USA (Militær), De væbnede styrker er (2006) på 1.473.960 militært ansatte. Hæren (U.S. Army) er på 502.000, flåden (U.S. Navy) på 376.750, luftvåbnet (U.S. Air Force) på 379.500, marinekorpset (U.S. Marine Corps) på 175.350 og kystvagten (U.S. Coast Guard) på 40.360. Herudover 10.126 civile med 3376 i specialstyrkerne og 6750 i kystvagten. Reserverne er på 1.290.988, heraf hærens 676.150, flådens 155.350, luftvåbnets 200.800, marinekorpsets 92.000, marinekorpsets flystyrker 11.592, marinekorpsets "Stand-by Reserve" 700, kystvagtens 1546 og "Naval Reserve Force" 152.850. Presset på de regulære enheder af hæren og marinekorpset fra operationerne i Irak og Afghanistan i det seneste par år har nødvendiggjort en udstrakt anvendelse af reserven som aflastning og supplement. De væbnede styrker hører under forsvarsministeriet (Department of Defence) bortset fra kystvagten, der hører under Department of Homeland Security. De 50 delstater har derudover opstillet militser kaldet Nationalgarden (National Guard), der er til rådighed for guvernørerne. Air National Guard er den luftmilitære 'milits' med kampfly.

Materiellet i alle fire forsvarsgrene omfatter det mest moderne i verden. På områder som elektronisk materiel til overvågning og kontrol af operationer er USA's militære styrker entydigt foran alle andre i verden. Landets langtrækkende kernevåbenstyrke omfatter alle de traditionelle elementer: våben på landbaserede missiler, på ubådsplacerede missiler samt på langtrækkende bombefly. USA arbejder omkring år 2000 intensivt med at udvikle og opstille systemer, der kan forsvare mod missilangreb fra mindre kernevåbenmagter. Det overvejes at placere sådanne systemer i de østeuropæiske NATO-lande.

Hovedparten af alle forsvarets regulære enheder og reserveenheder er organiseret til at fungere i oversøiske operationer. De er holdt på et relativt højt beredskabsniveau, så de første enheder kan sendes med få dages varsel. Man satser på at opretholde styrker af alle typer med tilhørende kommandostruktur på et højt beredskab. Store dele af de væbnede styrker er baseret i udlandet. Selv med 121.600 i Irak og 18.000 i Afghanistan er summen af de amerikanske styrker i Tyskland på små 70.000, i Sydkorea mere end 65.000, i Japan mere end 32.000 og i Italien mere end 15.000. Der er amerikanske styrker eller stabspersonel fordelt på ca. 50 lande og missioner. Det er den erklærede hensigt at koncentrere den størst mulige del af styrkerne på de hjemlige baser, dels for at spare resurser, men også for at lettere at kunne fastholde personellet ved at give det et lidt mere stabilt familieliv. Forudsætningen for at koncentrere hovedparten af styrkerne i USA er, at det lykkes at færdigudvikle lettere transportable, "konkurrencedygtige" våbensystemer, så man på trods af den større afstand hurtigt kan nå frem til alle dele af verden med en slagkraftig styrke.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig