USA

Faktaboks

Etymologi
Landet er opkaldt efter den italienske navigatør, kartograf og opdagelsesrejsende, Amerigo Vespucci. America er hunkønsformen af dennes latiniserede navn Americus.
Officielt navn
United States, United States of America
Dansk navn
USA, Amerikas Forenede Stater
Styreform
føderal republik
Hovedstad
Washington, D.C.
Indbyggertal
329.064.917 (2019)
Areal
9 147 593 km²
Totalareal
9 833 517 km²
Indbyggere pr. km²
36 (2019)
Officielt/officielle sprog
engelsk 78,2 %, spansk 13,4 %, kinesisk 1,1 %, andre 7,3 % (inkluderer ca. 150 oprindelige sprog, hvoraf mange er ved at forsvinde) (2017). USA har ikke et officielt sprog, men i 32 delstater har engelsk officiel status, på Hawaii har hawaiiansk officiel status og i Alaska har 20 oprindelige sprog officiel status.
Religion
protestanter 46,5 %, katolikker 20,8 %, jøder 1,9 %, mormoner 1,6 %, andre kristne 0,9 %, muslimer 0,9 %, Jehovas Vidner 0,8 %, buddhister 0,7 %, hinduister 0,7 %, andre 1,8 %, uspecificerede 23,4 % (2014)
Nationaldag
Den 4. juli er USA's nationaldag, hvor uafhængigheden fra Det Britiske Imperium fejres.
Statsoverhoved
præsident Joseph R. Biden Jr. (siden den 20. januar 2021); præsidenten er både statsoverhoved og regeringleder.
Møntfod
U.S. dollars
Symbol
den hvidhovedede havørn
Valutakode
USD
Nationalsang
The Star-Spangled Banner ('den stjernebesmykkede fane')
Engelsk navn
United States of America
Uafhængighed
De oprindelige 13 koloniers uafhængighed fra Det Britiske Imperium blev erklæret den 4. juli 1776, men først accepteret af briterne den 3. september 1783.
Befolkningssammensætning
hvide 84 % (heraf 11 % hispanics), sorte 12 %, asiater og stillehavsfolk 3 %, oprindelige folkeslag 1 %
BNP pr. indb.
396.081 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 76,5, kvinder 81,3 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,920 (2018)
Indeks for levevilkår, position
15 (2018)
Gini-koefficient
41,4 (2016)
CO₂-udledning pr. indb.
16,2 ton (2014)
Internetdomænenavn
.us – dog meget sjældent brugt, da de særlige domæner såsom .com og .org benyttes i stedet.
Flag
.
.

USA. Frihedsgudinden på øen Liberty Island, New York. Oprindelig hed statuen Friheden, der oplyser verden. Bogen i gudindens venstre hånd bærer indskriften July 4, 1776 til minde om den amerikanske uafhængighedserklæring; ved statuens fødder er trælbindingens lænker fra den gamle verden brudt, og soklen bærer som indskrift et digt af Emma Lazarus (1849-87) med indledningsordene Giv mig dine trætte, sultende masser, der længes efter frihed.

.

USA. Den berømte hængebro Golden Gate Bridge, San Franciscos vartegn. Den blev åbnet i 1937 og bærer en sekssporet motorvej.

.

Artikelstart

USA er en forbundsstat i Nordamerika, som i kraft af sin politiske, militære og økonomiske førerstilling har været den mest magtfulde og indflydelsesrige nation efter 2. verdenskrig.

Mens de nuværende grænser og oversøiske besiddelser i store træk har ligget fast fra 1900, er der via militærbaser, alliancer og samarbejdsaftaler sket en eksplosiv udvidelse af landets interessesfærer, samtidig med at "the American way of life" har bredt sig til næsten alle afkroge af verden jf. amerikanisering.

Landets motto, "In God We Trust", kendes fra 1860'erne og blev officielt i 1956.

Landets økonomiske styrke er baseret på store råstofforekomster, frugtbare jorde og en særdeles innovativ industri, som i bestemte nøglesektorer bygger på et tæt samarbejde mellem forbundsregering, forskningscentre og private former.

Befolkningens størrelse og i flere henseender sammensatte karakter er resultatet af en indvandring, der er uden sidestykke i verdenshistorien. Med de i forfatningen lovfæstede personlige friheder har USA herved udviklet sig til et både multikulturelt og pluralistisk samfund. Til samfundets mindre flatterende sider hører en fortsat økonomisk og social ulighed med udbredt kriminalitet og fattigdom til følge, især blandt etniske minoriteter i de store byer. Uanset klasseskel og herkomst er amerikanerne præget af en tro på personlig frihed og succes og en stærk patriotisme, der knytter sig til præsidentembedet og nationale symboler som den hvidhovedede havørn, flaget og Frihedsgudinden.

Nationalflag

Flaget i sin nuværende form blev indført i 1960. Læs mere om USA's nationalflag.

Geografi

USA består af 50 delstater og strækker sig over fire tidszoner. Læs mere om USA's geografi.

Sprog

Det dominerende sprog er amerikansk engelsk. Læs mere om USA's sprog.

Religion

Mere end 90 % af den amerikanske befolkning tror på Gud. Læs mere om religion i USA.

Forfatning

Den amerikanske forfatning er fra 1789. Det politiske system er reelt et topartisystem. Læs mere om USA's forfatning og politiske partier.

Økonomi

USA har verdens største økonomi. Læs mere om USA's økonomi.

Møntvæsen

I 1786 vedtog Kongressen at indføre møntenheden en dollar a 100 cent. Læs mere om USA's møntvæsen.

Sociale forhold

USA er præget af store sociale forskelle. Læs mere om USA's sociale forhold.

Sundhedsforhold

Det amerikanske sundhedssystem er i høj grad privat finansieret. Læs mere om USA's sundhedsforhold.

Retssystem

Det amerikanske retssystem bærer præg af det engelske common law-system. Læs mere om USA's retssystem.

Militær

USA har verdens største og mest moderne militær. Læs mere om USA's militær.

Uddannelse

Uddannelse i USA er i høj grad decentralt styret og vokset frem på baggrund af lokale initiativer. Læs mere om USA's uddannelsessystem.

Forskning

Moderne amerikansk forskningspolitik blev skabt på grundlag af erfaringerne med store forskningsprojekter under og efter 2. Verdenskrig. Læs mere om USA's forskning.

Biblioteksvæsen

USA har været et foregangsland på biblioteksområdet. Læs mere om USA's biblioteksvæsen.

Arkiver

De enkelte delstater har egne arkivinstitutioner, og på lokalt niveau findes talrige arkiver. Læs mere om USA's arkiver.

Massemedier

Amerikanske aviser, radio og tv har haft stor indflydelse i resten af verden. Læs om USA's massemedier.

Billedkunst

Læs om den amerikanske billedkunst fra koloniseringen og frem.

Kunsthåndværk og design

I 1600- og 1700-tallet prægedes det amerikanske kunsthåndværk i vid udstrækning af engelsk smag og stil hos det højere borgerskab. Læs mere om USA's kunsthåndværk og design.

Arkitektur

Fra begyndelsen af 1600-tallet var bygningskunsten præget af de forskellige byggetraditioner, som landets mange indvandrere bragte med sig. Læs mere om USA's arkitektur.

Litteratur

USA's litteraturhistorie fortæller traditionelt om den hvide mands ankomst til Amerika og udviklingen til en litterær enhedskultur. Læs mere om USA's litteratur.

Teater

Den ældste teatertradition i det nuværende USA er et spansksproget folkeligt teater, hvis rødder kan dateres tilbage til slutningen af 1500-tallet. Læs mere om USA's teatertraditioner.

Dans

Folkedanse og klassisk ballet var en del af de europæiske indvandreres kulturelle bagage. Læs mere om dans i USA.

Musik

Musikkens historie i USA begynder med de første bosættelser af europæiske indvandrere i 1600-tallet. Læs mere om kunstmusikken i USA. USA's populærmusik afspejler nationens sammensathed, og dens udvikling er tæt knyttet til udviklingen af massemedierne. Læs mere om populærmusik i USA.

Film

Amerikansk film indtager en særlig plads i den vestlige kultur. Siden 1920’erne har den amerikanske filmindustri haft global dominans. Læs mere om USA's filmtradition.

Sport

Sport er en integreret del af moderne amerikansk kultur. Læs mere om sport i USA.

Køkken

USA's køkken er i høj grad præget af etniske og regionale traditioner. Læs mere om USA's køkken.

Vin

USA udviklede sig i 1900-tallets sidste to årtier til et betydende vinland. Læs mere om USA's vin.

Historie

Den moderne stat USA hviler på de engelske kolonier, der blev oprettet på den nordamerikanske østkyst i 1600-tallet. Læs mere om USA's historie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig