USA - forskning

Moderne amerikansk forskningspolitik blev skabt på grundlag af erfaringerne med store forskningsprojekter under og efter 2. Verdenskrig, fx Manhattanprojektet. Det blev anset for afgørende for en stormagt at være dominerende inden for vidensproduktion, og forskning blev derfor et afgørende satsningsområde. Dette resulterede i dannelsen af store forskningsorganisationer og føderale forskningsbevillinger til private universiteter.

Den omstændighed, at USA har en række af verdens mest velhavende universiteter og private fonde, har været med til at tiltrække ledende forskere fra hele verden. Også politiske omstændigheder fik i 1900-tallet mange forskere til at fortsætte deres karriere her, bl.a. nazisternes jødeforfølgelser i Tyskland under 2. Verdenskrig og senere kommunisternes magtovertagelser i Østeuropa.

Forskningen er i dag præget af en række store universiteter, fx MIT, Stanford og Harvard, hvis velstand ofte er baseret på donationer fra rigmænd. Desuden findes en række føderalt finansierede forskningsinstitutter som Brookhaven, Los Alamos og Livermore og rumforskningsorganisationen NASA. National Institutes of Health, der hører under sundhedsministeriet, driver, finansierer og organiserer lægevidenskabelig forskning; forsvarsministeriet og energiministeriet driver store forskningsprojekter, bl.a. i samarbejde med private virksomheder, og National Science Foundation støtter grundforskningen.