Plaid Cymru er et walisisk centrum-venstre-parti, der kæmper for walisisk uafhængighed fra Storbritannien og for forbedring af de økonomiske og sociale forhold i Wales. Partiet blev dannet i 1925 og vandt sit første sæde i det britiske parlament i 1964. Ved det britiske parlamentsvalg i 2024 vandt partiet 4 af de 32 walisiske sæder i House of Commons. Partiet har herudover to pladser i House of Lords. I det walisiske parlament, Senned, har partiet 12 ud af 60 pladser.

Faktaboks

Etymologi

Plaid Cymru betyder Det Walisiske Parti eller Wales-partiet.

Også kendt som

Plaid

Plaid Cymru arbejder især for social forbedring af de fattigstes levevilkår, gratis skolemad til alle børn i grundskolen, gratis pasning af alle børn over 2 år, miljøforbedringer, sikring af tosproglighed i Wales, selvstændig walisisk repræsentation i FN og i Eurovision Song Contest samt walisisk uafhængighed. Partiet har siden 1980'erne gået ind for britisk medlemskab af EU. Fra 1999 til 2019 var Plaid Cymru repræsenteret i Europa-Parlamentet. I 2016 var partiet del af ”Remain”-kampagnen i debatten om Brexit, og i 2019 gik de til valg på en ny afstemning om Storbritanniens EU-medlemsskab.

Siden 2023 har partiet været ledet af Rhun ap Iorwerth, der tidligere har haft en lang journalistisk karriere på BBC Wales. ap Iorwerth overtog posten fra Adam Price, der er bedst kendt for sin langvarige og højlydte kritik af Tony Blair i forbindelse med Irakkrigen. Price trådte tilbage som leder af Plaid i 2023 efter en lang række kontroverser i partiet, der blev tilskrevet en giftig partikultur.

Plaid Cymru i Det walisiske parlament

Siden midten af 1800-tallet har der været politiske diskussioner om en eller anden form for hjemmestyre i Wales. Det var dog først omkring 1970'erne, at diskussionen fik politisk momentum, og i 1979 var der for første gang en folkeafstemning om begrænset selvstyre i Wales. Forslaget faldt med et brag, og der skulle gå endnu 20 år, før det igen kom til afstemning. I 1997 blev forslag om en walisisk nationalforsamling vedtaget med meget begrænset flertal.

I 1998 vedtog det britiske parlament The Government for Wales Act, der overførte begrænsede politiske beføjelser til en politisk valgt nationalforsamling, The Welsh Assembly, inden for en række indenrigspolitiske beslutningsområder, fx landbrugs- og fødevarepolitik, kultur- og sprogspørgsmål, uddannelse, sundhed, sport og turisme. Efter en række reformer af aftalen og delegering af mere magt fra Det britiske parlament skiftede Forsamlingen i 2020 navn og status til Senedd Cymru, Welsh Parliament. Valgretsalderen til Senedd har siden 2020 været 16 år mod 18 år til Det britiske parlament.

Siden det første valg til Senedd Cymru i 1999 har Plaid Cymru klaret sig forholdsvis godt. I 1999 fik partiet 17 ud af 60 pladser og blev det næststørste parti efter Labour. Siden er partiet faldet lidt tilbage og har kæmpet med de konservative om anden- og tredjepladsen. Ved det seneste valg i 2021 blev Plaid Cymru tredjestørst med 13 pladser.

Plaid har været oppositionsparti til Labour i det meste af det 21. århundrede. I 2021 indgik de to partier imidlertid en samarbejdsaftale om 46 specifikke politikområder, herunder en skattereform, gratis skolemad og en reform af Senedd. I 2024 trak Plaid Cymru sig fra aftalen, efter at det kom frem, at den nuværende walisiske førsteminister, Labours Vaughan Gething, havde modtaget økonomisk støtte til sin valgkampagne fra firmaet Dauson Environmental Group, der har modtaget flere domme for forurening.

Plaid Cymrus historie

Plaid Cymru blev grundlagt i 1925 med det formål at sikre walisisk sprog og kultur. I 1921 var antallet af walisisktalende faldet fra 90 % af befolkningen i 1850 til 37,4 %. Det var sket som følge af indvandring fra Irland og England til det industrialiserede Sydwales i 1800-tallet, udbredelse af almindelig skolegang på engelsk siden 1850 og antallet af døde under 1. Verdenskrig. Partiets primære mål var at vække en national begejstring i den walisiske befolkning, og at få gjort walisisk til landets hovedsprog.

Flere af partiets tidlige medlemmer havde rødder i den walisiske hjemmestyrebevægelse og ønskede selvstyre for Wales. Men man var klar over, at walisisk opbakning til selvstyre kunne have lange udsigter. Spørgsmålet om walisisk selvstændighed havde næsten splittet det Liberale Parti i Wales i slutningen af det 19. århundrede, og efter 1. Verdenskrig stormede Labour frem i Wales med en socioøkonomisk dagsorden, der lå langt fra det nationalkulturelle Wales, som Plaid Cymru ønskede at skabe.

Plaid Cymrus nationalisme

Medlemmerne af Plaid Cymru var meget forskellige, og inspirationen til partiets nationalistiske ideologi kom fra forskellige kilder. En af grundlæggerne og partiets første generalsekretær, Hugh Robert Jones (1894-1930), var inspireret af den irske uafhængighedskamp, og havde i 1924 grundlagt The Welsh Home Rule Army der skulle mobilisere walisere til at bekæmpe det engelske overherredømme. Andre af partiets stiftere, fx Saunders Lewis (1893-1985), var medlemmer af Y Mudiad Cymreig (den walisiske bevægelse), der først og fremmest ønskede en kulturel afkolonisering af Wales. Lewis ønskede, at Plaid Cymru skulle være Wales’ konservative parti parallelt med Englands konservative parti. Partiet skulle således være tro mod kongehuset og det walisiske samfunds værdier. Saunders Lewis så gerne Wales indlejret i et europæisk fællesskab med omdrejningspunkt i Folkeforbundet.

To af partiets tidlige medlemmer, David James Davies (1893-1956) og Noëlle Davies (1899-1983), bidrog med inspiration fra Grundtvig, som de var blevet introduceret til på Den Internationale Højskole i Helsingør i 1924, og som havde vækket dem som nationalister med tro på fædrelandskærlighed, fællesskab, folkeoplysning og andelstanke.

I 1981 blev partiets ideologi indskrevet i partiprogrammet som "fællesskabssocialisme" (community socialism), og i 1990'erne blev partiet defineret som et centrum-venstre parti med særlig fokus på miljø, ligestillingspolitik og social retfærdighed.

Indtil afslutningen af 2. Verdenskrig havde partiet ikke den store politiske gennemslagskraft i Wales, men fra begyndelsen af 1960'erne fik partiet og dets mærkesager mere politisk medvind.

Parlamentarisk gennembrud

Plaid Cymru fik sit parlamentariske gennembrud i 1966, da daværende partiformand, Gwynfor Evans, overraskende vandt suppleringsvalget i Carmarthen og dermed blev partiets første medlem af Det britiske parlament. Evans røg ud af parlamentet igen ved valget i 1970, men kom tilbage i 1974, denne gang sammen med to andre Plaid Cymru-politikere, Dafydd Wigley og Dafydd Elis.

Efter at et stort flertal i Wales i 1979 stemte nej ved en folkeafstemning om begrænset selvstyre, oplevede partiet en nedgang i vælgertilslutning, som først vendte i 1992, hvor selvstyre igen kom på dagsordenen, denne gang med opbakning fra Labour og Liberaldemokraterne. Siden 1992 har partiet svinget mellem 3 og 4 mandater i parlamentet og mellem 10 og 15 % af de walisiske stemmer. Ved det seneste valg i 2024 vandt Plaid Cymru 4 af de 32 walisiske sæder i House of Commons.

Mærkesager og sejre

Trods Plaid Cymrus forholdsvis beskedne vælgertilslutning har partiet bidraget til at sætte en række walisiske mærkesager på den politiske dagsorden i Storbritannien. I 1967 var de medvirkende til vedtagelsen af The Welsh Language Act, der blandt andet gjorde det lovligt at tale walisisk ved domstolene i Wales, hvilket ellers havde været forbudt siden 1746.

Sammen med parlamentsmedlemmer fra det skotske nationalistparti SNP var de også medvirkende til at gennemtrumfe en afstemning om begrænset selvstyre i Skotland og Wales i 1979. I Wales blev resultatet af afstemningen et rungende nej (kun 12 % af de walisiske vælgere stemte ja), men partiet spillede en vigtig rolle i at få en folkeafstemning. Partiet har også en del af æren for, at der i 1982 blev oprettet en walisisksproget Tv-kanal, S4C, og de bidrog til The Welsh Language Act fra 1993, der formelt sidestillede walisisk med engelsk i Wales og banede vejen for at gøre landet officielt tosproget.

I 1990'erne samarbejdede Plaid Cymru med Labour og Liberaldemokraterne om et nyt forslag om begrænset selvstyre i Wales. Det blev vedtaget i 1997 med et meget knebent flertal. Kun 50,3% af vælgerne stemte for forslaget.

I dette årtusinde har partiet især haft fokus på den store fattigdom, der findes i Wales, og på udbygningen af sundhedssystemet, uddannelsessystemet og socialpolitikken. Partiet har en grøn profil og arbejder for grøn omstilling og grønne arbejdspladser. Plaid Cymru er mod atomkraft og atomvåben på britisk jord. Partiet kæmper for walisisk selvstændighed og ønsker en folkeafstemning om forholdet til Storbritannien. Partiet ønsker også, at Wales får en selvstændig repræsentation i FN og egen deltagelse i Eurovision Song Contest.

Plaid Cymru og EU

Selvom Plaid Cymru har haft en international og europæisk orienteret profil siden grundlæggelsen, var partiet imod Storbritanniens medlemskab af EU. Da der i 1975 blev udskrevet valg om fortsat britisk medlemskab af det Europæiske Fællesskab, førte Plaid Cymru ligesom Labour kampagne for britisk udmeldelse.

De walisiske vælgere stemte overbevisende ja til fortsat medlemskab, og i de følgende år lagde Plaid Cymru kursen om. De begyndte at samarbejde med andre repræsentanter for statsløse nationer i Europa, og de udviklede en vision for Wales i Europa. Plaid fik sine første medlemmer af Europa-Parlamentet i 1999, to af de fem MEP’er, der blev valgt for Wales det år. Frem til det sidste Europaparlamentsvalg, som Storbritannien deltog i i 2019, har partiet haft et af Wales’ fire medlemmer. I Europa-Parlamentet var Plaid Cymru tilknyttet The European Free Alliance.

Plaid Cymru anbefalede et ja til fortsat britisk medlemskab af EU ved valget, der førte til Storbritanniens udmeldelse i 2016, det såkaldte Brexit. Partiet ønsker, at Storbritannien snarest muligt genindtræder i EU.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig