valg i Belgien 2024

Økonomisk har Belgien i årtier kæmpet med store underskud på de offentlige finanser, hvilket har ført til reprimander og bøder fra EU-Kommissionen.

Også blandt befolkningen har de økonomiske trængsler i stigende grad trængt sig på. Trods en faldende arbejdsløshed er et stigende antal mennesker faldet under fattigdomsgrænsen. Det har især været ældre, enlige og korttidsuddannede. Denne udvikling skyldes flere faktorer, men særligt et presset boligmarked kombineret med stigende energi- og fødevarepriser har været de mest fremtrædende årsager.

På migrationsområdet har Belgien oplevet en stigende legal og illegal indvandring, og man har ikke været gearet til at tackle de medfølgende udfordringer. Dette skyldes ikke mindst, at Belgiens komplekse føderale statsstruktur og de vanskelige økonomiske forhold har gjort det vanskeligt at iværksætte målrettet helhedsløsninger.

Disse problemstillinger har givet vind i sejlene til yderpartierne på højre- og venstrefløjen. Meningsmålinger indikerede længe en vælgerlussing til den afgående premierminister Alexander De Croo fra Open VLD (Det flamsk liberale parti) og de traditionelle centrumpartier.

Belgien så således ud til få et mindre jordskredsvalg, som kan uddybe skellet mellem det fransktalende Vallonien og det nederlansktalende Flandern. I Flandern forventedes det yderste højre parti Vlaams Belang at blive det største parti, mens det socialistiske PTB (Parti du Travail de Belgique) stod til at blive valgets vinder i Vallonien.

Forudsigelser sagde, at hvis den flamske højrefløj vandt, vil det angiveligt puste til nye krav om reformer af den belgiske statsstruktur i retning af konføderalisme. Et forslag som de Vallonske partier allerede på forhånd har afvist at ville diskutere.

Ifølge Belgiens grundlov skal den føderale regering være sammensat af partier fra Flandern og Vallonien. Ydermere er det kutyme, at regeringen har flertal på både den flamske og den vallonske side. Det har tidligere vanskeliggjort regeringsdannelser. Med udsigt til højredrejning i Flandern og tilsvarende venstredrejning i Vallonien kan det forventes, at den næste regeringsdannelse også vil tage en rum tid.

• Belgien
• Belgiens politiske system
• Belgiens premierministre
• konføderation