europaparlamentsvalg 2024

I 2024 blev valgdeltagelsen i Danmark opgjort til 58,2 %, et mærkbart fald i forhold til 2019, hvor den var 66 %.

I Danmark stillede i alt 169 kandidater op (idet et par stykker dog havde trukket sig, om end de stadig stod på stemmesedlen). Danmark er én valgkreds, hvilket betyder, at man kan stemme på alle kandidater i hele landet. Et parti kan stille op, hvis det i forvejen er repræsenteret i Folketinget eller i Europa-Parlamentet, eller hvis det har indsamlet vælgererklæringer i et omfang, der svarer til 2 % af de gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg, dvs. efter folketingsvalget i 2022 mindst 70.680 vælgererklæringer.

Valget i 2024 var det første danske europaparlamentsvalg, hvor ingen af de særlige europapolitiske bevægelser (Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen) opstillede, og hvor det således kun var partier repræsenteret i Folketinget, der fandtes på stemmesedlen. Til og med 2014 stillede Enhedslisten ikke op selvstændigt, men lod kandidater stille op på Folkebevægelsen mod EU's liste.

Flere af partierne havde valgt at indgå valgforbund, dvs. en valgteknisk aftale, hvor partierne i valgforbundet i første omgang regnes for én samlet enhed. Valgforbundets opnåede mandater fordeles derefter blandt de deltagende partier, ligeledes med brug af den d'Hondtske mandatfordelingsmetode. Valgforbundet giver partierne tilsammen mulighed for at opnå et ekstra mandat, og et parti kan på denne måde måske opnå et mandat, selvom det alene har fået færre stemmer end et parti, der står uden for valgforbundene. Dette lykkedes f.ex. for Det Radikale Venstre i 2019, idet partiet fik to mandater for færre stemmer end Dansk Folkeparti, der kun fik ét mandat.

Der er i 2024 indgået følgende valgforbund:

• Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti (SF) og Alternativet
• Radikale Venstre, Moderaterne og Venstre
• Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance

Uden for valgforbundene står Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

Følgende kandidater opnåede valg:

Alle danske statsborgere over 18 år kan stemme ved europaparlamentsvalg. Der var mulighed for at brevstemme fra den 29. april til den 6. maj, i udlandet dog allerede fra den 9. marts. Vælgere med bopæl i Grønland eller på Færøerne kunne ikke stemme ved valget, da Grønland og Færøerne ikke er medlemmer af EU.

Holland stemte den 6. juni, Irland den 7. juni, Tjekkiet over to dage den 7.-8. juni, Slovakiet, Letland og Malta den 8. juni, Italien over to dage den 8.-9. juni og alle øvrige lande den 9. juni. Som det eneste medlemsland gav Estland sine borgere mulighed for at stemme online.

Samtidig med europaparlamentsvalget i Belgien den 9. juni blev det nationale belgiske valg og det nationale valg i Bulgarien afholdt.

Valgretsalderen var ved dette europaparlamentsvalg 16 år i Tyskland, Østrig, Belgien og Malta. I Grækenland kan man stemme, hvis man fylder eller er fyldt 17 år i 2024. I alle øvrige medlemslandeer valgretsalderen 18 år. Kun i Tyskland og Belgien er valgretsalderen en anden end ved nationale valg, hvor den er 18; det er i begge lande første gang, den er 16 ved et europaparlamentsvalg.

Der er formelt stemmepligt i Grækenland, Bulgarien, Belgien, Cypern og Luxembourg (for personer under 75 år). I Grækenland og Bulgarien har det dog ingen konsekvenser, hvis man ikke stemmer; og i de tre øvrige lande er konsekvenserne yderst beskedne.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet er samlet i et antal politiske grupper. I øjeblikket er der syv, hvortil kommer partier og løsgængere, som ikke er tilknyttet en gruppe. Grupperne er dannet ud fra (et overordnet) politisk, herunder europapolitisk tilhørsforhold, ikke efter nationalitet.

De danske medlemmer er i øjeblikket fordelt på seks af de syv politiske grupper.

I 2024 blev valgdeltagelsen i Danmark opgjort til 58,2 procent, et mærkbart fald i forhold til 2019, hvor den var på 66,0, hvilket var det fjerdehøjeste blandt medlemslandene. Stemmeprocenten var i 2019 desuden den hidtil højeste ved et europaparlamentsvalg i Danmark. Det skyldes formentlig delvis, at folketingsvalget 2022 blev afholdt straks efter, og at valgdagen således lå midt i en anden valgkamp forud for et valg, hvor stemmeprocenten normalt er høj. Den hidtidige højeste stemmeprocent for et europaparlamentsvalg var på 59,5 procent, som blev sat i 2009, hvor der samtidig blev afholdt folkeafstemning om tronfølgeloven. Men det er fortsat ikke helt klart, hvad forklaringen kan have været på den højere valgdeltagelse i 2019.

Den gennemsnitlige stemmeprocent i hele EU var dog også højere i 2019 end i 2014, nemlig 50,5 % mod 42,6 % i 2014. Valgforskerne har derfor angivet andre mulige grunde til den højere valgdeltagelse, nemlig dels et højere fremmøde blandt førstegangsvælgerne på grund af valgtemaet klima, dels at Brexit havde fastholdt fokus på europapolitik i lang tid forinden.

• Europa-Parlamentet
• europaparlamentsvalg
• formænd for Europa-Parlamentet