Pia Olsen Dyhr og Kira Marie Peter-Hansen i 2024

Partiformand Pia Olsen Dyhr og spidskandidat Kira Marie Peter-Hansen ankommer til SF's valgfest på Christiansborg.

Pia Olsen Dyhr og Kira Marie Peter-Hansen i 2024
Af /Ritzau/Scanpix.

Der blev afholdt europaparlamentsvalg i EU's 27 medlemslande den 6.-9. juni 2024, i Danmark den 9. juni. Valgene finder sted hvert 5. år og i alle EU-lande på samme tid, inden for nogle få dage. De enkelte landes valgresultater offentliggøres først, når befolkningerne i alle lande har stemt, dvs. denne gang den 9. juni om aftenen. De enkelte lande bestemmer suverænt, hvilke regler der skal gælde for deres valg, herunder for mandatfordelingen.

Der skulle vælges i alt 720 medlemmer af Europa-Parlamentet, hvoraf Danmark har 15, hvilket er ét mere end i valgperioden 2019-2024. Med mere end 370 millioner stemmeberettigede er europaparlamentsvalget næst efter valget i Indien det største demokratiske valg i verden. I 2019, da Storbritannien stadig var medlem af EU (før Brexit), kunne 427 millioner stemme. Det første direkte valg til Europa-Parlamentet fandt sted i 1979.

Resultatet af europaparlamentsvalget i Danmark 6. juni 2024

Stemmer Pladser Ændring % Ændring
A. Socialdemokratiet 381.125 3 - 15,6 -5,9
B. Radikale Venstre 173.355 1 -1 7,1 -3,0
C. Det konservative Folkeparti 216.357 1 - 8,8 +2,6
F. SF 426.472 3 +1 17,4 +4,2
I. Liberal Alliance 170.199 1 +1 7,0 +4,8
M. Moderaterne 145.698 1 +1 5,9 +5,9
O. Dansk Folkeparti 156.014 1 - 6,4 -4,4
V. Venstre 360.212 2 -2 14,7 -8,8
Æ. Danmarksdemokraterne 180.836 1 +1 7,4 +7,4
Ø. Enhedslisten 172.287 1 - 7,0 +1,5
Å. Alternativet 65.228 0 - 2,7 -0,7
I alt mandater 15* +1* 100,0
Blanke stemmer 51.315 2,0
Ugyldige stemmer 6.283
I alt 2.505.381 100,0
* Antallet stiger fra 14 til 15 pladser i 2024

I 2024 blev valgdeltagelsen i Danmark opgjort til 58,2 %, et mærkbart fald i forhold til 2019, hvor den var på 66 %.

Mandatfordelingen

Resultatet med hensyn til opnåede mandater svarede i det store og hele til de fleste af de meningsmålinger, der var blevet offentliggjort inden valgdagen, og som naturligt nok havde en vis statistisk usikkerhed knyttet til sig.

Mest spænding knyttede sig nok til valgforbundet mellem Socialdemokratiet, SF og Alternativet, som længe stod til at få seks mandater. Spørgsmålet var imidlertid, om valgforbundets to store partier ville få tre hver, eller om fordelingen ville blive 4-2 – og i så fald til hvilken side.

Der knyttede sig også en vis spænding til, om Radikale Venstre overhovedet ville få et mandat, og om Venstres forventede tilbagegang ville efterlade dem med blot ét mandat.

Stemmefordelingen

Valgets store overraskelse med hensyn til stemmefordelingen var, at SF blev det største af de danske partier, og at Socialdemokratiet kun fik beskedne 15,6 % af stemmerne, det dårligste valgresultat i mere end 100 år.

Som i mange af de andre lande er det oplagt at tolke valgresultatet i Danmark som udtryk for, at valget også af vælgerne blev set som et midtvejsvalg, hvor partiernes adfærd i den nationale politik spiller tydeligt ind på, hvem vælgerne støtter og ikke støtter.

Hertil kommer også en stillingtagen til såvel partiernes europapolitiske visioner som spidskandidaternes forskellige kompetencer, herunder ikke mindst deres "kendthed" og gennemslagskraft.

Opstillede partier og kandidater

I Danmark stillede i alt 169 kandidater op (idet et par stykker dog havde trukket sig, om end de stadig stod på stemmesedlen). Danmark er én valgkreds, hvilket betyder, at man kan stemme på alle kandidater i hele landet. Et parti kan stille op, hvis det i forvejen er repræsenteret i Folketinget eller i Europa-Parlamentet, eller hvis det har indsamlet vælgererklæringer i et omfang, der svarer til 2 % af de gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg, dvs. efter folketingsvalget i 2022 mindst 70.680 vælgererklæringer.

Valget i 2024 var det første danske europaparlamentsvalg, hvor ingen af de særlige europapolitiske bevægelser (Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen) opstillede, og hvor det således kun var partier repræsenteret i Folketinget, der fandtes på stemmesedlen. Til og med 2014 stillede Enhedslisten ikke op selvstændigt, men lod kandidater stille op på Folkebevægelsen mod EU's liste.

Partiernes spidskandidater

Valgplakat med Kristoffer Storm
Omtrent halvdelen af partierne havde ved europaparlamentsvalget i 2024 ophængt plakater, hvor partiledere, kendte tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet og tidligere ministre ledsager og anbefaler spidskandidaterne.
Valgplakat med Kristoffer Storm
Af /Ritzau/Scanpix.

Som det eneste parti opstiller Enhedslisten sine kandidater på partiliste, hvilket betyder, at det eller de mandater, partiet opnår – uanset de personlige stemmetal – tilfalder kandidater fra toppen af listen og nedefter.

Valgforbund

Niels Flemming Hansen og Henrik Dahl i 2024.

Liberal Alliance er i valgforbund med Det Konservative Folkeparti og vil trods sit liberale udgangspunkt tilslutte sig den konservative Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP-Gruppen). Her hilser de to danske partiers spidskandidater på hinanden ved afslutningsdebatten den 6. juni, den konservative Niels Flemming Hansen (tv.) og Liberal Alliances Henrik Dahl.

Niels Flemming Hansen og Henrik Dahl i 2024.
Af /Ritzau/Scanpix.

Flere af partierne havde valgt at indgå valgforbund, dvs. en valgteknisk aftale, hvor partierne i valgforbundet i første omgang regnes for én samlet enhed. Valgforbundets opnåede mandater fordeles derefter blandt de deltagende partier, ligeledes med brug af den d'Hondtske mandatfordelingsmetode. Valgforbundet giver partierne tilsammen mulighed for at opnå et ekstra mandat, og et parti kan på denne måde måske opnå et mandat, selvom det alene har fået færre stemmer end et parti, der står uden for valgforbundene. Dette lykkedes for Det Radikale Venstre i 2019, idet partiet fik to mandater for færre stemmer end Dansk Folkeparti, der kun fik ét mandat.

Der er i 2024 indgået følgende valgforbund:

  • Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti (SF) og Alternativet
  • Radikale Venstre, Moderaterne og Venstre
  • Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance

Uden for valgforbundene står Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

Nuværende danske medlemmer

De nuværende danske medlemmer af Europa-Parlamentet, valgt i 2019, er:

Socialdemokratiet

Venstre

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre

Enhedslisten

  • Nikolaj Villumsen (medlem siden 2019)

Det Konservative Folkeparti

Dansk Folkeparti

Moderaterne

  • Bergur Løkke Rasmussen (medlem siden 2022, valgt for Venstre, da Linea Søgaard-Lidell udtrådte ved sit valg for Venstre til Folketinget; skiftede til Moderaterne i 2023)

Løsgænger

  • Karen Melchior (medlem siden 2019, valgt for Radikale Venstre, løsgænger siden 2022)

Hvem kan stemme?

Alle danske statsborgere over 18 år kan stemme. Man kan brevstemme fra den 29. april til den 6. maj, i udlandet dog allerede fra den 9. marts.

Vælgere, der bor i Grønland eller på Færøerne, kan ikke stemme ved valget, da Grønland og Færøerne ikke er medlemmer af EU.

EU-borgere med fast bopæl i Danmark, der ønsker at stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, kan ansøge herom. Hvis man tidligere har gjort det, står man allerede på valglisten og behøver ikke gøre det igen. Hvis man tidligere har ansøgt om at stemme ved europaparlamentsvalg i Danmark, men hellere vil stemme til valget i sit hjemland, skal man via sin kommune anmode om at blive slettet fra den danske valgliste.

Europaparlamentsvalget i de øvrige medlemslande

Marine Le Pen og Jordan Bardella i 2024.

I mange lande blev de nationalkonservative partier styrket ved europaparlamentsvalget. Dette blev særligt tilfældet i Frankrig, hvor Marine Le Pens parti RN (Rassemblement National) blev langt det største parti med 32 procent af stemmerne - endda uden de 6 procent til Eric Zemmours ligeledes nationalkonservative parti Reconquête. Højrepartiernes sejr fik præsident Emmanuel Macron til øjeblikkeligt at udskrive valg til nationalforsamlingen. Her ses Le Pen med RN's spidskandidat Jordan Bardella (f. 1995) ved et valgmøde i Paris den 2. juni 2024, en uge før valget.

Marine Le Pen og Jordan Bardella i 2024.
Af /Ritzau/Scanpix.
TISZA-tilhængere, tv-debat ved EP-valget i Ungarn, 2024.

Generelt er stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg lav og det folkelige engagement begrænset - i særlig grad i Central- og Østeuropa. En undtagelse i 2024 er Ungarn, hvor der er stor spænding om opslutningen til det nye oppositionsparti TISZA, ledet af Péter Magyar. Her overværer TISZA-tilhængere debatten mellem kandidaterne på storskærm på torvet uden for tv-huset i Budapest den 30. maj 2024.

TISZA-tilhængere, tv-debat ved EP-valget i Ungarn, 2024.
Af /Ritzau/Scanpix.

Holland stemte den 6. juni, Irland den 7. juni, Tjekkiet over to dage den 7.-8. juni, Slovakiet, Letland og Malta den 8. juni, Italien over to dage den 8.-9. juni og alle øvrige lande den 9. juni. Som det eneste medlemsland gav Estland sine borgere mulighed for at stemme online.

Samtidig med europaparlamentsvalget i Belgien den 9. juni blev det nationale belgiske valg og det nationale valg i Bulgarien afholdt.

Valgretsalderen var ved dette europaparlamentsvalg 16 år i Tyskland, Østrig, Belgien og Malta. I Grækenland kan man stemme, hvis man fylder eller er fyldt 17 år i 2024. I alle øvrige medlemslandeer valgretsalderen 18 år. Kun i Tyskland og Belgien er valgretsalderen en anden end ved nationale valg, hvor den er 18; det er i begge lande første gang, den er 16 ved et europaparlamentsvalg.

Der er formelt stemmepligt i Grækenland, Bulgarien, Belgien, Cypern og Luxembourg (for personer under 75 år). I Grækenland og Bulgarien har det dog ingen konsekvenser, hvis man ikke stemmer; og i de tre øvrige lande er konsekvenserne yderst beskedne.

Politiske grupper

Bas Eickhout og Frans Timmermans i 2024.
Selv partier, der opstiller på samme liste, sidder undertiden i forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet. Her jubler den tidligere næstformand for EU-Kommissionen, det hollandske Arbejderpartis Frans Timmermans (th.) sammen med Bas Eickhout fra Groen Links (Grønne Venstre) over, at deres fælles liste ifølge valgstedsmålinger er blevet størst i Holland. den 6. juni var det første land til at stemme. De officielle resultater offentliggøres først, når alle lande har stemt den 9. juni. Efter valget vil de medlemmer, der er blevet valgt på den fælles liste, gå hver til sit i henholdsvis den socialdemokratiske og den grønne gruppe.
Bas Eickhout og Frans Timmermans i 2024.
Af /Ritzau/Scanpix.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet er samlet i et antal politiske grupper. I øjeblikket er der syv, hvortil kommer partier og løsgængere, som ikke er tilknyttet en gruppe. Grupperne er dannet ud fra (et overordnet) politisk, herunder europapolitisk tilhørsforhold, ikke efter nationalitet.

De danske medlemmer er i øjeblikket fordelt på seks af de syv politiske grupper.

Identitet & Demokrati (ID)

Denne gruppe er nationalkonservativ og EU-kritisk. Den er knyttet til det europæiske parti Bevægelsen for Nationernes og Frihedens Europa, men i gruppen sidder også partier, som ikke er medlemmer, bl.a. Dansk Folkeparti.

De Europæiske Konservative og Reformister (ECR)

Denne gruppe er også nationalkonservativ, men i EU-spørgsmål mere pragmatisk end ID. Den er knyttet til det europæiske parti Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister. Her sidder i øjeblikket ingen danske medlemmer. Danmarksdemokraterne har nævnt, at partiet kunne finde på at melde sig ind i denne gruppe, men med det forbehold, at det kommer an på, hvilke partier der i øvrigt sidder.

Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP)

Denne gruppe er kristendemokratisk og konservativ, men nogle af partierne rummer også liberale elementer. Den er knyttet til partiet Det Europæiske Folkeparti, selvom der også er medlemmer fra mindre europæiske partier. I EPP-Gruppen sidder Det Konservative Folkeparti, og Liberal Alliance har meddelt, at det også vil tilslutte sig denne gruppe.

Renew Europe (RE)

Denne gruppe er socialliberal og liberal med flere centrumspartier. Den er knyttet til det liberale parti ALDE (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa) og centrumspartiet EDP (Det Europæiske Demokratiske Parti). Venstre, Radikale Venstre og Moderaterne sidder alle i denne gruppe.

Gruppen af De Grønne/Europæiske Frie Alliance (Grønne/EFA)

Denne gruppe er fælles for Det Europæiske Grønne Parti og Den Europæiske Frie Alliance (EFA), der består af regionalistpartier. Gruppen rummer såvel venstrefløjspartier som midterpartier og enkelte regionalistpartier til højre for midten. Her sidder SF fra Danmark.

Det Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D)

Denne gruppe er socialdemokratisk og knyttet til partiet De Europæiske Socialdemokrater (PES). Her sidder det danske Socialdemokati.

Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL)

Denne gruppe består af venstreorienterede partier, hvoraf flere er EU-kritiske. Den er knyttet til de europæiske partier Europæisk Venstreparti (EL) og Nordisk Grønne Venstre Alliance (NGLA). Her sidder Enhedslisten.

Stemmeprocent

I 2024 blev valgdeltagelsen i Danmark opgjort til 58,2 procent, et mærkbart fald i forhold til 2019, hvor den var på 66,0, hvilket var det fjerdehøjeste blandt medlemslandene. Stemmeprocenten var i 2019 desuden den hidtil højeste ved et europaparlamentsvalg i Danmark. Det skyldes formentlig delvis, at folketingsvalget 2022 blev afholdt straks efter, og at valgdagen således lå midt i en anden valgkamp forud for et valg, hvor stemmeprocenten normalt er høj. Den hidtidige højeste stemmeprocent for et europaparlamentsvalg var på 59,5 procent, som blev sat i 2009, hvor der samtidig blev afholdt folkeafstemning om tronfølgeloven. Men det er fortsat ikke helt klart, hvad forklaringen kan have været på den højere valgdeltagelse i 2019.

Den gennemsnitlige stemmeprocent i hele EU var dog også højere i 2019 end i 2014, nemlig 50,5 % mod 42,6 % i 2014. Valgforskerne har derfor angivet andre mulige grunde til den højere valgdeltagelse, nemlig dels et højere fremmøde blandt førstegangsvælgerne på grund af valgtemaet klima, dels at Brexit havde fastholdt fokus på europapolitik i lang tid forinden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig