USA (Sundhedsforhold), Middellevetiden var i 1998 74,6 år for hvide mænd og 67,8 år for sorte mænd. For kvinder var de tilsvarende tal 79,9 og 75,0. Indianere og inuitter har en væsentligt lavere middellevetid end gennemsnitsbefolkningen; amerikanere af asiatisk oprindelse ligger over gennemsnittet.

Spædbørnsdødeligheden var i 1998 for alle befolkningsgrupper 7,2 pr. 1000 levendefødte, men for den sorte befolkning 14,1. De etniske forskelle i sundhedstilstanden er helt overvejende forårsaget af sociale og økonomiske forhold, ligesom også forskelle mellem rig og fattig blandt de hvide giver anledning til forskelle.

I 1998 forårsagede hjertesygdomme 32% af alle dødsfald, og kræft 23%. Dødeligheden af aids er faldet siden 1994 og udgjorde 0,6% i 1998, mens drab var årsag til 0,7% af alle dødsfald.

Ca. 13,5% af BNP bruges på sundhedsvæsenet, hvilket er mere end i noget andet industrialiseret land og omtrent dobbelt så meget som i Danmark. I 1998 blev 46% af udgifterne dækket af offentlige midler. Patienter dækkede 17% af udgifterne ved direkte betaling, 32% kom gennem sygeforsikringssystemer, og den resterende del fra andre private kilder, herunder velgørenhed.

Under præsident Johnson blev Medicare og Medicaid gennemført; disse føderale programmer afholder basale sundhedsudgifter for ældre og fattige. Herudover dækker de offentlige sundhedsudgifter for militærpersonale og tidligere militærpersonale (veteraner), og der er et sundhedsvæsen for indianere. Der findes også sygehuse drevet af stater og lokale myndigheder.

I 1998 havde 44 mio. amerikanere ingen sikring under sygdom og måtte enten selv betale for sundhedsydelser eller være afhængige af velgørenhed eller af de relativt få offentlige klinikker og sygehuse.

De fleste amerikanere er dækket af sygeforsikringer, der oftest er tegnet som led i et ansættelsesforhold. Arbejdsgiveren betaler præmien; normalt dækkes også ægtefælle og mindreårige børn.

Forsikringspræmierne var i 1970'erne og 1980'erne stærkt stigende, hvilket har medført forsøg på at reorganisere forsikringssystemet i form af Managed Care, dvs. organiseret behandling. Fx indgår Health Maintenance Organizations (HMO) i et system, hvori de forsikrede er knyttet til en gruppe praktiserende læger og sygehuse, som enten er ansatte af eller udelukkende har kontrakt med organisationen. De forsikrede får alle sundhedsydelser fra disse læger og sygehuse, som forud betales et aftalt akkordbeløb. Normalt kan patienter frit vælge læge, men lægen har begrænsninger mht. valg af undersøgelser, behandling og henvisning til sygehus etc. i overensstemmelse med forsikringsselskabets regulativ. Tilsvarende gælder for sygehusenes dispositioner ved indlæggelse.

Managed Care i form af forskellige systemer dækker i begyndelsen af 2000-t. langt de fleste sygeforsikrede. Udgifterne til administration er betydelige (12-20% af selskabernes omkostninger), men sundhedsudgifterne synes at være ophørt med at stige. Managed Care er udsat for stærk kritik. Patienterne klager over, at de ikke får den optimale behandling. Læger og sygehuse beklager sig over de administrative byrder og over, at de ikke kan tilbyde deres patienter den bedste behandling.

Præsident Clinton forsøgte ca. 1995 at gennemføre en omfattende reform af det amerikanske sundhedsvæsen med en langt stærkere økonomisk forpligtelse for det offentlige, men uden held; de private sygehuse, den amerikanske lægeforening og forsikringssystemet modarbejdede forslaget effektivt.

I 1996 havde USA 4,0 sygehussenge pr. 1000 indb., hvilket var en halvering fra 1970. I 1997 var der 2,7 læger og 8,3 sygeplejersker pr. 1000 indb.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig