I artiklen behandles amerikansk kunst fra koloniseringen og frem. For indiansk kunst, se indiansk kunst.

Indtil 1913

De engelske og franske ekspeditioner fra anden halvdel af 1500-t. fulgtes af enkelte tidlige skildringer af flora og fauna; landets oprindelige indbyggere, indianerne, blev karakteriseret med en blanding af dokumentarisme og idealisme. Fra 1600-t. er bevaret gravrelieffer af anonyme håndværkere, der har været aktive i Massachusetts, og hvis symbolik er nært knyttet til puritanernes livsførelse i New England. Et portrætmaleri præget af nederlandsk barok vandt indpas i første halvdel af 1600-t. via England og Holland.

I første halvdel af 1700-t. begyndte kunstnerne at træde ud af anonymiteten med portrætter for velhavende købmandsfamilier i New York og New England. Disse professionelle kunstnere fandt i stigende grad afsætning i kunstneriske centre som Boston, New York og Philadelphia.

Historiemaleriet som en ny, betydningsfuld genre blev indvarslet af Benjamin West. Inspireret af mytologiske motiver malede han begivenheder fra den nærmeste amerikanske fortid, fx Penns traktat med indianerne (1771, Pennsylvania Academy of Fine Arts, Philadelphia). Som lærer fik han betydning for flere generationer af kunstnere, bl.a. John Trumbull, Gilbert Stuart, der skabte det berømte portræt af George Washington (1796, Museum of Fine Arts, Boston), og Charles Willson Peale. Hans søn, Raphaelle Peale (1774-1825), udførte en række fine, delikate stilleben, en genre, der først sent blev værdsat af det nye, købedygtige publikum. Wests samtidige John Singleton Copley (1738-1815) var selvlært, men udførte, inden han 1774 slog sig ned i England, en række portrætter, hvis realisme blev stildannende.

Horatio Greenough og Hiram Powers indvarslede nyklassicismen i periodens skulptur. Begge arbejdede i Firenze i modsætning til en yngre generation af billedhuggere, der studerede i Rom. Enkelte billedhuggere, fx John Rogers (1829-1904), brød med nyklassicismens idealer og skabte skulpturer i samklang med genremaleriet.

Et afgørende vendepunkt kom i begyndelsen af 1800-t., da landskabsmaleriet fik den centrale rolle, som historiemaleriet tidligere havde haft. Kunstnerne opdagede landets store, uberørte natur og fandt i den en ufordærvet renhed. De kunstnere, der søgte motiver i området langs Hudsonfloden, betegnes samlet Hudson River School. Gruppen repræsenterer nogle generationer af malere, hvis romantiske landskabsmaleri idealiserer vildmarken. Væsentlige stiltræk bygger på en europæisk tradition, men mange begyndte også at udføre skitser og male direkte på stedet. De såkaldte luminister, blandt dem Frederic E. Church, dyrkede i særlig grad lysets egenskaber og poetiske kvaliteter på dagens forskellige tider. Fra midten af 1800-t. ses hos bl.a. William Sidney Mount og George Caleb Bingham en interesse for at skildre nybyggernes tilværelse. Fotografer som Alexander Garner og Timothy Sullivan, der havde fulgt Den Amerikanske Borgerkrig, tilførte billedkunsten en realisme, der satte et afgørende præg på århundredets sidste halvdel.

I slutningen af 1800-t. orienterede amerikanske kunstnere sig i stigende grad mod Europa; London var for flere generationer en mellemstation til Paris eller Italien. John Singer Sargent blev født i Firenze, fik sin uddannelse i Paris og opholdt sig senere kun kortvarigt i USA. I sit fashionable, men også forkætrede portrætmaleri fik han en vis berøring med den franske impressionisme. Efter studier i Europa og med kendskab til Barbizon-skolen og de franske impressionisters teknik og metoder vendte de amerikanske malere hjem til et samfund i forandring, præget af industrialiseringen og hastigt voksende storbyer på østkysten. En gruppe jævnaldrende amerikanske impressionister, heriblandt Childe Hassam, dannede 1897 sammenslutningen Ten American Artists for at skabe større opmærksomhed om deres holdninger. Gruppen udstillede sammen årlig frem til 1919. Det moderne storbyliv blev for mange af dem et foretrukket tema. Reaktionerne mod National Academys restriktive udstillingspolitik førte i 1908 til dannelsen af gruppen The Eight. I begyndelsen af 1900-t. var flere tendenser virksomme, bl.a. en sen impressionisme, realismen og en modernisme, der pegede frem mod nye horisonter for amerikansk kunst.

1913 – 2006

I 1913 afholdtes i New York en udstilling, som fik radikal indflydelse på amerikansk kunsts udvikling. The International Exhibition of Modern Art, også kaldet The Armory Show, havde med sine over 1600 værker til formål at introducere publikum til den europæiske modernistiske kunst, primært den franske, og samtidig skærpe interessen for det nye amerikanske maleri. Læs videre om billedkunst i USA 1913-2006.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig