USA - massemedier

Der findes ikke egentlige landsdækkende aviser i USA. Undtagelser er USA Today og Wall Street Journal, men de kendteste omnibusaviser kan ikke betegnes som landsdækkende. New York Times, der er en af USA's mest indflydelsesrige aviser, begyndte i midten af 1990'erne at trykke oplag via satellit i alle USA's storbycentre; der findes dog stadig mellemstore byer, hvor den ikke kan købes. Betydningsfulde aviser som Washington Post, Los Angeles Times og Chicago Tribune er hovedsagelig udbredt i deres nærområder og har derfor mindre indflydelse på den nationale politiske debat end New York Times.

Indtil midten af 1900-tallet var det almindeligt, at enhver amerikansk storby havde to eller tre konkurrerende dagblade. Men fra midten af 1970'erne har aviskæder som Gannett, Knight-Ridder og Newhouse opkøbt flere aviser og slået konkurrenter sammen. Det er en udvikling, der har skabt frygt for monopoldannelse og sået tvivl om avisernes uafhængighed af politiske og økonomiske interesser. Mange amerikanere tager afstand fra den europæiske model, hvor aviser efter deres opfattelse tjener politiske eller økonomiske grupper. Indtil 2. Verdenskrig var amerikanske dagblade dog tæt knyttet til partier og store virksomheder.

Den amerikanske journalistiske tradition er anderledes end den europæiske. Reportere præsenterer mindst to sider af en sag og finder egnede citater til at belyse et emne. Idealet er en objektiv og nuanceret behandling både i aviser og i de store nyhedsmagasiner Time, Newsweek og US News and World Report.

Anderledes forholder det sig med meningsdannende ugeblade og månedsblade, hvoraf der eksisterer et varierende udbud i USA. Den politiske venstrefløj er repræsenteret af The Progressive, The American Prospect og The Nation, højrefløjen af The National Review og Weekly Standard. I midten findes The New Republic. I magasiner som The New Yorker, Harper's Magazine, Atlantic Monthly og New York Review of Books bedrives journalistik, der er anerkendt for at være af høj kvalitet. Internettet har omkring 2000 ikke haft nævneværdig negativ indflydelse på aviser og magasiner. De har tværtimod forstået at drage fordel af det nye medium ved at skabe websteder med debatforum og elektroniske arkiver.

I 1926 begyndte NBC, den første store radiostation, at sende fra USA's østkyst, og året efter sendte den fra kyst til kyst. Det var et medie, der hurtigt fik politisk betydning; i 1930'erne kommunikerede præsident Franklin D. Roosevelt direkte med befolkningen i "kaminpassiarer" fra Det Hvide Hus. 1937-38 gennemførtes de første tv-transmissioner, og i 1940 kunne amerikanerne se partikongresserne på fjernsynet. CBS var i 1951 den første tv-station i USA, der transmitterede udsendelser i farver.

USA har stået fadder til kommercielt tv og radio og var i mange år det eneste land, der tillod private at eje elektroniske massemedier. Dog kunne ejere af den trykte presse ikke få sendetilladelse. Radio og tv-virksomhed finansieres primært af reklamer.

Selvom stationerne er pålagt visse bestemmelser, bl.a. daglig nyhedsdækning, har forbundsstatens overvågningskommission (Federal Communication Commission) stort set begrænset sit virke til at udstede licenser til nye stationer og modvirke monopoldannelser. Tidligere domineredes markedet af tre landsdækkende tv-netværk: ABC, NBC og CBS, der alle sender via satellit. De har dog fået konkurrence fra CNN samt af Rupert Murdochs Fox TV, der har fået markedsandele ved at satse på sport, underholdning og talkshows.

Først i 1967 fik USA public service-tv og radio. Corporation for Public Broadcasting (CPS) modtager årlig bevillinger fra Kongressen og uddeler midlerne til delvist lytter- og seerfinansierede radio og tv-stationer i hele landet. Bevillingernes størrelse er afhængig af de politiske vinde; efter den republikanske kongressejr i 1994 blev det foreslået at afskære støtten til CPS pga. institutionens angiveligt venstreorienterede linje. Dette blev dog aldrig gennemført. National Public Radio (NPR), grundlagt i 1971, har i slutningen af 1990'erne bestræbt sig på en afbalanceret politisk dækning og anses i begyndelsen af det 21. årh. for den mest pålidelige elektroniske nyhedskilde.

Kabel-tv blev lanceret i 1970'erne, men vandt først indpas, da mediet blev liberaliseret ved lov i 1984. I 2000 havde 100 mio. husstande tv, hvoraf 65% abonnerede på kabel-tv. Siden 1994 har satellit-tv desuden vundet udbredelse, især i egne, hvor kabel-tv ikke er tilgængeligt. De to førende selskaber er DirecTV og USSS. Kabel- og satellit-stationer er ved lov pålagt at transmittere for lokale og landsdækkende tv-stationer. Der findes 10.000 kommercielle og 2000 public service-radiostationer i USA. Af de 1600 tv-stationer er ca. 350 ikke-kommercielle.

En amerikaner ser i gennemsnit fjernsyn syv timer hver dag, og 88% af befolkningen anser det for deres primære nyhedskilde (2000). Internettet har fra midten af 1990'erne bidraget til et betydeligt fald i seertallet, hvilket har undergravet tv-nyhedernes indtægtsgrundlag.

• USA
• USA's historie
• massekommunikation