Artikelstart
Conservative Party er et britisk politisk parti. Partiet antog sit nuværende navn i 1830'erne som afløser for betegnelsen the Tory Party. Udtrykket ’the Tories’ er dog helt frem til i dag fortsat en hyppigt anvendt betegnelse for partiet.
Conservative Party har fra sin fødsel været en stærk fortaler for opretholdelse af traditionelle samfundsinstitutioner, fx monarkiet, den engelske statskirke, godsejernes magtposition og det klassehierarki, som det ser som grundlaget for fastholdelse af et stabilt samfund og dets eget greb om magten. Partiet er et af de ældste stadig eksisterende politiske partier i verden og har domineret britisk politik gennem det meste af dets historie; i en sådan grad at partiet i dag ofte betegner og ser sig selv som ’the natural party of government’.
Partiet kan spore dets rødder tilbage til det 17. århundrede, men det moderne Conservative Party skabtes i det 19. århundrede på baggrund af en dyb splittelse og uenighed om politiske principper og praktisk politik.
I 1846 ophævede Robert Peel, som var leder af det parti, der dengang hed the Tory Party, de såkaldte kornlove; en række love som havde til formål at beskytte britisk landbrug mod konkurrence fra billigt importeret korn. Der var stigende modstand mod kornlovene fra to nye samfundsklasser; dels fra den voksende klasse af industriejere, dels den voksende arbejderklasse i byerne, som begge ønskede billigere fødevarer. Tilhængerne af kornlovene fandtes blandt især de store gods- og jordejere. Da Robert Peel valgte side i denne interessemodsætning, skabtes en splittelse i partiet, som kan anes helt frem til i dag.
Det moderne Conservative Party blev skabt af Benjamin Disraeli, som blev partiets dominerende leder i anden halvdel af det 19. århundrede. Disraeli udformede en ideologi for partiet, der placerede det som modstander af det hastigt fremvoksende kapitalistiske industrisamfund, hvis tilhængere ønskede at gennemføre en politik med global frihandel kombineret med en uhindret kapitalisme med lav statslig indblanding i økonomien.
Disraeli og hans fløj af partiet gik ind for, at partiet skulle forene samfundets forskellige klasser under ledelse af det traditionelle, jordejende aristokrati med en social forpligtelse til at beskytte de fattige mod den fattigdom og usikkerhed, der var en konsekvens af den utæmmede kapitalistiske industrialisering.
Splittelse i partiet bliver helt frem til i dag ofte fremstillet som forskellen mellem one-nation eller two nations Conservatism; en splittelse som man også så tydeligt i den splittelse i Conservative Party, som førte til at David Cameron endte med at udskrive folkeafstemningen om Brexit i 2016. Der er tale om en splittelse i partiet som også kan udtrykkes gennem forskellen på to politisk/-økonomiske filosofier; mellem på den ene side Edmund Burke’s paternalistisk tradition (one nation) og Adam Smith's økonomisk liberale tradition (two nations).
Fra 1886, da Liberal Party, det andet på den tid dominerende parti, splittedes pga. uenighed om det irske hjemmestyre, samarbejdede Conservative Party med de liberale unionister, som i 1912 sluttede sig sammen med Conservative Party under navnet Conservative and Unionist Party. I resten af perioden frem til 2. verdenskrig var partiet det dominerende i Storbritannien. Det sad på magten i det meste af perioden bortset fra to kortvarige Labourregeringer i 1924 og 1929-31 samt en samlingsregering 1931-35. Partiet var igen splittet i årene 1937-40 mellem premierminister Neville Chamberlain’s appeasementpolitik over for Nazityskland og Winston Churchills modstand mod denne politik. Splittelsen endte med, at Chamberlain måtte træde tilbage i maj 1940 og blev erstattet af Winston Churchill som leder af en samlingsregering 1940-45.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.