Niels I. Meyer og Drude Dahlerup på Christiansborg ved folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten 28. maj 1998.
Niels I. Meyer og Drude Dahlerup på Christiansborg ved folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten 28. maj 1998. Af /Ritzau/Scanpix. Begrænset anvendelse

JuniBevægelsen

JuniBevægelsen anvendte listebogstavet J, der også indgik i bevægelsens logo. Her den tidlige version, der blev brugt i 1990'erne.
.

Artikelstart

JuniBevægelsen var en dansk tværpolitisk folkelig bevægelse, der blev dannet 23.8.1992 med det formål at fastholde det danske nej ved folkeafstemningen om Maastrichttraktaten 2.6.1992, heraf navnet på bevægelsen. Den havde kollektiv ledelse, men blev i offentligheden ofte tegnet af kvinde- og samfundsforsker Drude Dahlerup, professor Niels I. Meyer og journalist Jens-Peter Bonde.

JuniBevægelsen var en videreførelse af Danmark 92 (stiftet 1.12.1991 efter uenighed i Folkebevægelsen mod EF), som ikke blot var imod Maastrichttraktaten, men ønskede Danmark meldt helt ud af EU. Forud for sprængningen havde der i Folkebevægelsen været ophedede debatter, blandt andet om, hvorvidt dens medlemmer af EU-Parlamentet skulle forholde sig til andet end at bekæmpe EU's indflydelse på dansk politik. JuniBevægelsens stiftere gik således ind for, at man skulle støtte visse EU-tiltag, som eksempelvis var til gavn for miljøet, også selv om de ville øge unionens magt.

Fra nytår 1993 repræsenterede tre af Folkebevægelsen mod EF's fire medlemmer af Europa-Parlamentet den nye JuniBevægelse; ud over Jens-Peter Bonde var det sognepræst Ulla Sandbæk (f. 1943) og tidligere MF for Det Radikale Venstre Birgit Bjørnvig (1936-2015). Ib Christensen, tidligere formand for Retsforbundet, fortsatte som repræsentant for Folkebevægelsen.

Valgdeltagelse 1994-2009

Plakat med Hanne Dahl
Plakat for JuniBevægelsen med spidskandidat Hanne Dahl i valgkampen forud for europaparlamentsvalget den 7. juni 2009. Budskabet afspejler bevægelsens standpunkt om en konstruktiv snarere end en kompromisløs EU-kritik.
Plakat med Hanne Dahl
Af /Ritzau/Scanpix.

JuniBevægelsen stillede op ved valget til Europa-Parlamentet i 1994, hvor den fik 15,2 % af de afgivne stemmer og to ud af Danmarks dengang i alt 16 mandater. Jens-Peter Bonde og Ulla Sandbæk blev indvalgt.

Mandattallet blev øget til tre ved europaparlamentsvalget i 1999, hvor bevægelsen fik 16,1 % af stemmerne, og hvor også skuespilleren Jens Okking opnåede valg; han blev i løbet af perioden afløst af tidligere MF for Enhedslisten Bent Hindrup Andersen (f. 1943).

Ved det efterfølgende valg i 2004 led bevægelsen imidlertid et alvorligt nederlag med tab af to mandater, da den fik 9,1 % af stemmerne, og da antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet nu var reduceret til 14 på grund en række landes indtræden i EU. I valgperiodens sidste år, 2008-2009, overdrog Jens-Peter Bonde sit mandat til sognepræst Hanne Dahl (f. 1970).

Situationen blev ved valget i 2009 efterfulgt af en regulær politisk krise for bevægelsen, da den med blot 2,4 % af stemmerne ikke opnåede noget mandat ud af de da 13 danske, mens Folkebevægelsen mod EU til gengæld beholdt sit. JuniBevægelsen blev efterfølgende nedlagt den 5. september samme år.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig