Winston Churchill

I 1904 vakte det opsigt, at han pga. sine frihandelssynspunkter gik over til De Liberale. Han blev viceminister for kolonierne i den liberale regering 1905, handelsminister 1908, indenrigsminister 1910 og marineminister 1911. I perioden frem til udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 arbejdede Churchill aktivt for sociale reformer og fik indført arbejdsformidling (1909) og arbejdsløshedsunderstøttelse (1911). Samtidig var han kendt for sin uforsonlige holdning over for strejkende arbejdere.

Som marineminister arbejdede Churchill ihærdigt for en udvidelse og effektivisering af den britiske flåde. Ved krigsudbruddet i 1914 anbefalede han at bruge den britiske flådeoverlegenhed til flankeangreb på modstanderne. Da angrebet på Tyrkiet gennem Dardanellerne i den såkaldte Gallipolikampagnen i 1915 mislykkedes med store tab til følge, gik Churchill af som minister og tog til fronten i Frankrig som officer.

Premierminister David Lloyd George kaldte ham dog tilbage og udnævnte ham til rustningsminister (1917-1919). Som krigsminister (1919-1921) i Lloyd Georges koalitionsregering var Churchill fortaler for støtte til de antibolsjevikiske "hvide" styrker i Interventionskrigene i Rusland; som koloniminister (1921-1922) måtte han især tage sig af problemer i de nye britiske mandatområder i Mellemøsten, bl.a. Palæstina.

Ved valget i 1922 tabte han sin valgkreds i Dundee. Han blev dog valgt i 1924 som uafhængig kandidat i Epping og forblev herefter medlem af Underhuset indtil 1964. Hans tilbagevenden til Conservative Party blev bekræftet, da han blev finansminister i Stanley Baldwins regering (1924-1929). Her traf han den omdiskuterede beslutning om at lade Storbritannien vende tilbage til guldmøntfoden (1925), anførte regeringens kamp mod fagbevægelsen under generalstrejken i 1926 og skar ned på de militære udgifter.

Efter 1929 lagde Churchill sig ud med partiet. Han var bl.a. mod planerne om øget selvstyre til Indien, og som menigt parlamentsmedlem i 1930'erne angreb han regeringen for svaghed over for den tyske genoprustning og Hitlers aggressioner.

Mange af de oplysninger om den begyndende tyske genoprustning efter Hitlers magtovertagelse, som Churchill fremsatte i sine taler i Underhuset, fik han i største hemmelighed overdraget af Ralph Wigram, der var afdelingschef i det britiske udenrigsministerium. Da dette blev opdaget, valgte Wigram at begå selvmord. Det var Churchills efterretningsrådgiver, major Merton, som oprindelig satte de to mænd i forbindelse med hinanden.

Ved krigsudbruddet i september 1939 blev Winston Churchill igen marineminister, og flåden markerede sin glæde herover ved at rundkaste telegrammet "Winston is back!" til alle enheder. Churchill blev imidlertid dermed også ansvarlig for den mislykkede flådeoperation mod Norge i april 1940.

Tilbageslaget fremskyndede Neville Chamberlains afgang som premierminister, og 10. maj overtog Churchill posten. I krigsårene blev Churchill det dynamiske midtpunkt i Storbritanniens kamp mod Tyskland, Italien og Japan. Han appellerede til den britiske befolknings patriotisme, kastede sig energisk ind i den militære planlægning og søgte at udnytte sin kontakt med præsident Franklin D. Roosevelt til at aktivere USA i kampen mod fascismen.

I en række store taler fra perioden 1940-1941, da Storbritannien stod alene mod Hitler, afviste Churchill enhver tanke om overgivelse; talerne blev holdt i Underhuset og blev transmitteret via BBC. Landets alvorlige situation bevirkede, at hans klassisk skolede og højstemte talekunst nu kunne udfolde sig med stor virkning både indadtil og udadtil. Filmrevyer viste, hvorledes han i battledress besøgte tropperne og opmuntrede Londons befolkning under de tyske bombardementer, Blitzen i 1940-1941.

Da Sovjetunionen trådte ind i krigen efter tyskerne angreb landet i juni 1941, og USA gjorde det samme efter Japans angreb på Pearl Harbour i december 1941 så Churchill det som sin opgave at sikre alliancens sammenhold, indtil Aksemagterne var slået, og at varetage britiske interesser, bl.a. på topmøderne i Teheran (1943), Jalta og Potsdam (1945), hvor et overordnet punkt for ham var at sikre Det Britiske Imperiums overlevelse. Mod krigens slutning forsøgte han at advare Roosevelt mod de russiske ambitioner i Øst- og Centraleuropa, men han måtte bøje sig for den militære status quo ved slutningen af krigen i Europa i maj 1945.

Som leder af samlingsregeringen 1940-1945 koncentrerede Churchill sig om krigen og storpolitikken. Han var skeptisk over for de planer om velfærdsreformer, som på Labours initiativ blev fremlagt i Beveridge-rapporten 1942.

Labours valgsejr i 1945 bekræftede, at Churchill var ude af trit med briternes forventninger om sociale reformer, når krigen var vundet. Det var på den internationale scene, han vakte størst opsigt som leder af den konservative opposition 1945-1951; fx ved sin "jerntæppetale" i Fulton, Missouri, i 1946, hvori han advarede imod de sovjetiske ambitioner i Østeuropa, og ved sine appeller om dannelse af et Europas Forenede Stater, hvori dog Storbritannien ikke skulle indgå.

Winston Churchill blev igen premierminister som 77-årig efter den konservative valgsejr i 1951. Han valgte ikke at gøre op med Labours reformpolitik, men førte en forsonlig politik indadtil. På det storpolitiske område blev det, navnlig efter Stalins død i 1953, hans ambition at formidle en amerikansk tilnærmelse til Sovjetlederne. Dette medvirkede til, at han fortsatte som premierminister på trods af, at sygdom i perioder satte ham ud af spillet som regeringsleder. Han havde rundet de 80, da han i april 1955 gik af og blev efterfulgt af Anthony Eden.

Churchill kæmpede i hele sit politiske liv for bevarelse af Det Britiske Imperium og for styrkelse af forbindelserne til den engelsktalende verden. Efter 1945 så han USA og Det Britiske Imperium som Vestens naturlige ledere og mente, at Storbritannien ikke måtte risikere disse forbindelser ved et tættere forhold til en eventuel europæisk føderation. Indenrigspolitisk medvirkede han til sociale reformer, men han havde ofte markeret sig som antisocialist, og hans forhold til arbejderbevægelsen var præget af gensidig mistro.

Churchill var stærkt optaget af Storbritanniens rolle i verdenshistorien og efterlod sig et omfattende historisk og selvbiografisk forfatterskab, ofte skrevet i perioder, hvor han ikke var minister. Blandt de vigtigste værker er The World Crisis (1923-1929), My early Life (1930), Marlborough: His Life and Times (1933-1938), The Second World War (1948-1954) og A History of the English-Speaking Peoples (1956-1958). I 1953 fik han Nobelprisen i litteratur.

I Danmark blev Winston Churchill før 1940 af mange opfattet som en utilregnelig imperieromantiker og eventyrer. Under 2. Verdenskrig blev han et beundret symbol på britisk kampvilje og britisk demokrati. Churchill besøgte Danmark i 1950 og blev hædret, bl.a. med Sonningprisen og Elefantordenen.

• A modest little man with so much to be modest about.('En beskeden lille mand med så mange grunde til at være beskeden'). Om Clement Attlee.

• I have nothing to offer but blood, toil, tears and sweat.('Jeg har ikke andet at byde Dem end blod, slid, tårer og sved' – i almindelig dansk sprogbrug reduceret til 'Blod, sved og tårer'). Maj 1940.

• Victory at all costs, victory in spite of all terror, victory however long and hard the road may be; for without victory there is no survival. ('Sejr for enhver pris, sejr på trods af al terror, sejr, hvor lang og svær vejen end kan blive; thi uden sejr kan vi ikke leve videre'). Maj 1940.

• Never in the field of human conflict was so much owed by so many to so few. ('Aldrig i krigshistorien har så mange haft så få at takke for så meget'). Hyldest til RAF, august 1940.

• Now this is not the end. It is not even the beginning of the end. But it is, perhaps, the end of the beginning. ('Dette er ikke afslutningen. Det er ikke engang begyndelsen på afslutningen. Men det er måske afslutningen på begyndelsen'). November 1942.

• From Stettin in the Baltic to Trieste in the Adriatic an iron curtain has descended across the Continent. ('Fra Stettin ved Østersøen til Trieste ved Adriaterhavet har et jerntæppe sænket sig tværs over kontinentet'). Marts 1946.

• Storbritanniens historie 1914-1945
• Storbritanniens historie 1945-