Stanley Baldwin

Stanley Baldwin var en britisk konservativ politiker. Han var premierminister i 1923, i 1924-1929 og i 1935-1937.

Baldwin var søn af en jernstøberiejer fra Worcestershire. Han fulgte i faderens fodspor både i firmaet og i politik og kom oven i købet til at overtage faderens plads i Underhuset i 1908.

Fra 1916 havde han forskellige poster i Lloyd Georges koalitionsregering og fik efter det konservative oprør mod Lloyd George posten som finansminister i Bonar Laws regering. I 1923 efterfulgte han Bonar Law, men trådte i januar året efter tilbage efter et konservativt valgnederlag. Efter endnu et valg kunne Baldwin dog igen i november 1924 danne regering. I 1931 blev han medlem af Ramsay MacDonalds koalitionsregering og overtog i 1935 regeringsledelsen.

Som 70-årig trådte han tilbage og blev adlet som jarl Baldwin af Bewdley.

Baldwin er traditionelt blevet betragtet som en gammeldags, overforsigtig politiker, der ikke magtede de store inden- og udenrigspolitiske problemer, som Storbritannien stod over for i mellemkrigstiden. Hans eget erklærede ønske om blot at ville "leve et anstændigt liv og holde grise" og hans slogan til valget i 1929: "Safety First" peger i den retning. Men nyere forskning har nuanceret billedet af ham og bl.a. peget på hans dygtige håndtering af krisen ved Edward 8.s abdikation i 1936 og på, at det var Baldwins regering, der indledte den britiske oprustning i 1930'erne.