Anthony Eden

Efter deltagelse i 1. Verdenskrig studerede Anthony Eden persisk og arabisk. I 1923 valgtes han til Underhuset, hvor han havde sæde indtil 1957. Han var udenrigsminister Austen Chamberlains medarbejder 1926-29 og varetog fra 1931 vigtige udenrigspolitiske forhandlinger for regeringen.

I 1935 blev Eden udenrigsminister først i Stanley Baldwins sidste regering og fra 1937 under Neville Chamberlain. Eden blev i voksende grad uenig med Chamberlain om appeasementpolitikken, dvs. dennes ikke-konfronterende udenrigspolitik over for Adolf Hitlers Tyskland. Han var dog ikke, som det er påstået, modstander af appeasement, men anså Mussolini og ikke Hitler som den største trussel mod freden i Europa, ligesom han var mindre afvisende end Chamberlain i forholdet til USA.

I 1938 tog han sin afsked i protest mod Chamberlains forsøg på appeasement ift. Hitlertyskland.

Før og under 2. verdenskrig

Året efter blev Eden minister for dominions, i maj 1940 krigsminister i Winston Churchills samlingsregering og fra december 1940 til juli 1945 atter udenrigsminister; 1942-1945 var han tillige leder af Underhuset.

Eden deltog i de fleste topmøder mellem Churchill, Roosevelt og Stalin. Han var ikke altid enig med Churchill; f, eks. mente Eden, at Churchill ofte tog for meget hensyn til USA's holdninger, og 1941-1943 var han mere villig til indrømmelser over for Sovjetunionen, end Churchill var.

Efter krigen blev Eden for tredje gang udenrigsminister, denne gang i Churchills sidste regering 1951-1955. Her var Eden bl.a. med til at sikre Vesttysklands optagelse i Vestunionen og NATO 1954-1955.

Efter i mange år at have været anset for den lovende arvtager i Conservative Party blev Eden i 1955 premierminister efter Churchill. Hans embedstid blev uventet kort, bl.a. som følge af hans håndtering af Suezkrisen i 1956. Sammen med Frankrig og Israel forsøgte Eden at omgøre Egyptens nationalisering af Suezkanalen og at vælte oberst Nasser. Han fejltolkede imidlertid USA's politik, der gik ud på via FN at tvinge parterne til at trække sig tilbage. Storbritannien, Frankrig og Israel måtte trække sig tilbage, og affæren regnes i Storbritannien for et af de største udenrigspolitiske fiaskoer i nyere tid.

I 1953 gennemgik Eden en galdeblæreoperation som gik galt og at han var tæt på at dø. Han overlevede men var præget af eftervirkningerne resten af sin karriere og liv.

Efter hård kritik og ramt af sygdom gik Anthony Eden derfor af i januar 1957. Han skrev sine erindringer i tre bind, Full Circle (1960), Facing the Dictators (1962) og The Reckoning (1965).

Den altid særdeles velklædte Eden lagde navn til en bestemt type blød hat af typen homburg, en "Anthony Eden-hat".

• Storbritanniens premierministre
• Storbritanniens historie fra 1945
• Winston Churchil
• Appeasement
• Conservative Party