa-Parlamentet

Enhedslisten samarbejdede tidligere med Folkebevægelsen mod EU, men stillede i 2019 for første gang selv op til europaparlamentsvalget (men de to indgik valgforbund). Med 5,5 procent af stemmerne til Enhedslisten fik Nikolaj Villumsen (f. 1983) sæde i Europa-Parlamentet, hvor han sidder i gruppen Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL).

Opposition og parlamentarisk grundlag

Enhedslisten udgjorde en kritisk, venstreorienteret opposition til Poul Nyrup Rasmussens regeringer 1994-2001, men sikrede også regeringernes overlevelse gennem deltagelse i forlig (bl.a. Pinsepakken i 1998) eller ved ikke at stemme imod Finansloven. Med blokopdelingen under de borgerlige flertal i 2001-2011 og 2015-2019 havde et venstrefløjsparti som Enhedslisten ikke mulighed for meget andet end at forsøge at påvirke gennem (mange) parlamentariske spørgsmål til ministre. Men det er anderledes, når den røde blok har flertal. Enhedslisten indgik i det parlamentariske grundlag for Helle Thorning-Schmidts mindretalskoalition 2011-2015 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF (til 2013), ligesom partiet siden folketingsvalget i 2019 har udgjort en del af det parlamentariske grundlag for Mette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsregering.

Partiets organisering

Enhedslisten har en medlemsorganisation med lokalafdelinger, hovedbestyrelse og årsmøde. Enhedslistens kontingentbetalende medlemmer har mulighed for at deltage og udøve indflydelse. Partimedlemmerne har fx indflydelse på partiets spidskandidater til Folketinget gennem en vejledende urafstemning før årsmødet, hvor kandidatlisten vedtages af de delegerede efter forslag fra kandidatudvalget.

Enhedslistens medlemstal var i mange år kun svagt stigende fra lidt over 1.000 i 1994 til ca. 2.000 i 2001. I de tre næste folketingsvalgår var stigningerne mere markante, men medlemstallet har ikke sneget sig over de 10.000. Siden 2013 har det stort set ligget på mellem 9.000 og 9.500.

Enhedslistens organisering adskiller sig fra andre danske partier på en række punkter. For det første er hovedbestyrelsen, der er partiets øverste ledelse mellem årsmøderne, mere magtfuld end i de andre partier. Folketingsgruppen skal i højere grad end i de andre partier have mandat fra hovedbestyrelsen til at indgå i forpligtende politiske aftaler. Maksimalt en femtedel må være folkevalgt eller ansat.

Selvom grundlovens § 56 tilsiger, at folketingsmedlemmer alene er bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere, stipulerer Enhedslistens vedtægter, at Enhedslistens repræsentanter skal forpligte sig på at udtræde af den folkevalgte forsamling, såfremt de melder sig ud af Enhedslisten. Partiet modtager heller ikke repræsentanter, der er valgt for et andet parti. Enhedslisten tillader ikke dobbeltmandater, og repræsentanter kan derfor kun sidde i én folkevalgt forsamling.Enhedslisten opererer med et rotationsprincip, hvor centrale tillidshverv er tidsbegrænsede. Det gælder både for de folkevalgte, der ikke må genopstille efter syv år/to perioder, og for ansatte, der er ansat i højst 10 år.

Kønskvoter anvendes, fx ved valg til hovedbestyrelsen, og når lokalafdelinger vælger årsmødedelegerede. Enhedslisten har også en mindretalsbeskyttelse, således at 1/25 af de årsmødedelegerede kan få valgt et hovedbestyrelsesmedlem.

Enhedslistens indtægtsprofil adskiller sig fra de andre partiers ved, at medlemmernes kontingenter udgør en markant højere andel. Enhedslisten har også en mere omfattende åbenhed om partistøtten for alle dele af partier, end lovgivningen regulerer.

Enhedslistens (tidligere) folkevalgte betaler partiskat, der i udgangspunktet er den del af indtægten, der ligger over gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn i København.

Enhedslisten har ikke en tilknyttet ungdomsorganisation på samme vis som de andre danske partier, men har et formaliseret samarbejde med Socialistisk Ungdomsfront, der er en organisation for unge, aktive socialister.

Partiets ledelse

Enhedslisten har ikke som de andre partier en formand eller leder, men har siden 2009 haft en politisk ordfører valgt af folketingsgruppen. Johanne Schmidt-Nielsen var politisk ordfører 2009-2016, mens Pernille Skipper har være politisk ordfører siden.

Eksterne links

Litteratur

  • Kim Kristensen (2019): Det hærdede stål. Historien om Enhedslistens første 25 år i Folketinget (Forlaget Momenta).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig