Harold Wilson

Harold Wilson var en britisk politiker. Han var premierminister i perioderne 1964-1970 og 1974-1976.

Wilson var økonom fra Oxford og gik efter en tid som embedsmand i centraladministrationen ind i politik. I 1945 valgtes han til Underhuset for Labour og var 1947-1951 handelsminister i Attleeregeringen. I den følgende oppositionsperiode balancerede han så behændigt mellem Labours venstre- og højrefløj, at han i 1963 blev valgt til partileder efter Hugh Gaitskell. Han vandt 1964-valget på løfter om teknologisk effektivisering i Storbritannien og udbyggede Labours flertal ved valget i 1966. Efter Conservative Partys regeringsperiode 1970-1974 blev han igen premierminister, men overlod i 1976 posten til James Callaghan. I 1983 overgik han som baron Wilson of Rievaulx til Overhuset.

Wilson var som politiker godt fagligt funderet og en dygtig debattør og taktiker. Det sidste sås, da han forsøgte at løse uenigheden i Labour om medlemskabet af EF ved en folkeafstemning om spørgsmålet i 1975. Denne endte med et komfortabelt flertal for at Storbritannien skulle blive i EF. Hans regeringsperioder stod dog i de økonomiske krisers tegn, og han lagde sig ud med Labours venstrefløj ved sin håndtering af Rhodesiakrisen i 1965 og af den britiske stillingtagen til USA's krig i Vietnam. Det lykkedes heller ikke at opnå enighed med fagbevægelsen om den økonomiske politik, og skuffelsen over det langsomme reformtempo i hans regeringsperioder var medvirkende til venstredrejningen af Labourpartiet i begyndelsen af 1980'erne.