Republikanernes Donald Trump tiljubles af sine tilhængere i New York City efter at have vundet præsidentvalget den 9. november 2016
Republikanernes Donald Trump tiljubles af sine tilhængere i New York City efter at have vundet præsidentvalget den 9. november 2016. Af /AFP/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Præsidentvalg i USA

Valgsted i Dixville Notch
Valgbåse i Dixville Notch, New Hampshire, ved præsidentvalget i USA den 8. november 2016.
Valgsted i Dixville Notch
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

I USA vælges præsidenter ikke af Kongressen, således som regeringsledere udpeges i mange parlamentariske systemer. De vælges i stedet direkte af stemmeberettigede vælgere hvert fjerde år. Siden 1845 har valgdatoen for såvel præsidentvalg som valg til Kongressen og en række andre embeder i de enkelte delstater været fastsat til første tirsdag i november. Det er værd at bemærke, at af titusinder af politiske embeder i USA er embederne som præsident og vicepræsident de eneste, der besættes ved nationale valg.

Valgmandssystemet

Helt direkte er dette valg dog strengt taget ikke: Vælgerne stemmer formelt på såkaldte valgmænd i de enkelte delstater, som derefter videregiver deres stemme på den ønskede kandidat. Antallet af valgmænd, som de enkelte delstater råder over, afhænger af antallet af indbyggere. De tyndest befolkede delstater råder over det mindste antal valgmænd, nemlig 3, mens USA’s mest folkerige delstat Californien råder over 55.

Nok kan vælgere i samtlige 50 delstater stemme på den samme kandidat (hvis kandidaten vel at mærke har formået at blive opstillingsberettiget i samtlige delstater), men formelt set foregår præsidentvalget som 50 separate valg, et for hver delstat, og med to mindre undtagelser (i staterne Maine og Nebraska) vinder den kandidat, der får flest stemmer i den enkelte delstat, samtlige valgmandsstemmer. Amerikanerne kalder dette system ”winner takes all”. Hensigten med at afholde præsidentvalget stat for stat var oprindeligt at sikre både små og store stater indflydelse på valgresultatet.

I alle delstater tilsammen er der 538 valgmandsstemmer (hvilket også svarer til antallet af medlemmer i Kongressen). Da det er sjældent, at kandidater fra såkaldte ”tredjepartier” vinder nogen af disse, står valget oftest mellem kandidaterne fra de to store partier – Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti. Vinderen er den af de to kandidater, der får flere end 270 valgmandsstemmer. Ved et præsidentvalg er der således tale om to forskellige optællinger, nemlig hvem af kandidaterne der sammenlagt får flest stemmer (the popular vote), og hvem af kandidaterne der får flest valgmandsstemmer (the electoral vote). Oftest er der sammenfald mellem de to resultater, men ikke altid og er det ikke tilfældet, er det sidstnævnte, der afgør valget.

Op gennem amerikansk historie er det fem gange sket, at der ikke var sammenfald mellem flertallet af stemmer og flertallet af valgmandsstemmer, nemlig i 1824, 1876, 1888, 2000 og 2016. Det har affødt adskillige forslag om at afskaffe valgmandskollegiet, og i stedet blot lade den kandidat, som modtager flest stemmer, vinde, men eftersom valgproceduren er skrevet ind i USA’s forfatning, vil en ændring kræve en såkaldt forfatningstilføjelse (constitutional amendment), og det er endnu aldrig lykkedes at vinde flertal for et sådant forslag.

Krav til kandidaterne

USA’s forfatning stiller tre krav for at kunne opstille som præsidentkandidat: Man skal være født i USA, man skal være mindst 35 år, og man skal have boet mindst 14 år i USA. Alle som opfylder disse krav kan i princippet stille op, men reelt kræver det, at man i hver delstat, hvor man ønsker at komme på stemmesedlen, opfylder den pågældende stats formelle krav, herunder et bestemt antal indsamlede underskrifter.

Kandidater, som søger at vinde nomineringen i et af de to store partier, skal oftest konkurrere med andre kandidater gennem primærvalg eller caucuses i de enkelte delstater. Her vinder kandidaterne delegerede, og opnår de samlet set et flertal af disse, kan de regne med en endelig kåring som præsidentkandidat på partiets nationale konvent. Under primærvalgene er det i høj grad partiets vælgere, der bestemmer, hvem der vinder nomineringen, men for at kunne konkurrere, må kandidaterne dels opbygge en selvstændig kampagneorganisation med medarbejdere i hver eneste delstat, dels tiltrække donorer der kan finansiere deres valgkampe.

Genvalg

USA’s oprindelige forfatning satte ikke nogen grænse for, hvor mange gange en siddende præsident kunne stille op til genvalg, men nationens første præsident George Washington skabte en norm ved kun at lade sig genvælge én gang. Den blev fulgt af alle efterfølgende præsidenter, pånær Franklin Delano Roosevelt (1933-1945), der blev genvalgt hele tre gange. Med den 22. forfatningstilføjelse, ratificeret i 1951, blev det imidlertid fastsat, at en præsident kun kan genvælges én gang. Forfatningen fastsætter også, at den nye (eller genvalgte) præsident, valgt i november, skal indsættes i embedet den 20. januar det følgende år.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig