.

USA (Nationalflag), Flaget blev indført officielt i 1960. USA's første flag fra 1775 var det daværende britiske koffardiflag; dog var det røde felt splittet op i 13 røde og hvide striber, en for hver af de oprindelige stater i Unionen. I 1777 blev Union Jack i hjørnet erstattet af et blåt felt med tretten hvide stjerner. Dermed var det første Stars and Stripes skabt. Det var første gang, stjerner sås i et nationalflag. I 1795 besluttedes det, at antallet af stjerner og striber skulle svare til antallet af stater. Siden 1818 er kun stjernernes antal blevet ændret, og man gik tilbage til de 13 striber. Flaget har i dag 50 stjerner.

Læs mere om USA.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig