USA's biblioteksvæsen

Høj prioritering af borgernes direkte adgang til information og brug af nye tekniske hjælpemidler gjorde tidligt USA til foregangsland på biblioteksområdet.

Forskningsbibliotekerne var frem til ca. 1850 ofte små læreanstaltsbogsamlinger; derefter voksede de voldsomt i størrelse og antal. Der findes flere end 3000 forskningsbiblioteker, blandt dem nogle af verdens største universitetsbiblioteker som Harvard (13,6 mio. bind) og Yale (10,5 mio. bind).

Etablering af folkebiblioteker med gratis adgang for alle fandt sted i 1800-tallet; indtil da havde læseselskaber og andre betalingsbiblioteker domineret. Et af de første delvis skattebetalte folkebiblioteker åbnedes i 1854 i Boston, Massachusetts, og siden fulgte andre delstater efter og gjorde det lovligt at drive biblioteker for offentlige midler. Blandt USA's ca. 9000 folkebiblioteker er et par af de største New York Public Library (11,5 mio. bind) og Chicago Public Library (8 mio. bind).

Library of Congress udfører nationale biblioteksfunktioner, men egentlig regulering er et delstatsanliggende, og støtte- og specialfunktioner varetages af et state library. Der er tradition for samarbejde på tværs af bibliotekstyper om udlån, databasedrift m.m.

På privat initiativ er der doneret bogsamlinger eller bygninger og oprettet forskningsbiblioteker af stor boghistorisk betydning, fx The Henry E. Huntington Library i Californien, Folger Shakespeare Library og The Pierpont Morgan Library.

American Library Association (1876) er verdens ældste bibliotekssammenslutning, og en formel bibliotekaruddannelse grundlagdes allerede 1887 af Melvil Dewey; først i 1956 blev bibliotekernes udvikling støttet af lovgivning.

Læs mere om USA.