I 1932 blev Roosevelt nomineret til præsidentkandidat for Det Demokratiske Parti og vandt valget over den siddende præsident, Herbert Hoover. Baggrunden for valgsejren var den dybtgående store depression, der var brudt ud i 1929, og som Roosevelt foreslog at bekæmpe ved hjælp af sin New Deal. Ved sin tiltrædelse den 4. marts 1933 holdt han en tale, hvori han erklærede, at "det eneste, vi har at frygte, er frygten selv", og opfordrede Kongressen til at give ham de samme magtbeføjelser, som hvis USA var i krig.
Fra marts til juni 1933 tog New Deal form og blev siden revideret og delvis udbygget gennem improvisation og eksperimenter. Det skete i et kreativt samarbejde mellem præsidenten, en gruppe højtuddannede intellektuelle rådgivere – The Brain Trust - og en række ledende politikere i administrationen og Kongressen. I disse måneder underskrev Roosevelt hele 15 skelsættende love, en politisk præstation af sådanne dimensioner, at alle senere præsidenter er blevet målt på, hvor godt de har klaret sig i løbet af deres første 100 dage. Roosevelt bevarede samtidig sin kontakt med offentligheden dels gennem pressekonferencer, dels gennem sin eminente udnyttelse af radiomediet til uformelle taler, fireside chats.
I den tidlige fase lagde Roosevelt vægten på at genrejse økonomien via et statsligt samarbejde med industriens og landbrugets interesseorganisationer, herunder fagbevægelsen. Det afgørende økonomiske vendepunkt udeblev dog, og snart kom det industrielle genrejsningsorgan NRA (National Recovery Administration) under anklage fra venstrefløjen for at favorisere storindustrien, mens højrefløjen kritiserede New Deal-programmets skelsættende beskæftigelses- og bistandsprojekter.
Under den tiltagende politiske polarisering drejede Roosevelt i 1935 sin retorik noget mod venstre; men selvom han underskrev love, der institutionaliserede arbejdernes organisationsret, etablerede et voldgiftssystem og, vigtigst af alt, grundlagde en rudimentær amerikansk velfærdsstat, forlod han ikke sin pragmatiske, midtsøgende kurs. Roosevelts knusende sejr over republikaneren Alfred M. Landon ved præsidentvalget i 1936 markerede skabelsen af en ny vælgerkoalition bestående af arbejdere, etniske minoriteter i storbyerne – herunder mange afroamerikanere – samt hvide sydstatsvælgere og intellektuelle.
I 1937 indledte han et forsøg på at reformere USA's Højesteret, der i 1935-1936 havde erklæret både NRA og det agrare genrejsningsprogram for grundlovsstridige. I den efterfølgende politiske kamp mistede han megen indenrigspolitisk prestige, og New Deal-programmet stagnerede.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.