Ved krigsudbruddet i september 1939 blev Winston Churchill igen marineminister, og flåden markerede sin glæde herover ved at rundkaste telegrammet "Winston is back!" til alle enheder. Churchill blev imidlertid dermed også ansvarlig for den mislykkede flådeoperation mod Norge i april 1940.
Tilbageslaget fremskyndede Neville Chamberlains afgang som premierminister, og 10. maj overtog Churchill posten. I krigsårene blev Churchill det dynamiske midtpunkt i Storbritanniens kamp mod Tyskland, Italien og Japan. Han appellerede til den britiske befolknings patriotisme, kastede sig energisk ind i den militære planlægning og søgte at udnytte sin kontakt med præsident Franklin D. Roosevelt til at aktivere USA i kampen mod fascismen.
I en række store taler fra perioden 1940-1941, da Storbritannien stod alene mod Hitler, afviste Churchill enhver tanke om overgivelse; talerne blev holdt i Underhuset og blev transmitteret via BBC. Landets alvorlige situation bevirkede, at hans klassisk skolede og højstemte talekunst nu kunne udfolde sig med stor virkning både indadtil og udadtil. Filmrevyer viste, hvorledes han i battledress besøgte tropperne og opmuntrede Londons befolkning under de tyske bombardementer, Blitzen i 1940-1941.
Da Sovjetunionen trådte ind i krigen efter tyskerne angreb landet i juni 1941, og USA gjorde det samme efter Japans angreb på Pearl Harbour i december 1941 så Churchill det som sin opgave at sikre alliancens sammenhold, indtil Aksemagterne var slået, og at varetage britiske interesser, bl.a. på topmøderne i Teheran (1943), Jalta og Potsdam (1945), hvor et overordnet punkt for ham var at sikre Det Britiske Imperiums overlevelse. Mod krigens slutning forsøgte han at advare Roosevelt mod de russiske ambitioner i Øst- og Centraleuropa, men han måtte bøje sig for den militære status quo ved slutningen af krigen i Europa i maj 1945.
Som leder af samlingsregeringen 1940-1945 koncentrerede Churchill sig om krigen og storpolitikken. Han var skeptisk over for de planer om velfærdsreformer, som på Labours initiativ blev fremlagt i Beveridge-rapporten 1942.
Labours valgsejr i 1945 bekræftede, at Churchill var ude af trit med briternes forventninger om sociale reformer, når krigen var vundet. Det var på den internationale scene, han vakte størst opsigt som leder af den konservative opposition 1945-1951; fx ved sin "jerntæppetale" i Fulton, Missouri, i 1946, hvori han advarede imod de sovjetiske ambitioner i Østeuropa, og ved sine appeller om dannelse af et Europas Forenede Stater, hvori dog Storbritannien ikke skulle indgå.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.