Blitzen

Blitzen. Winston Churchill inspicerer bombeskader i Bristol under Blitzen i 1940. Churchills karisma og urokkelige tro på sejren, selv hvor det så sortest ud, var af stor betydning for den engelske krigsmoral i de første, meget svære krigsår, da Storbritannien stod alene, og tyskerne gik frem på alle fronter.

.

Blitzen anrettede omfattende skader i bl.a. London; her står området omkring St. Paul's Cathedral i flammer efter et tysk bombeangreb den 29.12.1940. Alene i London blev omkring 20.000 mennesker dræbt under Blitzen, som medførte omfattende evakueringer af især børn og kvinder. Men Blitzen snarere styrkede end knækkede den britiske befolknings moral. Mange rykkede sammen i undergrundsstationerne, andre satte en ære i at ignorere angrebene, og efter den første forskrækkelse kunne Londons biografer og teatre melde om god søgning under Blitzen.

.

Blitzen, fordanskning af det engelske The Blitz, som briterne hurtigt døbte den bombeoffensiv, det tyske luftvåben Luftwaffe gennemførte mod britiske byer fra efteråret 1940 til foråret 1941.

Det tyske luftvåben indstillede Blitzen, da Tysklands angreb på Sovjetunionen blev indledt i 1941. Inspirationen til udtrykket fandt briterne uden tvivl i det tyske udtryk Blitzkrieg.

Blitzen var en fortsættelse af Slaget om England, som rasede i sensommeren og det tidlige efterår 1940. Under Slaget om England havde det tyske luftvåben indskrænket sig til at angribe militære mål i Storbritannien. Blitzen mod London og andre byer blev derimod opfattet af briterne som rene terrorangreb.

Ud fra en militær synsvinkel var starten af Blitzen en fejltagelse, fordi tyskerne herved ikke fuldbyrdede bekæmpelsen af det britiske luftforsvar. I stedet fik briterne tid til at genvinde kræfterne, hvilket var medvirkende til, at de vandt Slaget om England.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig